TEXTS 22-25

Texte

Tekst

śrī-bhagavān uvāca
prakāśaṁ ca pravṛttiṁ ca
moham eva ca pāṇḍava
na dveṣṭi sampravṛttāni
na nivṛttāni kāṅkṣati

udāsīna-vad āsīno
guṇair yo na vicālyate
guṇā vartanta ity evaṁ
yo ’vatiṣṭhati neṅgate

sama-duḥkha-sukhaḥ sva-sthaḥ
sama-loṣṭāśma-kāñcanaḥ
tulya-priyāpriyo dhīras
tulya-nindātma-saṁstutiḥ

mānāpamānayos tulyas
tulyo mitrāri-pakṣayoḥ
sarvārambha-parityāgī
guṇātītaḥ sa ucyate

Synonyms

śrī-bhagavān uvāca: Dieu, la Personne Suprême, dit; prakāśam: l’illumination; ca: et; pravṛttim: l’attachement; ca: et; moham: l’illusion; eva ca: aussi; pāṇḍava: ô fils de Pāṇḍu; na dveṣṭi: ne hait pas; sampravṛttāni: bien que manifesté; na nivṛttāni: arrêtant le développement; kāṅkṣati: ni ne désire; udāsīnavat: comme neutre; āsīnaḥ: situé; guṇaiḥ: par les guṇas; yaḥ: celui qui; na: jamais; vicālyate: n’est perturbé; guṇāḥ: les guṇas; vartante: agissent; iti evam: sachant cela; yaḥ: celui qui; avatiṣṭhati: demeure; na: jamais; iṅgate: ne vacille; sama: égal; duḥkha: dans le malheur; sukhaḥ: et dans le bonheur; sva-sthaḥ: étant situé en lui-même; sama: avec égalité; loṣṭa: la motte de terre; aśma: la pierre; kāncanaḥ: l’or; tulya: d’humeur égale; priya: envers ce qui est désirable; apriyaḥ: ce qui est indésirable; dhīraḥ: ferme; tulya: égal; nindā: dans la diffamation; ātma-saṁstutiḥ: devant l’éloge qu’on fait de lui; māna: dans l’honneur; apamānayoḥ: et le déshonneur; tulyaḥ: égal; tulyaḥ: égal; mitra: amies; ari: et ennemies; pakṣayoḥ: envers les parties; sarva: à toutes; ārambha: les entreprises; parityāgī: celui qui renonce; guṇa-atītaḥ: transcender les trois guṇas; saḥ: il; ucyate: est dit.

śrī-bhagavān uvāca — Guddommens Højeste Personlighed sagde; prakāśam — oplysning; ca — og; pravṛttim — tilknytning; ca — og; moham — illusion; eva ca — også; pāṇḍava — O Pāṇḍus søn; na dveṣṭi — han hader ikke; sampravṛttāni — skønt de er udviklede; na nivṛttāni — ej heller standset i udviklingen; kāṅkṣati — han ønsker; udāsīna-vat — som neutral; āsīnaḥ — er situeret; guṇaiḥ — af kvaliteterne; yaḥ — den, som; na — aldrig; vicālyate — forstyrres; guṇāḥ — kvaliteterne; vartante — handler; iti evam — idet han ved dette; yaḥ — den, som; avatiṣṭhati — forbliver; na — aldrig; iṅgate — flakker; sama — ens; duḥkha — i lidelse; sukhaḥ — og lykke; sva- sthaḥ — hvilende i sig selv; sama — ens; loṣṭa — en jordklump; aśma — sten; kāñcanaḥ — guld; tulya — ens indstillet; priya — over for de elskede; apriyaḥ — og de uønskede; dhīraḥ — vedholdende; tulya — ens; nindā — i bagtalelse; ātma-saṁstutiḥ — og forherligelse af ham selv; māna — i ære; apamānayoḥ — og vanære; tulyaḥ — ens; tulyaḥ — ens; mitra — venners; ari — og fjenders; pakṣayoḥ — over for siderne; sarva — af alle; ārambha — bestræbelser; parityāgī — en forsager; guṇa-atītaḥ — transcendental til naturens materielle kvaliteter; saḥ — han; ucyate — siges at være.

Translation

Dieu, la Personne Suprême, répond: Ô fils de Pāṇḍu, celui qui a transcendé les trois guṇas n’éprouve pas d’aversion pour l’illumination, l’attachement ou l’illusion lorsqu’ils se manifestent et ne les convoite pas quand ils disparaissent. Il n’est pas perturbé ou désorienté par les interactions des guṇas, et demeure neutre, transcendantal, car il sait qu’eux seuls agissent. Il a réalisé sa nature spirituelle, voit d’un même œil le bonheur et le malheur, et considère avec équanimité ce qui est plaisant et ce qui ne l’est pas. Pour lui, la motte de terre, l’or et la pierre sont d’égale valeur. Il est constant et tient pour identiques et l’éloge et le blâme, et la gloire et l’opprobre. Il traite amis et ennemis de la même façon et a renoncé à toute entreprise intéressée.

Guddommens Højeste Personlighed sagde: O Pāṇḍus søn, den, der ikke hader oplysning, tilknytning og illusion, når de er til stede, eller længes efter dem, når de forsvinder; som er uden vaklen og er uforstyrret og forbliver neutral og transcendental under alle disse reaktioner fra de materielle kvaliteter velvidende, at kvaliteterne alene er aktive; som hviler i sig selv, og som anser lykke og lidelse som én og samme ting; som ser med samme syn på en klump jord, en sten og et stykke guld; som er ligevægtig over for det ønskede og det uønskede; som er vedholdende og ligevægtig i ros og ris, ære og vanære; som behandler ven og fjende ens, og som har forsaget alle materielle handlinger – et sådant menneske siges at have hævet sig over naturens kvaliteter.

Purport

Le Seigneur répond point par point aux trois questions d’Arjuna. Il montre d’abord, dans ces versets, que celui qui a transcendé les trois guṇas n’est envieux de personne et ne recherche pas les biens de ce monde. Si un être vivant demeure dans l’univers matériel, prisonnier du corps de matière, c’est que l’un des guṇas le garde sous son emprise. Et s’il se libère totalement du corps de matière, c’est qu’il a pu leur échapper. Quoi qu’il en soit, tant qu’il est incarné, il doit rester neutre. Il doit pratiquer le service de dévotion pour ne plus s’identifier au corps. Car tant qu’il ne se préoccupera que du corps matériel, ses actes n’auront pour finalité que le plaisir des sens, tandis que s’il absorbe sa conscience en Kṛṣṇa, cette recherche des plaisirs matériels cessera. L’être n’a nul besoin d’un corps matériel, et donc, dans l’absolu, nullement besoin d’accéder à ses demandes. L’influence que les guṇas exercent sur le corps continue d’agir, mais en tant qu’âme spirituelle, l’être n’en est pas affecté. Comment y parvenir ? En renonçant à jouir du corps sans pour autant chercher à s’en défaire. Le dévot qui est parvenu à ce niveau transcendantal est automatiquement délivré de l’influence des guṇas. Il n’a pas besoin de fournir d’efforts particuliers pour y parvenir.

FORKLARING: Arjuna stillede tre spørgsmål, og her besvarer Herren dem et efter et. I disse vers tilkendegiver Kṛṣṇa først, at en person, der er transcendentalt situeret, er uden misundelse og higer ikke efter noget. Når et levende væsen befinder sig i denne materielle verden i en materiel krop, kan man gå ud fra, at han styres af en af den materielle naturs tre kvaliteter. Når han faktisk er ude af kroppen, er han også ude af kløerne på den materielle naturs kvaliteter. Men så længe man ikke er ude af den materielle krop, bør man forholde sig neutralt. Man skal engagere sig i Herrens hengivne tjeneste, så ens identifikation med den materielle krop automatisk bliver glemt. Når man er bevidst om den materielle krop, handler man kun for sansetilfredsstillelse, men når man overfører bevidstheden til Kṛṣṇa, ophører sansenydelsen automatisk. Man behøver ikke denne materielle krop, og man behøver heller ikke at rette sig efter kroppens diktater. Den materielle naturs kvaliteter i kroppen vil reagere, men som åndelig sjæl er selvet transcendentalt til sådanne aktiviteter. Hvordan bliver man transcendental? Det gør man ved hverken at ønske at nyde kroppen eller at slippe ud af den. Ved at være således transcendentalt situeret bliver den hengivne automatisk fri. Han behøver ikke at gøre sig nogen separat anstrengelse for at blive fri for indflydelsen fra den materielle naturs kvaliteter.

Arjuna avait ensuite demandé comment se comporte l’homme qui a transcendé les guṇas. Contrairement au matérialiste, le spiritualiste n’est jamais troublé par les honneurs ou les discrédits liés au corps. Il s’acquitte de ses devoirs dans la conscience de Kṛṣṇa sans se soucier qu’on l’honore ou le blâme. Il accueille favorablement tout ce qui peut l’aider à remplir son devoir dans la conscience de Kṛṣṇa. Sinon, n’ayant nul besoin matériel, il ne considère pas plus l’or que le caillou. Quiconque l’aide dans sa pratique du service de dévotion est son ami très cher, mais il n’a pas pour autant de haine envers de soi-disant ennemis. Il est d’humeur toujours égale et voit toutes choses d’un même œil, car il se sait parfaitement étranger à l’existence matérielle. Les questions sociales et politiques ne l’affectent pas parce qu’il sait que les troubles et les bouleversements sont toujours éphémères. Il est prêt à entreprendre n’importe quoi pour satisfaire Kṛṣṇa, mais il ne fera rien pour sa seule satisfaction personnelle. Une telle attitude permet d’atteindre un état purement spirituel.

Det næste spørgsmål drejer sig om en transcendental persons handlemåde. Den materielt situerede person bliver påvirket af den såkaldte ære og vanære, der tilfalder kroppen, men den transcendentalt situerede person anfægtes ikke af en sådan falsk ære eller vanære. Han gør sin pligt i Kṛṣṇa-bevidsthed og er ligeglad med, om et andet menneske ærer ham eller vanærer ham. Han accepterer de ting, der er nyttige for hans pligt i Kṛṣṇa-bevidsthed. Bortset fra det behøver han intet materielt, hverken sten eller guld. Den, der hjælper ham til at blive Kṛṣṇa-bevidst, betragter han som sin gode ven, og han hader ikke sin såkaldte fjende. Han har samme indstilling over for alle og ser alt på samme niveau, for han er helt klar over, at han intet har at gøre med den materielle eksistens. Sociale og politiske spørgsmål anfægter ham ikke, for han kender naturen af midlertidige omvæltninger og uroligheder. Han forsøger intet for sin egen skyld. Han kan gøre hvad som helst for Kṛṣṇas skyld, men han forsøger ingenting for sin egen personlige skyld. Ved at handle på denne måde bliver man rent faktisk transcendentalt situeret.