Skip to main content

TEXTS 6-7

TEXTS 6-7

Texte

Tekst

ye tu sarvāṇi karmāṇi
mayi sannyasya mat-parāḥ
ananyenaiva yogena
māṁ dhyāyanta upāsate
ye tu sarvāṇi karmāṇi
mayi sannyasya mat-parāḥ
ananyenaiva yogena
māṁ dhyāyanta upāsate
teṣām ahaṁ samuddhartā
mṛtyu-saṁsāra-sāgarāt
bhavāmi na cirāt pārtha
mayy āveśita-cetasām
teṣām ahaṁ samuddhartā
mṛtyu-saṁsāra-sāgarāt
bhavāmi na cirāt pārtha
mayy āveśita-cetasām

Synonyms

Synonyms

ye: ceux qui; tu: mais; sarvāṇi: toutes; karmāṇi: les activités; mayi: à Moi; sannyasya: abandonnant; mat-parāḥ: étant attachés à Moi; ananyena: sans division; eva: certes; yogena: par la pratique du bhakti-yoga; mām: sur Moi; dhyāyantaḥ: méditant; upāsate: adorent; tesām: pour eux; aham: Je suis; samuddhartā: le libérateur; mṛtyu: de la mort; saṁsāra: dans l’existence matérielle; sāgarāt: de l’océan; bhavāmi: Je deviens; na: pas; cirāt: après longtemps; pārtha: ô fils de Pṛthā; mayi: sur Moi; āveśita: fixé; cetasām: pour ceux dont le mental.

ye — de, som; tu — men; sarvāṇi — alle; karmāṇi — aktiviteter; mayi — til Mig; sannyasya — efter at have overgivet; mat-parāḥ — som er knyttede til Mig; ananyena — uden afvigelse; eva — helt; yogena — gennem udøvelse af en sådan bhakti-yoga; mām — på Mig; dhyāyantaḥ — idet de mediterer; upāsate — de tilbeder; teṣām — for dem; aham — Jeg; samuddhartā — frelseren; mṛtyu — af død; saṁsāra — og materiel eksistens; sāgarāt — fra oceanet; bhavāmi — Jeg bliver; na — ikke; cirāt — efter lang tid; pārtha — O Pṛthās søn; mayi — på Mig; āveśita — er fæstnet; cetasām — for dem, hvis sind.

Translation

Translation

Mais pour qui M’adore, ô fils de Pṛthā, pour qui M’abandonne tous ses actes et se voue à Moi sans partage, pour qui se consacre au service de dévotion et, le mental fixé sur Moi, fait de Moi l’objet de sa méditation, Je suis le libérateur qui très vite l’arrachera à l’océan des morts et des renaissances.

Men dem, der efter at have fæstnet deres sind på Mig tilbeder Mig, tilegner Mig alle deres handlinger og uden afvigelse hengiver sig til Mig ved at være engageret i hengiven tjeneste og altid meditere på Mig, udfrier Jeg hurtigt fra oceanet af fødsel og død, O Pṛthās søn.

Purport

Purport

Le Seigneur dit ici clairement qu’Il libère très rapidement Ses dévots de l’existence matérielle. Le pur service de dévotion conduit l’homme à réaliser la grandeur de Dieu et à comprendre que l’âme distincte Lui est subordonnée. Son devoir est de Le servir, autrement il servira māyā.

FORKLARING: Her står der udtrykkeligt, at de hengivne er så heldige meget hurtigt at blive udfriet fra den materielle eksistens af Herren. I ren hengiven tjeneste når man til erkendelsen af, at Gud er stor, og at den individuelle sjæl er underlagt Ham. Det er sjælens pligt at tjene Herren, og hvis man ikke gør det, tjener man uvægerligt māyā.

Comme nous l’avons vu, seul le service dévotionnel peut nous permettre de comprendre le Seigneur Suprême. Par conséquent, si l’on souhaite parvenir à Lui, on doit pleinement se vouer à Sa personne, n’agir que pour Lui et absorber pleinement son mental en Lui. Peu importe l’activité choisie, pourvu qu’elle Lui soit dédiée. Telle est la règle du service de dévotion. Le dévot ne désire pas autre chose que la satisfaction de Dieu, la Personne Suprême. Le but de sa vie étant de plaire à Kṛṣṇa, il est prêt à tout sacrifier pour Lui, comme le fit Arjuna sur le champ de bataille de Kurukṣetra. La méthode est très simple: se dévouer à Kṛṣṇa dans chacune de ses occupations en chantant ou récitant Hare Kṛṣṇa Hare Kṛṣṇa Kṛṣṇa Kṛṣṇa Hare Hare / Hare Rāma Hare Rāma Rāma Rāma Hare Hare. Par ce chant transcendantal, on développera de l’attachement pour Dieu.

Som tidligere forklaret kan den Højeste Herre kun påskønnes igennem hengiven tjeneste. Derfor bør man hengive sig fuldt ud. Man bør fuldstændigt fæstne sit sind på Kṛṣṇa for at opnå Ham. Man bør ikke arbejde for andre end Kṛṣṇa. Det spiller ingen rolle, hvilket arbejde man involverer sig i, men arbejdet skal gøres for Kṛṣṇa og ingen anden. Det er normen for hengiven tjeneste. En hengiven ønsker intet andet end at glæde Guddommens Højeste Personlighed. Hele hans livs mission er at tilfredsstille Kṛṣṇa, og ligesom Arjuna gjorde det på Kurukṣetras slagmark, kan en hengiven ofre alt for Kṛṣṇas tilfredsstillelse. Metoden er meget let: Man kan hengive sig i sit arbejde og samtidig engagere sig i at recitere Hare Kṛṣṇa, Hare Kṛṣṇa, Kṛṣṇa Kṛṣṇa, Hare Hare/ Hare Rāma, Hare Rāma, Rāma Rāma, Hare Hare. Denne transcendentale recitation tiltrækker den hengivne til Guddommens Personlighed.

Le Seigneur Suprême promet ici de sortir sans délai de l’océan de l’existence matérielle le pur dévot qui se voue à Son service. Les yogīs accomplis peuvent, par la pratique du yoga, se rendre sur la planète de leur choix – ce que l’on peut également obtenir par divers autres moyens. Mais le dévot a le privilège, comme cela est parfaitement expliqué ici, d’être emmené par le Seigneur Lui-même. Il n’a donc pas à attendre d’être très expérimenté pour se rendre au monde spirituel.

Den Højeste Herre lover her, at Han straks vil udfri en ren hengiven, der er således engageret, fra oceanet af materiel eksistens. De, der er avancerede i praktisering af yoga, kan ved hjælp af yoga-processen med fuldt overlæg overføre deres sjæl til en hvilken som helst planet, de har lyst til, og andre gør det på andre måder, men her står der tydeligt, at for den hengivnes vedkommende tager Herren Sig Selv af ham. En hengiven behøver ikke at vente på at blive meget befaren for at overføre sig selv til den åndelige himmel.

Le Varāha Purāṇa le confirme:

I Varāha Purāṇa findes dette vers:

nayāmi paramaṁ sthānam
arcir-ādi-gatiṁ vinā
garuḍa-skandham āropya
yatheccham anivāritaḥ
nayāmi paramaṁ sthānam
arcir-ādi-gatiṁ vinā
garuḍa-skandham āropya
yatheccham anivāritaḥ

Le dévot n’a pas besoin de pratiquer l’aṣṭāṅga-yoga pour se rendre sur les planètes spirituelles. Le Seigneur Suprême assume cette responsabilité pour lui et le délivre. Tout comme un enfant est en sécurité sous la protection de ses parents, le dévot n’a pas besoin de pratiquer une autre forme de yoga pour se rendre sur d’autres planètes. Dans Son immense miséricorde, le Seigneur Suprême, chevauchant l’oiseau Garuḍa, vient Lui-même sortir Son dévot de l’existence matérielle. Car, quand bien même il lutterait pour sa vie avec acharnement, quand bien même il serait un excellent nageur, l’homme perdu au milieu de l’océan ne peut, seul, éviter la noyade. Mais qu’on vienne à le repêcher, et il sera sauvé. De la même manière, le Seigneur sauve Son dévot des flots de l’existence matérielle. Il suffit simplement de suivre la méthode de la conscience de Kṛṣṇa et de s’absorber pleinement dans le service de dévotion. N’importe quel homme intelligent préférera la voie dévotionnelle à toute autre. Le Nārāyaṇīya ajoute d’ailleurs:

Betydningen af verset er, at en hengiven ikke behøver at udføre aṣṭāṅga- yoga for at overføre sin sjæl til de åndelige planeter. Den Højeste Herre påtager Sig Selv ansvaret for det. Han erklærer klart og tydeligt her, at Han Selv udfrier ham. Et barns forældre tager sig fuldstændigt af det, og derfor er dets situation tryg og sikker. På samme måde behøver en hengiven ikke stræbe efter at overføre sig selv til andre planeter gennem praktisering af yoga. Tværtimod kommer den Højeste Herre med det samme flyvende på Sin fuglebærer Garuḍa og befrier på grund af Sin store nåde øjeblikkeligt den hengivne fra den materielle tilværelse. Selv om en person, der er faldet i vandet midt ude i havet, er en meget dygtig svømmer og kæmper bravt, kan han ikke redde sig selv. Men hvis der kommer nogen og løfter ham op af vandet, er han nemt reddet. På lignende vis løfter Herren den hengivne op fra denne materielle eksistens. Det eneste, man behøver at gøre, er at praktisere denne lette Kṛṣṇa- bevidste proces og helt og holdent engagere sig i hengiven tjeneste. Alle intelligente mennesker bør til enhver tid foretrække den hengivne tjenestes proces frem for nogen anden metode. Dette bekræftes i Nārāyaṇīya som følger:

yā vai sādhana-sampattiḥ
puruṣārtha-catuṣṭaye
tayā vinā tad āpnoti
naro nārāyaṇāśrayaḥ
yā vai sādhana-sampattiḥ
puruṣārtha-catuṣṭaye
tayā vinā tad āpnoti
naro nārāyaṇāśrayaḥ

On ne devrait jamais s’adonner aux diverses formes d’action intéressée ou cultiver la connaissance par le biais de la spéculation intellectuelle, car quiconque se voue à la Personne Suprême peut jouir de tous les fruits des différents yogas, de la spéculation intellectuelle, des rites, des sacrifices, des actes de charité, etc. Telle est la bénédiction spéciale que confère le service de dévotion.

Betydningen af dette vers er, at man ikke bør involvere sig i de forskellige former for frugtstræbende handlinger eller kultivere viden gennem intellektuel spekulation. Den, der er hengivet til den Højeste Personlighed, kan opnå alle de fordele, der kommer fra andre yoga-processer, spekulation, ritualer, offerhandlinger, velgørenhed osv. Det er den særlige velsignelse ved hengiven tjeneste.

Simplement en chantant le saint nom de Kṛṣṇa – Hare Kṛṣṇa Hare Kṛṣṇa Kṛṣṇa Kṛṣṇa Hare Hare / Hare Rāma Hare Rāma Rāma Rāma Hare Hare – le dévot du Seigneur peut arriver, dans la joie et la facilité, à la destination suprême que nulle autre voie spirituelle ne permet d’atteindre.

Blot ved at recitere Kṛṣṇas hellige navn – Hare Kṛṣṇa, Hare Kṛṣṇa, Kṛṣṇa Kṛṣṇa, Hare Hare/ Hare Rāma, Hare Rāma, Rāma Rāma, Hare Hare – kan Herrens hengivne let og smertefrit opnå det højeste mål, men dette bestemmelsessted kan ikke nås gennem nogen anden religiøs proces.

Du reste, dans le dix-huitième chapitre, la conclusion de la Bhagavad-gītā est sans équivoque:

Bhagavad-gītās konklusion bliver givet i kapitel 18, vers 66:

sarva-dharmān parityajya
mām ekaṁ śaraṇaṁ vraja
ahaṁ tvāṁ sarva-pāpebhyo
mokṣayiṣyāmi mā śucaḥ
sarva-dharmān parityajya
mām ekaṁ śaraṇaṁ vraja
ahaṁ tvāṁ sarva-pāpebhyo
mokṣayiṣyāmi mā śucaḥ

On doit abandonner toute autre voie de réalisation spirituelle et simplement exécuter le service dévotionnel dans la conscience de Kṛṣṇa. Ainsi pourra-t-on atteindre la plus haute perfection de l’existence. Et il n’est nullement besoin de s’inquiéter des actes coupables que l’on a commis dans sa vie passée, car le Seigneur Suprême nous prend totalement sous Sa protection. Qui souhaite se réaliser spirituellement n’a donc pas à chercher à se libérer par soi-même. Que chacun prenne refuge auprès du Seigneur Suprême omnipotent, Kṛṣṇa, car telle est la plus haute perfection de l’existence.

Man bør opgive alle andre veje til selverkendelse og helt enkelt udføre hengiven tjeneste i Kṛṣṇa-bevidsthed. Det vil gøre én i stand til at nå livets højeste fuldkommenhed. Det er ikke nødvendigt at forholde sig til sit tidligere livs syndige handlinger, for den Højeste Herre tager Sig fuldstændigt af én. Der er derfor ingen grund til forgæves at forsøge at udfri sig selv i åndelig erkendelse. Lad alle søge tilflugt ved den højeste almægtige Guddom, Kṛṣṇa. Det er livets højeste fuldkommenhed.