TEXT 9

Texte

Tekst

atha cittaṁ samādhātuṁ
na śaknoṣi mayi sthiram
abhyāsa-yogena tato
mām icchāptuṁ dhanañ-jaya

Synonyms

atha: si donc; cittam: le mental; samādhātum: de fixer; na: pas; śaknoṣi: capable; mayi: sur Moi; sthiram: sans cesse; abhyāsa-yogena: par la pratique du service dévotionnel; tataḥ: alors; mām: Moi; icchā: le désir; āptum: d’obtenir; dhanam-jaya: ô Arjuna, conquérant des richesses.

atha — hvis, derfor; cittam — sindet; samādhātum — at fokusere; na — ikke; śaknoṣi — du er i stand til; mayi — på Mig; sthiram — vedholdende; abhyāsa-yogena — gennem udøvelse af hengiven tjeneste; tataḥ — da; mām — Mig; iccha — ønsk; āptum — at opnå; dhanam-jaya — O vinder af rigdomme, Arjuna.

Translation

Mon cher Arjuna, toi qui conquis tant de richesses, si tu ne peux, sans faillir, fixer sur Moi ton mental, observe alors les principes régulateurs du bhakti-yoga et acquiers ainsi le désir de M’atteindre.

Min kære Arjuna, O vinder af rigdomme, hvis du ikke kan fæstne dit sind på Mig uden afvigelse, følg da bhakti-yogaens regulerende principper, for på den måde vil du udvikle et ønske om at nå Mig.

Purport

Ce verset indique que le bhakti-yoga peut se pratiquer de deux façons. La première concerne ceux qui, parce qu’ils éprouvent un amour transcendantal pour Dieu, sont attachés à Kṛṣṇa, la Personne Suprême. Et la deuxième, ceux qui n’ont pas encore développé cet amour et cet attachement. Ces derniers pourront suivre certaines règles qui les amèneront finalement à s’attacher à Kṛṣṇa.

FORKLARING: I dette vers sigtes der til to forskellige former for praksis i bhakti-yoga. Den første er for den, der gennem transcendental kærlighed rent faktisk har udviklet tilknytning til Kṛṣṇa, Guddommens Højeste Personlighed. Den anden er for den, der endnu ikke har udviklet tilknytning til den Højeste Person i transcendental kærlighed. For denne sidste gruppe er der forskellige foreskrevne regler og reguleringer, som man kan følge for i sidste ende at blive ophøjet til stadiet af tilknytning til Kṛṣṇa.

Le bhakti-yoga vise à la purification des sens. Leur emploi présent dans le cadre de l’existence conditionnée à des fins de plaisirs matériels rend nos sens impurs. Mais purifiés par le bhakti-yoga, ils entrent directement en contact avec le Seigneur Suprême. Dans l’existence matérielle, les hommes ne servent pas un maître parce qu’ils l’aiment, mais parce qu’ils souhaitent gagner de l’argent. Le maître n’éprouve pas non plus d’amour pour son subordonné. Il utilise seulement ses services et le paie en retour. Il n’est donc pas question d’amour. Dans la vie spirituelle, au contraire, on doit s’élever jusqu’à l’amour pur. Et l’on y parvient par la pratique du service de dévotion, accompli avec les sens dont on est à présent doté.

Bhakti-yoga er en renselse af sanserne. På det nuværende stadie i materiel eksistens er sanserne konstant urene, fordi de er involveret i sansenydelse. Men ved at udøve bhakti-yoga kan disse sanser blive renset, og i den rensede tilstand kommer de i direkte kontakt med den Højeste Herre. I denne materielle tilværelse kan jeg være ansat til at tjene en eller anden herre, men jeg tjener egentlig ikke min herre, fordi jeg holder af ham. Jeg tjener ham kun for pengenes skyld. Og den samme herre elsker heller ikke mig. Han tager tjeneste fra mig og betaler mig. Så det er ikke kærlighed. Men i åndeligt liv skal man ophøjes til stadiet af ren kærlighed. Dette stadie af kærlighed kan opnås ved at udøve hengiven tjeneste med de nuværende sanser.

L’amour de Dieu sommeille dans le cœur de chacun. Il se manifeste sous diverses formes, mais il est contaminé par la matière. Le cœur doit donc être purifié de son contact avec la matière, et cet amour naturel ravivé. Telle est, en résumé, la voie du bhakti-yoga.

Denne kærlighed til Gud ligger nu latent i alles hjerter, og der kommer kærligheden til Gud til udtryk på forskellige måder, men den er forurenet af kontakten med materie. Nu skal hjertet renses for den materielle forurening, og den slumrende naturlige kærlighed til Kṛṣṇa skal genoplives. Det er dét, hele processen går ud på.

La pratique du bhakti-yoga consiste à suivre, sous la conduite d’un maître spirituel compétent, certains principes régulateurs. Ainsi de se lever de bonne heure le matin, se laver, entrer dans le temple pour y offrir des prières au Seigneur et chanter Hare Kṛṣṇa, cueillir des fleurs et les offrir à la mūrti, cuisiner pour Lui des mets délicats et les Lui offrir, en honorer les reliefs sanctifiés (prasādam), etc. Il faut également écouter sans cesse des lèvres des purs dévots le message de la Bhagavad-gītā et du Śrīmad-Bhāgavatam. Les pratiques accomplies conformément aux principes régulateurs du bhakti-yoga, sous la conduite d’un maître spirituel, aideront l’homme à s’élever jusqu’à l’amour de Dieu et lui permettront d’atteindre, en toute certitude, Son royaume spirituel.

For at følge de regulerende principper i bhakti-yoga skal man under vejledning af en dygtig åndelig mester overholde visse principper. Man skal stå tidligt op om morgenen, tage bad, gå hen i templet og fremføre bønner og synge Hare Kṛṣṇa. Derefter skal man plukke blomster, der skal ofres til Deiteten, tilberede mad og ofre den til Deiteten, indtage prasāda osv. Der er forskellige regler og forskrifter, man skal følge. Og man skal konstant høre Bhagavad-gītā og Śrīmad-Bhāgavatam fra rene hengivne. Denne praksis kan hjælpe hvem som helst til at komme til niveauet af kærlighed til Gud, og derfra kan man være sikker på sit videre fremskridt til Guds åndelige rige. Denne praktisering af bhakti-yoga under regler og forskrifter under en åndelig mesters vejledning fører helt sikkert én til stadiet af kærlighed til Gud.