TEXT 3

Texte

Tekst

tyājyaṁ doṣa-vad ity eke
karma prāhur manīṣiṇaḥ
yajña-dāna-tapaḥ-karma
na tyājyam iti cāpare

Synonyms

tyājyam: doit être abandonné; doṣa-vat: comme un mal; iti: ainsi; eke: un groupe; karma: l’action; prāhuḥ: disent; manīṣiṇaḥ: de grands penseurs; yajña: de sacrifice; dāna: de charité; tapaḥ: et de pénitence; karma: les actes; na: jamais; tyājyam: ne doivent être abandonnés; iti: ainsi; ca: et; apare: d’autres.

tyājyam — må opgives; doṣa-vat — som et onde; iti — således; eke — én gruppe; karma — handling; prāhuḥ — de hævder, at; manīṣiṇaḥ — store tænkere; yajña — vedrørende ofring; dāna — velgørenhed; tapaḥ — og askese; karma — handling; na — aldrig; tyājyam — må opgives; iti — således; ca — og; apare — andre.

Translation

Si certains sages affirment que toute action intéressée est mauvaise et doit être rejetée, d’autres soutiennent que les actes de sacrifice, de charité et de pénitence ne doivent jamais être délaissés.

Nogle lærde hævder, at alle former for frugtstræbende aktiviteter bør undgås som mangelfulde, men andre vismænd fastholder, at ofringshandlinger, velgørenhed og askese aldrig må opgives.

Purport

Nombre de pratiques décrites dans les Écritures védiques sont sujettes à controverse. Il est dit, par exemple, que l’on peut immoler un animal lors d’un sacrifice, quand d’aucuns soutiennent que tuer un animal est toujours un acte odieux, quelles que soient les circonstances. Les Écritures védiques recommandent, il est vrai, le sacrifice animal, mais il faut comprendre qu’en de tels sacrifices il n’y a pas véritablement mort de l’animal. Le sacrifice doit en effet lui apporter une nouvelle vie, soit une fois encore dans sa forme animale, soit directement dans une forme humaine. Il y a donc parmi les sages des opinions divergentes sur la question des sacrifices. Le Seigneur en personne va maintenant trancher entre ces divers points de vue.

FORKLARING: Den vediske litteratur omtaler mange aktiviteter, der giver anledning til strid. For eksempel står der, at man kan dræbe et dyr i et ofringsritual, og dog er der dem, der mener, at dyreslagtning til enhver tid er forkert. Selv om det anbefales i den vediske litteratur at slå et dyr ihjel i et offer, anses dyret ikke for at være dræbt. Ofringsritualet finder sted for at give dyret et nyt liv. Nogle gange får dyret et nyt liv som dyr efter at være blevet dræbt i offerhandlingen, og andre gange bliver dyret forfremmet med det samme til den menneskelige livsform. Men der er forskellige meninger blandt vismændene. Nogle fastholder, at dyredrab bør undgås for enhver pris, mens andre mener, at det kan være godt i forbindelse med visse offerhandlinger. Herren vil nu Selv klargøre alle disse forskellige meninger om ofringsaktiviteter.