DIX-SEPTIÈME CHAPITRE
KAPITEL SYTTEN
Les branches de la foi
De forskellige former for tro
- TEXT 1:
- Arjuna dit: Ô Kṛṣṇa, quelles sont les conditions d’existence de ceux qui ne suivent pas les principes des Écritures et se vouent à un culte de leur invention ? Sont-ils sous l’influence de la vertu, de la passion ou de l’ignorance ?
- TEXT 1:
- Arjuna spurgte: O Kṛṣṇa, hvordan forholder det sig med dem, der ikke følger skrifternes principper, men tilbeder ifølge deres egne forestillinger? Er de i godhed, lidenskab eller uvidenhed?
- TEXT 2:
- Dieu, la Personne Suprême, répond: Selon qu’il est influencé par tel ou tel guṇa, on dit que la foi de l’être incarné relève de la vertu, de la passion ou de l’ignorance. Maintenant, prête une oreille attentive à ce que Je vais te dire.
- TEXT 2:
- Guddommens Højeste Personlighed sagde: Ifølge de naturkvaliteter, som den legemliggjorte sjæl har erhvervet sig, kan han have tre slags tro: i godhed, i lidenskab eller i uvidenhed. Hør nu om dette.
- TEXT 3:
- En fonction des guṇas qu’il a acquis et de l’influence qu’ils exercent sur son existence, l’être développe une foi particulière, ô fils de Bharata. D’eux dépend la nature de sa foi.
- TEXT 3:
- O Bharatas efterkommer, ifølge sin eksistens under naturens forskellige kvaliteter udvikler man en bestemt slags tro. Det levende væsen siges at være af en bestemt tro i overensstemmelse med de kvaliteter, han har erhvervet sig.
- TEXT 4:
- Les hommes qu’inspire la vertu vouent un culte aux devas, ceux que gouverne la passion, aux démons, et ceux que domine l’ignorance, aux fantômes et autres esprits.
- TEXT 4:
- Mennesker i godhedens kvalitet tilbeder halvguderne, de, der er i lidenskabens kvalitet, tilbeder dæmoner, og folk i uvidenhedens kvalitet tilbeder spøgelser og ånder.
- TEXTS 5-6:
- Les insensés qui sont tout entiers gouvernés par la concupiscence et l’attachement, qui, par orgueil et égoïsme, s’imposent de sévères austérités et pénitences non conformes aux Écritures, perturbent l’agencement des éléments matériels du corps et Me tourmentent aussi, Moi, l’Âme Suprême sise en eux. Ils sont tenus pour démoniaques.
- TEXTS 5-6:
- De, der af stolthed og egoisme underkaster sig streng askese og bodsøvelse, der ikke anbefales i skrifterne, som tilskyndes af begær og tilknytning, som er tåbelige, og som torturerer kroppens materielle elementer såvel som Oversjælen, der bor i det indre, må forstås at være dæmoner.
- TEXT 7:
- On peut, à l’instar des sacrifices, des actes de charité et des austérités, ranger les aliments auxquels vont nos préférences en trois catégories, chacune correspondant à l’influence particulière d’un guṇa. Écoute maintenant ce qui les distingue.
- TEXT 7:
- Selv den mad, som hver person foretrækker, er af tre slags alt efter den materielle naturs tre kvaliteter. Det samme gælder for offerhandlinger, askese og velgørenhed. Hør nu om forskellene på dem.
- TEXT 8:
- Les êtres influencés par la vertu se nourrissent d’aliments qui purifient l’existence et en prolongent la durée, procurant force, santé, joie et satisfaction. Ils sont juteux, riches, sains et réjouissent le cœur.
- TEXT 8:
- Mad, der påskønnes af dem i godhedens kvalitet, forøger levetiden, renser deres eksistens og giver styrke, sundhed, glæde og tilfredsstillelse. En sådan mad er saftig, fed, sund og nærende og behager hjertet.
- TEXT 9:
- Les hommes qui subissent l’ascendant de la passion aiment les aliments trop amers, trop acides, trop salés, trop épicés, trop pimentés, desséchés ou brûlants, lesquels engendrent souffrance, malheur et maladie.
- TEXT 9:
- Mad, der er for bitter, sur, salt, stærk, skarp, tør og brændende, yndes af dem i lidenskabens kvalitet. Den slags mad forårsager lidelse, kvaler og sygdom.
- TEXT 10:
- Ceux que gouverne l’ignorance préfèrent quant à eux les aliments préparés plus de trois heures avant d’être consommés, les aliments sans goût, fétides ou décomposés, les restes d’autrui et les choses intouchables.
- TEXT 10:
- Mad, der er tilberedt mere end tre timer, før den spises, og mad, der er uden smag, fordærvet og ildelugtende samt mad, der består af rester og urørlige ting, yndes af dem i mørkets kvalitet.
- TEXT 11:
- De tous les sacrifices, celui qu’on accomplit par devoir, conformément aux injonctions scripturaires, et sans en attendre aucun fruit en retour, participe de la vertu.
- TEXT 11:
- Af ofre er det offer, der sker ifølge skrifternes anvisninger, og som gøres af pligt af dem, der intet ønsker til gengæld, af godhedens natur.
- TEXT 13:
- Quant au sacrifice accompli sans foi aucune et hors des préceptes scripturaires, où nulle nourriture consacrée n’est distribuée, nul hymne chanté, et où les prêtres ne reçoivent aucun don en retour, il participe, lui, de l’ignorance.
- TEXT 13:
- Ethvert offer, der sker uden hensyn til skrifternes anvisninger, uden uddeling af prasāda [åndeliggjort mad], uden sang af vediske hymner eller belønning af præsterne og uden tro, anses for at være i uvidenhedens kvalitet.
- TEXT 14:
- Adorer le Seigneur Suprême, le maître spirituel, vénérer les brāhmaṇas et tous ceux qui, comme nos parents, sont au-dessus de nous, observer la propreté, la simplicité, la continence et la non-violence, telles sont les austérités du corps.
- TEXT 14:
- Kroppens askese består i tilbedelse af den Højeste Herre, brāhmaṇaerne, den åndelige mester og ens ældre som ens fader og moder såvel som i renlighed, enkelhed, cølibat og ikke-vold.
- TEXT 15:
- User d’un langage vrai, plaisant, bénéfique, qui ne perturbe pas autrui, et réciter assidûment les Védas, telles sont les austérités du verbe.
- TEXT 15:
- Talens askese består af tale, der er sandfærdig, behagelig, gavnlig og ikke ophidser andre såvel som i regelmæssigt at recitere den vediske litteratur.
- TEXT 17:
- Ces trois types d’austérités, pratiquées avec une foi transcendantale par des hommes dont le but n’est pas d’obtenir quelque bienfait matériel, mais de satisfaire le Suprême, relèvent de la vertu.
- TEXT 17:
- Denne trefoldige askese, der praktiseres udelukkende for den Højestes skyld af mennesker med transcendental tro uden nogen forventning om materiel vinding, kaldes askese i godhed.
- TEXT 18:
- Quant aux austérités accomplies par orgueil afin d’être respecté, honoré, vénéré, on les dit inspirées par la passion. Elles ne sont ni fiables ni permanentes.
- TEXT 18:
- Askese, der praktiseres af stolthed og for at vinde respekt, ære og tilbedelse, siges at være i lidenskabens kvalitet. En sådan askese er hverken stabil eller vedvarende.
- TEXT 20:
- La charité faite par devoir sans rien attendre en retour, en de justes conditions de temps et de lieu, et à qui en est digne, procède de la vertu.
- TEXT 20:
- Velgørenhed, der gives af pligt på rette tid og sted til en værdig person uden forventning om gengæld, anses for at være i godhedens kvalitet.
- TEXT 21:
- Mais la charité dont on attend qu’elle nous soit rendue, qui vise un résultat matériel, ou qui est faite à contrecœur, cette charité ressort de la passion.
- TEXT 21:
- Men velgørenhed, der gives i forventning om at få noget til gengæld eller med ønske om frugtstræbende resultater, eller som gives modvilligt, siges at være velgørenhed i lidenskabens kvalitet.
- TEXT 22:
- Quant à la charité qui est faite en un lieu impropre et en temps inopportun, à des gens qui n’en sont pas dignes, ou bien qui s’exerce de façon irrespectueuse et méprisante, elle procède de l’ignorance.
- TEXT 22:
- Og velgørenhed, der gives på et urent sted på et upassende tidspunkt til uværdige personer eller henkastet og uden respekt, siges at være i uvidenhedens kvalitet.
- TEXT 23:
- Depuis les origines de la création, les mots oṁ tat sat ont servi à désigner la Vérité Suprême et Absolue. Pour satisfaire le Seigneur, les brāhmaṇas utilisent ces trois représentations symboliques lorsqu’ils font des sacrifices ou chantent les hymnes védiques.
- TEXT 23:
- Fra skabelsens begyndelse blev de tre ord oṁ tat sat brugt for at angive den Højeste Absolutte Sandhed. Disse tre symbolske repræsentationer blev anvendt af brāhmaṇaer, mens de reciterede Vedaernes hymner, og under ofringer til den Højestes tilfredsstillelse.
- TEXT 24:
- Ainsi, parce qu’ils souhaitent atteindre l’Absolu, les spiritualistes font toujours précéder du son oṁ tout acte de sacrifice, de charité ou d’austérité, conformément aux règles scripturaires.
- TEXT 24:
- Transcendentalister, der udfører offerhandlinger og askese og yder i velgørenhed i overensstemmelse med de skriftlige regler, indleder derfor altid deres aktiviteter med “oṁ” for at nå den Højeste.
- TEXT 25:
- On doit accomplir sacrifices, austérités et actes charitables en prononçant le mot tat sans en attendre aucun bénéfice matériel, car le but de ces activités transcendantales est de s’affranchir des chaînes de la matière.
- TEXT 25:
- Uden at stræbe efter frugterne af sine handlinger bør man udføre offerhandlinger, askese og velgørenhed med ordet “tat”. Formålet med sådanne transcendentale aktiviteter er at slippe fri af de materielle forviklinger.
- TEXTS 26-27:
- Ô fils de Pṛthā, on désigne par le mot sat non seulement la Vérité Absolue, objet du sacrifice dévotionnel, mais aussi l’auteur du sacrifice, ainsi que le sacrifice proprement dit, l’austérité et la charité qui, en accord avec l’Absolu, visent le plaisir de la Personne Suprême.
- TEXTS 26-27:
- Den Absolutte Sandhed er målet for alle hengivne offerhandlinger, hvilket angives med ordet “sat”. Udøveren af sådanne ofre kaldes også “sat”, og det samme gælder for alle udførelser af offer, askese og velgørenhed, der tro imod den absolutte natur gøres for at glæde den Højeste Person, O Pṛthās søn.
- TEXT 28:
- Les sacrifices, les austérités et les actes charitables accomplis sans foi en le Suprême sont éphémères, ô fils de Pṛthā. On les dit asat, et ils sont vains, tant dans cette vie que dans la suivante.
- TEXT 28:
- Alt, der gøres som offer, velgørenhed eller askese uden tro på den Højeste, er midlertidigt, O Pṛthās søn. Det kaldes “asat” og er uden værdi i både dette liv og det næste.