Skip to main content

TEXTS 3-4

TEXTS 3-4

Texte

Tekst

ye tv akṣaram anirdeśyam
avyaktaṁ paryupāsate
sarvatra-gam acintyaṁ ca
kūṭa-stham acalaṁ dhruvam
ye tv akṣaram anirdeśyam
avyaktaṁ paryupāsate
sarvatra-gam acintyaṁ ca
kūṭa-stham acalaṁ dhruvam
sanniyamyendriya-grāmaṁ
sarvatra sama-buddhayaḥ
te prāpnuvanti mām eva
sarva-bhūta-hite ratāḥ
sanniyamyendriya-grāmaṁ
sarvatra sama-buddhayaḥ
te prāpnuvanti mām eva
sarva-bhūta-hite ratāḥ

Synonyms

Synonyms

ye: ceux qui; tu: mais; akṣaram: ce qui est au-delà du pouvoir de perception des sens; anirdeśyam: indéfini; avyaktam: non manifesté; paryupāsate: s’engagent complètement dans le culte de; sarvatra-gam: omniprésent; acintyam: inconcevable; ca: aussi; kūṭa-stham: invariable; acalam: immuable; dhruvam: fixe; sanniyamya: maîtrisant; indriya-grāmam: tous les sens; sarvatra: partout; sama-buddhayaḥ: de disposition égale; te: ils; prāpnuvanti: atteignent; mām: Moi; eva: certes; sarva-bhūta-hite: au bien de tous les êtres; ratāḥ: occupés.

ye — de, som; tu — men; akṣaram — det, som er hinsides sansernes opfattelsesevne; anirdeśyam — ubestemmelige; avyaktam — umanifesterede; paryupāsate — er helt engageret i at tilbede; sarvatra-gam — altgennemtrængende; acintyam — ufattelige; ca — også; kūṭa-stham — uforanderlige; acalam — ubevægelige; dhruvam — fæstnede; sanniyamya — idet de behersker; indriya-grāmam — alle sanserne; sarvatra — overalt; sama-buddhayaḥ — ens indstillet; te — de; prāpnuvanti — opnår; mām — Mig; eva — afgjort; sarva-bhūta-hite — til gavn for alle levende væsener; ratāḥ — engagerede.

Translation

Translation

Quant à ceux qui tout entiers se vouent au non-manifesté – le concept impersonnel de la Vérité Absolue – inaccessible aux sens, omniprésent, inconcevable, invariable, immuable et fixe, en contrôlant leurs sens, en se montrant égal envers tous et en œuvrant pour le bien de tous les êtres, ils finissent aussi par M’atteindre.

Men de, der til fulde tilbeder det umanifesterede, det, der ligger uden for sansernes opfattelsesevne, det altgennemtrængende, ufattelige, uforanderlige og ubevægelige – den upersonlige forestilling om den Absolutte Sandhed – når i sidste ende Mig ved at beherske de forskellige sanser, være ens indstillet over for alle og arbejde til gavn for alles velfærd.

Purport

Purport

Ceux qui n’adorent pas directement Dieu, Kṛṣṇa, mais qui essayent d’obtenir le même résultat par des voies indirectes, en fin de compte, parviennent eux aussi jusqu’à Lui. La Bhagavad-gītā nous apprend en effet qu’après de nombreuses naissances, lorsqu’il comprend que Vāsudeva, Kṛṣṇa, est tout ce qui est, l’homme au vrai savoir prend refuge en Lui. Si l’on désire approcher Dieu par la méthode mentionnée dans le verset qui nous occupe, il nous faut apprendre à maîtriser nos sens, se faire le serviteur d’autrui et œuvrer au bien-être de tous. Ce verset implique également qu’il ne saurait y avoir de réalisation parfaite sans approcher Kṛṣṇa. Et avant de s’abandonner entièrement à Lui, il faut souvent accomplir de nombreuses austérités.

FORKLARING: De, der ikke direkte tilbeder den Højeste Guddom, Kṛṣṇa, men som forsøger at nå det samme mål gennem en indirekte metode, når yderst set også det samme mål, Śrī Kṛṣṇa. “Efter mange liv søger det vise menneske tilflugt hos Mig velvidende, at Vāsudeva er alting.” (Bg. 7.19) Når man efter mange liv opnår fuld kundskab, overgiver man sig til Herren Kṛṣṇa. Hvis man gerne vil nærme sig Guddommen gennem metoden, der er omtalt i dette vers, er man nødt til at beherske sanserne, yde tjeneste til alle og arbejde til gavn for alle levende væsener. Det indebærer, at man er nødt til at komme til Herren Kṛṣṇa, ellers er der ingen fuldkommen erkendelse. Ofte er der megen askese involveret, før man overgiver sig fuldstændigt til Ham.

Pour percevoir l’Âme Suprême au cœur de l’âme individuelle, il faut mettre un terme à toute activité des sens (voir, entendre, goûter, toucher, sentir, agir). Seulement alors réalise-t-on l’omniprésence de l’Âme Suprême. L’ayant ainsi réalisée, on n’envie plus les autres entités vivantes. On ne fait plus de distinction entre les êtres (homme, animal...), car on contemple non pas les enveloppes extérieures, mais l’âme seule. Cependant, l’homme du commun aura toutes les peines du monde à emprunter la voie particulièrement ardue de la réalisation impersonnelle.

For at kunne opfatte Oversjælen inden i den individuelle sjæl må man ophøre med alle sanseaktiviteter som at se, høre, smage, arbejde osv. Da kommer man til forståelsen af, at den Højeste Sjæl er til stede overalt. Når man erkender det, misunder man intet levende væsen. Man ser ingen forskel på mennesker og dyr, for man ser kun sjælen, ikke den ydre tildækning. Men for folk generelt er denne upersonlige erkendelsesmetode meget svær at følge.