TEXT 35

Texte

Tekst

bṛhat-sāma tathā sāmnāṁ
gāyatrī chandasām aham
māsānāṁ mārga-śīrṣo ’ham
ṛtūnāṁ kusumākaraḥ

Synonyms

bṛhat-sāma: le Bṛhat-sāma; tathā: aussi; sāmnām: des hymnes du Sāma Veda; gāyatrī: les versets de la Gāyatrī; chandasām: de toute poésie; aham: Je suis; māsānām: des mois; mārga-śīrṣaḥ: les mois de novembre et décembre; aham: Je suis; ṛtūnām: de toutes les saisons; kusuma-ākaraḥ: le printemps.

bṛhat-sāma — Bṛhat-sāma; tathā — også; sāmnām — af alle Sāma Veda- sangene; gāyatrī — Gāyatrī-hymnerne; chandasām — af al poesi; aham — Jeg er; māsānām — af måneder; mārga-śīrṣaḥ — måneden november- december; aham — Jeg er; ṛtūnām — af alle årstider; kusuma-ākaraḥ — foråret.

Translation

Je suis, parmi les hymnes du Sāma-veda, le Bṛhat-sāma, et d’entre les poèmes, la Gāyatrī. Des mois, Je suis le Mārgaśīrṣa [novembre-décembre], et des saisons, le printemps fleurissant.

Blandt hymnerne i Sāma Veda er Jeg Bṛhat-sāma, og af poesi er Jeg Gāyatrī. Af måneder er Jeg Mārgaśīrṣa [november-december], og af årstider er Jeg den blomstrende vår.

Purport

Le Seigneur a déjà expliqué que parmi les Védas, Il est le Sāma-veda. Le Sāma-veda renferme ces beaux chants que les devas aiment interpréter. Le Bṛhat-sāma compte au nombre de ces hymnes; on le chante à minuit sur une mélodie exquise.

FORKLARING: Herren har allerede forklaret, at af Vedaerne er Han Sāma Veda. Sāma Veda er rig på smukke sange, der spilles af de forskellige halvguder. En af disse sange er Bṛhat-sāma, der har en udsøgt melodi og synges ved midnat.

La poésie sanskrite suit des règles précises. La rime et le mètre n’y sont pas capricieux comme dans la plupart des œuvres modernes. Le gāyatrī-mantra que chantent les brāhmaṇas dûment qualifiés, et dont le Śrīmad-Bhāgavatam fait mention, est le plus important des poèmes composés selon ces règles. Particulièrement destiné à la réalisation spirituelle, il représente le Seigneur Suprême. Il est réservé aux personnes spirituellement avancées. Le chanter avec succès permet de pénétrer la nature absolue du Seigneur. Mais pour le chanter, il faut d’abord acquérir les qualités d’une personne parfaitement située, les qualités s’attachant au guṇa de la vertu. Le gāyatrī-mantra, qui tient une grande place dans la culture védique, est considéré comme la manifestation sonore du Brahman. Brahmā en fut l’initiateur et le transmit par le biais de la filiation spirituelle.

På sanskrit er der faste regler for poesi. Rim og rytme nedfældes ikke efter forgodtbefindende, som det er tilfældet i megen moderne poesi. Blandt al denne strukturerede poesi er Gāyatrī-mantraet, der reciteres af de behørigt kvalificerede brāhmaṇaer, det mest fremtrædende. Gāyatrī- mantraet er omtalt i Śrīmad-Bhāgavatam. Eftersom Gāyatrī-mantraet især er beregnet til Guds-erkendelse, repræsenterer det den Højeste Herre. Dette mantra er bestemt for åndeligt avancerede mennesker, og når man bliver dygtig til at recitere det, kommer man til Herrens transcendentale position. For at kunne recitere Gāyatrī-mantraet må man først erhverve sig egenskaberne for en perfekt situeret person, nemlig egenskaberne i godhedens kvalitet i overensstemmelse med den materielle naturs love. Gāyatrī-mantraet indtager en yderst vigtig plads i den vediske civilisation og anses for at være lydinkarnationen af Brahman. Det blev indført af Brahmā og er blevet videregivet fra ham ned gennem discipelrækken.

Les mois de novembre et décembre sont considérés, en Inde, comme les meilleurs mois, car ils correspondent à la saison des récoltes, saison qui réjouit les cœurs. Quant au printemps, c’est une saison universellement aimée, car non seulement les arbres bourgeonnent et les fleurs s’épanouissent, mais il n’y fait ni trop chaud ni trop froid. Le printemps offre aussi l’occasion de nombreuses cérémonies commémorant les divertissements de Kṛṣṇa. Considéré comme la plus joyeuse des saisons, il représente donc Kṛṣṇa, le Seigneur Suprême.

Måneden november-december anses for at være den bedste af alle måneder, for i Indien bliver kornet høstet på markerne på dette tidspunkt, og derfor er folk meget glade. Foråret er naturligvis en årstid, alle kan lide, da det hverken er for varmt eller koldt, og blomsterne og træerne springer ud og står i flor. Om foråret er der også mange ceremonier til minde om Kṛṣṇas lege. Denne årstid betragtes derfor som den mest glædesfyldte og repræsenterer den Højeste Herre, Kṛṣṇa.