TEXTS 3-4

Texte

Tekst

na rūpam asyeha tathopalabhyate
nānto na cādir na ca sampratiṣṭhā
aśvattham enaṁ su-virūḍha-mūlam
asaṅga-śastreṇa dṛḍhena chittvā

tataḥ padaṁ tat parimārgitavyaṁ
yasmin gatā na nivartanti bhūyaḥ
tam eva cādyaṁ puruṣaṁ prapadye
yataḥ pravṛttiḥ prasṛtā purāṇī

Synonyms

na: ne pas; rūpam: la forme; asya: de cet arbre; iha: dans ce monde; tathā: aussi; upalabhyate: peut être perçue; na: jamais; antaḥ: de fin; na: jamais; ca: aussi; ādiḥ: de commencement; na: jamais; ca: aussi; sampratiṣṭhā: de base; aśvattham: banian; enam: ce; suvirūḍha: fortement; mūlam: enraciné; asaṅga-śastreṇa: par l’arme du détachement; dṛdhena: fort; chittvā: en coupant; tataḥ: ensuite; padam: situation; tat: cette; parimārgitavyam: doit être cherchée; yasmin: où; gatāḥ: allant; na: jamais; nivartanti: ne reviennent; bhūyaḥ: à nouveau; tam: à Lui; eva: certes; ca: aussi; ādyam: originel; puruṣam: Dieu, la Personne Suprême; prapadye: s’abandonner; yataḥ: de qui; pravṛttiḥ: le commencement; prasṛtā: est provenu; purāṇī: très vieux.

na — ikke; rūpam — formen; asya — af dette træ; iha — i denne verden; tathā — også; upalabhyate — kan opfattes; na — ikke; antaḥ — enden; na — ej; ca — heller; ādiḥ — begyndelsen; na — ej; ca — heller; sampratiṣṭhā — grundlaget; aśvattham — banyantræ; enam — dette; su-virūḍha — stærkt; mūlam — rodfæstet; asaṅga-śastreṇa — med utilknytningens våben; dṛḍhena — med det stærke; chittvā — efter at have fældet; tataḥ — derefter; padam — situation; tat — den; parimārgitavyam — må opsøges; yasmin — hvor; gatāḥ — når de er gået dertil; na — aldrig; nivartanti — de kommer tilbage; bhūyaḥ — igen; tam — til Ham; eva — sandelig; ca — også; ādyam — den oprindelige; puruṣam — Guddommens Personlighed; prapadye — overgive sig; yataḥ — fra hvem; pravṛttiḥ — begyndelsen; prasṛtā — udstrækker sig; purāṇī — den meget gamle.

Translation

Nul ne peut percevoir en ce monde la forme exacte de cet arbre. Nul n’en peut voir la fin, le commencement ou la base. Il faut néanmoins, avec détermination, et fort de l’arme du détachement, couper cet arbre aux puissantes racines, chercher le lieu d’où l’on ne revient pas, puis s’abandonner à Dieu, la Personne Suprême, en qui tout a commencé et de qui tout émane depuis des temps immémoriaux.

Den virkelige form på dette træ kan ikke opfattes i denne verden. Ingen kan forstå, hvor det slutter, hvor det begynder, eller hvor dets fundament er. Men med beslutsomhed må man fælde dette dybt rodfæstede træ med utilknytningens våben. Dernæst skal man opsøge det sted, hvorfra man aldrig vender tilbage, når først man er kommet dertil, og der overgive sig til Guddommens Højeste Personlighed, fra hvem alt begyndte, og fra hvem alt har spredt sig siden tidernes morgen.

Purport

Il est clairement dit ici que la forme exacte de ce banian ne peut être perçue en ce monde. Parce que sa racine se situe vers le haut, l’arbre s’étend vers le bas. Celui qui se perd dans ses extensions matérielles n’en peut voir la fin, ni même le commencement. Toutefois, il faut bien en trouver la cause. Ainsi, si l’on cherche à connaître l’identité de notre père, puis celle du père de notre père, etc., on finira par remonter jusqu’à Brahmā, lui-même issu de Garbhodakaśāyī Viṣṇu. Une fois arrivé à Dieu, notre quête prendra fin. Pour que cette recherche sur l’origine de l’arbre matériel aboutisse, il faut s’entourer de gens qui ont connaissance de la Personne Suprême. De cette façon, on se détachera graduellement de ce reflet trompeur. Grâce à la connaissance, nous trancherons les liens qui nous retiennent prisonniers, et atteindrons l’arbre réel.

FORKLARING: Nu angives det klart, at den virkelige form på dette banyantræ ikke kan forstås i denne materielle verden. Eftersom roden vokser opad, udstrækker det virkelige træ sig i den anden ende. Når man er viklet ind i træets materielle forgreninger, kan man ikke se, hvor langt træet strækker sig, og man kan heller ikke se begyndelsen på det. Ikke desto mindre må man finde ud af, hvor det kommer fra. “Jeg er min fars søn, min far er søn af den-og-den person osv.” Ved at søge på denne måde når man frem til Brahmā, der kommer fra Garbhodakaśāyī Viṣṇu. Når man til sidst endelig når frem til Guddommens Højeste Personlighed, har man nået målet for sin udforskning. Man må finde frem til dette træs oprindelse, Guddommens Højeste Personlighed, ved at være i selskab med personer, der har viden om Guddommens Højeste Personlighed. Gennem forståelse bliver man gradvist utilknyttet til denne falske genspejling af virkeligheden, og med viden kan man skære forbindelsen over og rent faktisk blive situeret i det virkelige træ.

Le mot asaṅga illustre tout particulièrement nos propos, car l’attachement aux plaisirs des sens et à la domination matérielle est très puissant. C’est pourquoi l’on doit apprendre ce qu’est le détachement en s’entretenant de la science de la spiritualité fondée sur des Écritures autorisées et en écoutant les enseignements de personnes réellement établies dans la connaissance. Par de telles discussions, on se tournera progressivement vers le Seigneur Suprême. Alors, la première chose devra être de s’abandonner à Lui.

Le verset nous parle de ce lieu dont on ne revient jamais. Kṛṣṇa, Dieu, la Personne Suprême, est la racine originelle de qui tout émane. Pour obtenir Sa grâce, on doit simplement s’abandonner à Lui, chose que rend possible la pratique du service de dévotion (écouter et chanter les gloires du Seigneur, etc.). Le Seigneur est à l’origine du déploiement de l’univers matériel. Il l’enseigne, du reste, dans la Bhagavad-gītā: ahaṁ sarvasya prabhavaḥ – « De tout Je suis l’origine. » Aussi, l’homme qui désire échapper aux intrications de cet arbre puissant, le banian de l’existence matérielle, doit s’abandonner à Kṛṣṇa. De cette façon, il en viendra tout naturellement à se détacher de la manifestation matérielle.

I denne forbindelse er ordet asaṅga meget vigtigt, for tilknytningen til sansenydelse og til at herske over den materielle natur er meget stærk. Man bliver derfor nødt til at lære, hvad det vil sige at være utilknyttet, ved at diskutere åndelig videnskab på grundlag af de autoritative skrifter, og man må høre fra personer, der rent faktisk har viden. Som et resultat af sådanne diskussioner i selskab med hengivne kommer man til Guddommens Højeste Personlighed. Det første, man da må gøre, er at overgive sig til Ham. Beskrivelsen af det sted, hvorfra man aldrig mere vender tilbage til dette falsk afspejlede træ, når man først er kommet dertil, gives her. Guddommens Højeste Personlighed, Kṛṣṇa, er den oprindelige rod, som alt er udsprunget fra. For at vinde denne Guddommens Personligheds gunst skal man blot overgive sig, og dette er resultatet af at udføre hengiven tjeneste i form af at høre og tale om Kṛṣṇa osv. Han er årsagen til udfoldelsen af den materielle verden. Dette er allerede blevet forklaret af Herren Selv. Ahaṁ sarvasya prabhavaḥ (Bg. 10.8): “Jeg er altings oprindelse.” For at slippe ud af forviklingen i dette materielle livs stærke banyantræ må man således overgive sig til Kṛṣṇa. Så snart man overgiver sig til Kṛṣṇa, bliver man automatisk utilknyttet til denne materielle ekspansion.