TEXT 10

Texte

Tekst

yāta-yāmaṁ gata-rasaṁ
pūti paryuṣitaṁ ca yat
ucchiṣṭam api cāmedhyaṁ
bhojanaṁ tāmasa-priyam

Synonyms

yāta-yāmam: la nourriture préparée trois heures avant d’être mangée; gata-rasam: sans goût; pūti: fétide; paryuṣitam: décomposée; ca: aussi; yat: ce qui; ucchiṣṭam: les restes d’autrui; api: aussi; ca: et; amedhyam: intouchable; bhojanam: la nourriture; tāmasa: de celui qu’influence l’ignorance; priyam: aimée de.

yāta-yāmam — føde tilberedt mere end tre timer, før den spises; gata- rasam — uden smag; pūti — ildelugtende; paryuṣitam — rådden; ca — også; yat — som er; ucchiṣṭam — rester af mad, som andre har spist af; api — også; ca — og; amedhyam — urørlig; bhojanam — føde; tāmasa — af en i mørkets kvalitet; priyam — yndes.

Translation

Ceux que gouverne l’ignorance préfèrent quant à eux les aliments préparés plus de trois heures avant d’être consommés, les aliments sans goût, fétides ou décomposés, les restes d’autrui et les choses intouchables.

Mad, der er tilberedt mere end tre timer, før den spises, og mad, der er uden smag, fordærvet og ildelugtende samt mad, der består af rester og urørlige ting, yndes af dem i mørkets kvalitet.

Purport

La nourriture a pour seule fonction d’accroître la longévité, de purifier le mental et de donner au corps santé et vigueur. De grandes autorités en la matière ont choisi, par le passé, les aliments qui répondent le mieux à ces critères, et qui sont, entre autres, les produits laitiers, le sucre, le riz, le blé, les fruits et les légumes. Ces aliments sont particulièrement prisés par les hommes qu’inspire la vertu. D’autres, tels que le maïs ou la mélasse, bien que peu savoureux s’ils sont consommés seuls deviennent délicieux une fois mélangés à du lait ou à d’autres aliments. On peut alors les compter au nombre des aliments vertueux. Tous sont naturellement purs, à l’inverse des choses intouchables que sont la viande et l’alcool. Quand le verset huit parle d’aliments riches et gras, il ne fait pas allusion aux graisses qui proviennent de l’abattage des animaux. Il s’agit de la graisse animale issue du lait, qui se trouve être le plus merveilleux de tous les aliments. Le lait, le beurre, le fromage et autres produits similaires donnent des graisses animales sous une forme qui exclut toute nécessité de tuer d’innocentes créatures. Seule une mentalité barbare permet que se poursuive ce massacre. La seule manière civilisée d’obtenir les matières grasses nécessaires à l’homme est de les puiser dans le lait. L’abattage des animaux est le propre des sous-hommes. Quant aux protéines, on les trouvera en abondance dans les pois cassés, le dāl, le blé complet, etc.

FORKLARING: Formålet med mad er at forlænge levetiden, rense sindet og give kroppen styrke. Det er madens eneste formål. Fortidens autoriteter har udvalgt de fødevarer, der bedst gavner helbredet og forlænger levetiden, såsom mælkeprodukter, sukker, ris, hvede, frugt og grøntsager. Den slags fødevarer yndes af dem i godhedens kvalitet. Og selv om visse andre fødevarer som f.eks. bagt korn og sirup ikke er særlig velsmagende i sig selv, kan de gøres velsmagende, når de tilberedes sammen med mælk eller andre fødevarer. Da er de også i godhedens kvalitet. Alle disse madvarer er af natur rene. De er markant forskellige fra urørlige ting som kød og alkohol. Den fede mad, der er omtalt i vers 8, har intet med animalsk fedt fra slagtning at gøre. Animalsk fedt kan fås i form af mælk, der er den mest fantastiske af alle slags fødevarer. Mælk, smør, ost og lignende produkter giver animalsk fedt i en form, der udelukker nødvendigheden af at slagte uskyldige skabninger. Det er kun på grund af en brutal mentalitet, at denne slagtning foregår. Den civiliserede måde at skaffe sig de fornødne fedtstoffer på er gennem mælk. Slagtning er for undermennesker. Proteiner kan fås i overmål fra flækkede ærter, dāl, hel hvede osv.

Les aliments de la passion – trop amers, trop salés, trop épicés ou trop pimentés – engendrent la souffrance, car ils dérèglent le taux de mucus dans l’estomac et sont à l’origine de maladies.

Les aliments de l’ignorance sont pour l’essentiel ceux qui ne sont pas frais. Tout aliment préparé plus de trois heures avant d’être consommé relève de l’ignorance (exception faite du prasādam, la nourriture d’abord offerte au Seigneur). Parce qu’en se décomposant ces aliments font naître de mauvaises odeurs qui souvent attirent les hommes sujets à l’ignorance, ils répugnent à ceux que gouverne la vertu.

Lidenskabelig mad, der er bitter, for salt eller for stærk eller tilsat for megen chili, forårsager lidelse ved at nedsætte slimdannelsen i maven, hvilket fører til sygdom.

Mad i uvidenheden eller mørkets kvalitet er i bund og grund det, der ikke er frisk. Enhver mad, der er tilberedt mere end tre timer, før den spises (bortset fra prasāda eller mad, der er ofret til Herren), anses for at være i mørkets kvalitet. Fordi den er ved at gå i fordærv, er den slags mad ildelugtende, hvilket ofte tiltrækker folk i denne kvalitet, men frastøder folk i godhedens kvalitet.

Les reliefs de nourriture ne peuvent être consommés que lorsqu’ils proviennent d’un repas d’abord offert au Seigneur Suprême ou aux saints hommes, notamment au maître spirituel. Sinon, tout reste de nourriture relève de l’ignorance et ne fait que répandre l’infection et la maladie. De tels aliments, bien qu’extrêmement agréables aux hommes dominés par l’ignorance, n’attirent jamais les hommes conduits par la vertu, qui ne veulent même pas y toucher.

Mais la meilleure nourriture est celle que l’on offre d’abord à Dieu, au Seigneur Suprême, Lequel enseigne dans la Bhagavad-gītā que si on les Lui offre avec dévotion, Il accepte les mets préparés à partir de légumes, de farine et de lait (patraṁ puṣpaṁ phalaṁ toyam). Bien entendu, l’amour et la dévotion accompagnant l’offrande sont, pour le Seigneur, les ingrédients les plus importants. Mais le prasādam n’en requiert pas moins une préparation particulière. Tout aliment ainsi préparé, en accord avec les critères des Écritures, et ensuite offert à Dieu, la Personne Suprême, peut être honoré même longtemps après avoir été cuisiné, car il est purement spirituel. C’est pourquoi si l’on désire rendre les aliments purs, comestibles et succulents pour tous, on doit d’abord les offrir à la Personne Suprême.

Madrester må kun spises, hvis de indgår i et måltid, der først er blevet ofret til den Højeste Herre eller først er blevet spist af hellige personer, især den åndelige mester. Bortset fra dette betragtes madrester som værende i mørkets kvalitet, og de forøger risikoen for infektion og sygdom. Selv om den slags mad er velsmagende for personer i uvidenhedens kvalitet, bryder mennesker i godhedens kvalitet sig ikke om den og vil ikke engang røre ved den.

Den bedste mad er resterne af det, der er blevet ofret til Guddommens Højeste Personlighed. Herren erklærer i Bhagavad-gītā (9.26), at Han tager imod retter af grøntsager, mel og mælk, når de ofres med hengivenhed. Patraṁ puṣpaṁ phalaṁ toyam. Selvfølgelig er det mest kærlighed og hengivenhed, som Herren tager imod, men det bliver også nævnt, at prasāda skal tilberedes på en bestemt måde. Enhver form for mad, der er tilberedt efter skrifternes anvisninger og ofret til Guddommens Højeste Personlighed, kan spises, selv om den blev lavet for længe, længe siden, for den slags mad er transcendental. For at gøre maden antiseptisk, spiselig og velsmagende for alle, bør man derfor først ofre den til Guddommens Højeste Personlighed.