TEXT 6

Texte

Tekst

tatra sattvaṁ nirmalatvāt
prakāśakam anāmayam
sukha-saṅgena badhnāti
jñāna-saṅgena cānagha

Synonyms

tatra: là; sattvam: la vertu; nirmalatvāt: le plus pur de la création matérielle; prakāśakam: illuminant; anāmayam: sans réaction pécheresse; sukha: avec le bonheur; saṅgena: par le contact; badhnāti: conditionne; jñāna: avec la connaissance; saṅgena: par le contact; ca: aussi; anagha: ô toi qui es sans péché.

tatra — dér (dvsi den forbindelse); sattvam — godhedens kvalitet; nirmalatvāt — fordi den er den reneste i den materielle verden; prakāśakam — oplysende; anāmayam — uden syndige reaktioner; sukha — med lykke; saṅgena — gennem kontakt; badhnāti — betinger; jñāna — med viden; saṅgena — gennem kontakt; ca — også; anagha — O du syndfrie.

Translation

Ô toi qui es sans péché, sache que la vertu, le plus pur des guṇas, illumine l’être et l’affranchit des suites de tous ses actes coupables. Sous son influence, il s’attache au bonheur et à la connaissance.

O du syndfrie, siden godhedens kvalitet er renere end de andre kvaliteter, er den oplysende, og den befrier én for alle syndige reaktioner. De, der befinder sig i denne kvalitet, bliver betinget af en følelse af lykke og viden.

Purport

Les êtres ne sont pas tous conditionnés de la même façon par la nature matérielle. Certains sont heureux, d’autres très actifs, et d’autres sans recours. Ces différents états psychologiques attestent de leur conditionnement. Ce chapitre explique les diverses manières dont les êtres sont conditionnés. L’homme conditionné par la vertu développera une sagesse supérieure à celle de l’homme dont le conditionnement est différent. Les souffrances de ce monde ne l’affecteront pas beaucoup et il sera enclin à progresser dans la voie de la connaissance matérielle. Le brāhmaṇa, en principe, en est l’exemple type. Si l’homme influencé par la vertu éprouve un sentiment de bonheur, c’est parce qu’il a conscience d’être plus ou moins affranchi des conséquences de ses actes coupables. Les Écritures védiques confirment en outre que la vertu se caractérise par le fait qu’elle permet d’obtenir une connaissance plus approfondie et qu’elle génère un sens du bonheur plus fort.

FORKLARING: De levende væsener, der er betingede af den materielle natur, er af forskellige slags. Nogle er lykkelige, andre er meget aktive, og atter andre er hjælpeløse. Alle disse former for psykologiske manifestationer er årsag til de levende væseners betingede status i naturen. I dette afsnit af Bhagavad-gītā forklares det, hvordan de er betingede på forskellige måder. Godhedens kvalitet bliver beskrevet først. Resultatet af at udvikle godhedens kvalitet i den materielle verden er, at man bliver visere end dem, der er betingede på andre måder. Et menneske i godhedens kvalitet påvirkes ikke så meget af materielle lidelser, og det har en følelse af at gøre fremskridt i materiel viden. Det typiske eksempel på dette er brāhmaṇaen, der formodes at befinde sig i godhedens kvalitet. Denne fornemmelse af lykke udspringer fra forståelsen af, at man i godhedens kvalitet mere eller mindre er fri for syndige reaktioner. Der står faktisk i den vediske litteratur, at godhedens kvalitet medfører øget kundskab og en større følelse af lykke.

Toutefois, l’être vertueux aura tendance à se considérer avancé dans la connaissance et donc supérieur à autrui – ce qui constitue en soi une forme de conditionnement. Ainsi des philosophes et hommes de science qui sont tous très fiers de leur savoir. Et du fait que leurs conditions d’existence généralement s’améliorent, ils ressentent ce bonheur matériel dont nous avons parlé. C’est ce sentiment de bonheur profond dans la vie conditionnée qui les attache, par le biais de la vertu, à l’existence matérielle. Ils sont donc attirés par les actes que génère ce guṇa. Néanmoins, tant que durera cet attrait, ils devront revêtir de nouveaux corps matériels. Il est donc peu probable qu’ils puissent obtenir la libération ou atteindre le monde spirituel. Vie après vie, ils seront philosophe, homme de science ou poète, mais ils seront toujours confrontés aux affres de la naissance et de la mort. Illusionnés par l’énergie matérielle, ils continueront toutefois de croire qu’une telle existence est agréable.

Problemet her er, at når et levende væsen er situeret i godhedens kvalitet, bliver han betinget af følelsen af at være kundskabsmæssigt avanceret og bedre end andre. Det er på den måde, han bliver betinget. De bedste eksempler herpå er videnskabsmanden og filosoffen. Begge er stolte over deres viden, og fordi de almindeligvis er i stand til at forbedre deres levevilkår, oplever de en form for materiel lykke. Denne følelse af en mere udviklet form for lykke i det betingede liv gør, at de bliver bundet af godhedens kvalitet i den materielle natur. Som sådan er de tiltrukket til at arbejde i godhedens kvalitet, og så længe de har en tiltrækning til at handle på den måde, er de nødt at acceptere en eller anden slags krop i naturens kvaliteter. På den måde er der ringe sandsynlighed for deres befrielse, eller at de kommer til den åndelige verden. Liv efter liv kan man blive født som filosof, videnskabsmand eller digter for gang på gang at blive indviklet i de samme ulemper ved fødsel og død. Men under den materielle energis illusion tror man, at et sådant liv er behageligt.