TEXT 15

Texte

Tekst

anudvega-karaṁ vākyaṁ
satyaṁ priya-hitaṁ ca yat
svādhyāyābhyasanaṁ caiva
vāṅ-mayaṁ tapa ucyate

Synonyms

anudvega-karam: qui ne perturbent pas; vākyam: des mots; satyam: vrais; priya: chers; hitam: bénéfiques; ca: aussi; yat: qui; svādhyāya: de l’étude des Védas; abhyasanam: la pratique; ca: aussi; eva: certes; vāṅmayam: de la voix; tapaḥ: l’austérité; ucyate: est dit être.

anudvega-karam — ikke sårende; vākyam — tale; satyam — sandfærdig; priya — behagelig; hitam — gavnlig; ca — også; yat — som; svādhyāya — af vedisk studie; abhyasanam — udøvelse; ca — også; eva — afgjort; vāk-mayam — stemmens; tapaḥ — askese; ucyate — siges at være.

Translation

User d’un langage vrai, plaisant, bénéfique, qui ne perturbe pas autrui, et réciter assidûment les Védas, telles sont les austérités du verbe.

Talens askese består af tale, der er sandfærdig, behagelig, gavnlig og ikke ophidser andre såvel som i regelmæssigt at recitere den vediske litteratur.

Purport

On doit s’abstenir d’user de paroles qui dérangent le mental d’autrui. Un précepteur peut naturellement instruire ses élèves de certaines vérités qu’il ne dira pas à d’autres si cela doit les perturber. Tel est l’un des aspects de l’ascèse du verbe. Mais il faut également s’abstenir de proférer des inepties. Celui qui prend la parole dans un cercle de spiritualistes doit appuyer ses dires sur les Écritures, qu’il citera immédiatement pour confirmer ce qu’il enseigne. Ses propos doivent également être plaisants à l’oreille. Ces échanges seront alors pour tous un grand bienfait et contribueront à faire progresser la société humaine. Il existe une infinité d’Écrits védiques qu’il nous faudrait étudier. Tout cela procède de l’ascèse du verbe.

FORKLARING: Man bør ikke tale på en måde, der ophidser andres sind. Når en lærer taler, kan han selvfølgelig sige sandheden for at instruere sine elever, men den samme lærer skal afholde sig fra at tale til dem, der ikke er hans elever, hvis det oprører deres sind. Dette er askese, hvad tale angår. Derudover skal man ikke tale meningsløst. Måden, man udtaler sig på i åndelige kredse, er at underbygge sine udtalelser ved at referere til skrifterne. Man skal omgående citere fra skrifternes autoritet for at bakke sine udtalelser op. På samme tid bør ens tale være en nydelse for ørene. Man kan drage den højeste åndelige nytte af den slags diskussioner og ophøje menneskesamfundet. Der findes en ubegrænset mængde af vedisk litteratur, og man bør studere den. Dette kaldes talens askese.