TEXT 3

Texte

Tekst

yo mām ajam anādiṁ ca
vetti loka-maheśvaram
asammūḍhaḥ sa martyeṣu
sarva-pāpaiḥ pramucyate

Synonyms

yaḥ: quiconque; mām: Me; ajam: non né; anādim: sans commencement; ca: aussi; vetti: sait; loka: des planètes; mahā-īśvaram: maître suprême; asammūḍhaḥ: non illusionné; saḥ: il; martyeṣu: parmi ceux qui sont sujets à la mort; sarva-pāpaiḥ: de toutes les suites des péchés; pramucyate: est délivré.

yaḥ — enhver, der; mām — Mig; ajam — ufødt; anādim — uden begyndelse; ca — også; vetti — kender; loka — over planeterne; mahā-īśvaram — den højeste hersker; asammūḍhaḥ — ikke vildledt; saḥ — han; martyeṣu — blandt dem, der er underlagt døden; sarva-pāpaiḥ — fra alle syndige reaktioner; pramucyate — udfries.

Translation

Celui-là seul, sans illusion parmi les hommes, qui Me sait non né, sans commencement et souverain de toutes les planètes, se libère à jamais du péché.

Den, der kender Mig som den ufødte, som den uden begyndelse og som den Højeste Hersker over alle verdener – kun han, uforledt blandt mennesker, bliver befriet for al synd.

Purport

Comme le mentionnait le troisième verset du septième chapitre (manuṣyāṇāṁ sahasreṣu kaścid yatati siddhaye), ceux qui tentent de se réaliser spirituellement ne sont pas des hommes ordinaires. Ils s’élèvent au-dessus des millions d’êtres qui ne savent rien de la réalisation spirituelle. Et parmi ceux qui s’efforcent de connaître leur identité spirituelle, ceux qui parviennent à comprendre que Kṛṣṇa est Dieu, la Personne Suprême, le Non-né, le possesseur de tout ce qui est, connaissent la réalisation spirituelle la plus haute. À ce stade seulement, pleinement conscients de la position suprême de Kṛṣṇa, peuvent-ils s’affranchir complètement des conséquences de leurs actes.

FORKLARING: Som der står skrevet i kapitel 7 (vers 3), manuṣyāṇāṁ sahasreṣu, kaścid yatati siddhaye. De, der forsøger at ophøje sig selv til stadiet af åndelig erkendelse, er ikke almindelige mennesker. De er bedre end millioner og atter millioner af almindelige mennesker, der ingen viden har om åndelig erkendelse. Men af dem, der faktisk forsøger at forstå deres åndelige situation, er den, der når til indsigt om, at Kṛṣṇa er Guddommens Højeste Personlighed, altings ejer og den ufødte, den mest fremgangsrige person i åndelig erkendelse. Kun på det stade, hvor man til fulde har forstået Kṛṣṇas suveræne position, kan man være helt fri for alle syndige reaktioner.

Dans ce verset, le mot aja, « non-né », s’applique, non pas à l’être distinct, comme ce fut le cas dans le second chapitre, mais à Dieu. Le Seigneur diffère des âmes conditionnées qui, par attachement matériel, doivent naître et mourir. Tandis que le corps des âmes conditionnées change sans cesse, le Sien demeure immuable: Il reste non né, même lorsqu’Il descend dans l’univers matériel. Aussi le quatrième chapitre a-t-il montré qu’en vertu de Sa puissance interne le Seigneur n’est jamais assujetti à l’énergie inférieure (l’énergie matérielle). Il Se situe toujours dans l’énergie supérieure.

Herren beskrives her med ordet ajam, der betyder “ufødt”, men Han er forskellig fra de levende væsener, der i kapitel 2 også beskrives som ajaḥ. Herren er helt forskellig fra de levende væsener, der fødes og dør på grund af materiel tilknytning. De betingede sjæle udskifter deres kroppe, men Hans krop er uforanderlig. Selv når Han kommer ned til den materielle verden, kommer Han som den samme ufødte. Der står derfor i kapitel 4, at Herren i kraft af Sin indre energi ikke er underkastet den lavere materielle energi, men altid befinder Sig i den højere energi.

Dans ce verset, les mots vetti loka-maheśvaram indiquent que l’on doit savoir que Kṛṣṇa est le possesseur suprême de tous les systèmes planétaires de l’univers. Distinct de Sa création, Il existait avant elle. Il n’a pas, comme les devas, été créé avec le monde matériel. On ne saurait donc même L’assimiler aux plus illustres devas de l’univers, Brahmā et Śiva. Parce qu’Il est leur créateur et celui de tous les autres devas, Il est, dans toutes les planètes, la Suprême Personne.

I dette vers refererer ordene vetti loka-maheśvaram til, at man skal være klar over, at Herren Kṛṣṇa er den højeste ejer af universets planetsystemer. Han var til før skabelsen, og Han er forskellig fra Sin skabelse. Alle halvguderne blev skabt inden for den materielle verden, men hvad Kṛṣṇa angår, står der, at Han ikke er skabt. Derfor er Kṛṣṇa forskellig fra selv de store halvguder som Brahmā og Śiva. Og fordi Han er skaberen af både Brahmā, Śiva og alle andre halvguder, er Han den Højeste Person over alle planeter.

Quiconque sait Kṛṣṇa distinct de tout ce qui est créé est aussitôt affranchi des effets de ses actes coupables – ce qui est indispensable pour connaître le Seigneur Suprême. La Bhagavad-gītā nous explique que cette connaissance ne peut venir que du service de dévotion.

Śrī Kṛṣṇa er således forskellig fra alt, der er skabt, og hvis man kan forstå Ham som sådan, bliver man øjeblikkeligt befriet for alle syndige reaktioner. Man skal være fri for alle syndige aktiviteter for at kunne have viden om den Højeste Herre. Som der står i Bhagavad-gītā, er det kun gennem hengiven tjeneste, man kan kende Ham, og på ingen anden måde.

Nous ne devons jamais voir Kṛṣṇa comme un homme ordinaire. Les versets précédents l’ont clairement affirmé: croire que Kṛṣṇa est semblable au commun des hommes ne peut être que le fait d’un sot. Nous retrouvons ici la même idée, mais sous un angle différent. Celui qui, au contraire du sot, possède assez d’intelligence pour comprendre la position immanente de Dieu, se voit à jamais délivré des répercussions de ses péchés.

Man bør ikke forsøge at forstå Kṛṣṇa som et menneske. Som tidligere nævnt tror kun en tåbelig person, at Han er et menneske. Dette bliver igen udtrykt her på en anden måde. En person, der ikke er tåbelig, og som er intelligent nok til at forstå Guddommens naturlige position, er altid fri for syndige reaktioner.

On pourrait se demander comment il est possible que Kṛṣṇa soit non né puisqu’on Le connaît en tant que fils de Devakī. Le Śrīmad-Bhāgavatam l’explique: Kṛṣṇa ne prit pas naissance comme un enfant ordinaire. Il Se transforma en nourrisson seulement après être apparu devant Ses parents sous Sa forme originelle.

Kṛṣṇa er kendt som Devakīs søn, så hvordan kan Han da være ufødt? Dette bliver også forklaret i Śrīmad-Bhāgavatam. Da Han åbenbarede Sig for Devakī og Vasudeva, blev Han ikke født som et almindeligt barn. Han viste Sig i Sin oprindelige form, og derefter forvandlede Han Sig til et almindeligt barn.

Tout acte accompli sous la tutelle du Seigneur est transcendantal et ne peut être souillé par aucune réaction matérielle, favorable ou défavorable. D’ailleurs, les notions de favorable et de défavorable dans l’univers matériel ne sont ni plus ni moins que des créations mentales, car rien en ce monde n’est propice. Tout y est de mauvais augure, puisque c’est le propre de la nature matérielle d’être ainsi. Y voir d’heureux auspices est pure imagination. Seuls sont propices les actes accomplis dans la conscience de Kṛṣṇa, dans la dévotion et le service. Donc, si nous souhaitons rendre nos actes favorables, nous devons nous conformer aux directives du Seigneur Suprême, transmises par les Écritures révélées comme la Bhagavad-gītā ou le Śrīmad-Bhāgavatam, ou à celles d’un maître spirituel authentique. Le maître spirituel étant le représentant de Kṛṣṇa, ses instructions sont celles du Seigneur Suprême. Le maître spirituel, les sages et les Écritures, donnent exactement le même enseignement. Ils ne se contredisent pas. Tout acte accompli sous leur autorité n’entraîne donc pas les conséquences qu’engendrent les actes matériels coupables ou vertueux. L’attitude transcendantale du dévot dans toutes ses activités constitue le véritable renoncement, le sannyāsa. Dans le premier verset du sixième chapitre, nous avons vu que celui qui agit par devoir, conformément à la volonté du Seigneur Suprême, et qui ne recherche pas les fruits de ses actes (anāśritaḥ karma-phalam) est le vrai renonçant. Celui qui agit sous la conduite du Seigneur Suprême est le véritable sannyāsī, le véritable yogī, et non pas le pseudo-yogī ou l’homme qui ne fait que porter l’habit du sannyāsī.

Alt, der gøres under Kṛṣṇas ledelse, er transcendentalt. Det kan ikke blive forurenet af materielle reaktioner, der kan være gode eller dårlige. Forestillingen om, at der er gode og dårlige ting i den materielle verden, er mere eller mindre en mental indbildning, for der er intet godt i den materielle verden. Alt er dårligt, for selve den materielle natur er dårlig. Vi bilder os blot ind, at den er god. Det eneste, der virkelig kan være godt, er at handle i Kṛṣṇa-bevidsthed i fuld hengivenhed og tjeneste. Hvis vi derfor overhovedet gerne vil have, at vores handlinger skal være lykkevarslende, må vi arbejde under den Højeste Herres vejledning. Denne vejledning er tilgængelig i autoritative skrifter som Śrīmad-Bhāgavatam og Bhagavad-gītā eller fra en ægte åndelig mester. Da den åndelige mester er den Højeste Herres repræsentant, er hans vejledning direkte den Højeste Herres vejledning. Den åndelige mester, hellige personer og skrifterne vejleder os på samme måde. Der er ingen modsætning mellem disse tre kilder. Alle handlinger, der gøres under en sådan vejledning, er fri for reaktionerne på fromme såvel som ufromme handlinger i denne materielle verden. Den hengivnes transcendentale mentalitet, som han har, når han handler, er i virkeligheden en mentalitet af forsagelse, og denne mentalitet kaldes sannyāsa. Som nævnt i første vers i kapitel 6 i Bhagavad-gītā er den, der handler af pligt, fordi han er beordret til det af den Højeste Herre, og som ikke søger tilflugt i sine handlingers frugter (anāśritaḥ karma-phalam), en sand forsager. Hvem som helst, der handler under den Højeste Herres vejledning, er faktisk en sannyāsī og yogī i modsætning til den, der blot har klædt sig ud som en sannyāsī eller pseudo-yogī.