TEXT 21

Texte

Tekst

ādityānām ahaṁ viṣṇur
jyotiṣāṁ ravir aṁśumān
marīcir marutām asmi
nakṣatrāṇām ahaṁ śaśī

Synonyms

ādityānām: des Ādityas; aham: Je suis; viṣṇuḥ: le Seigneur Suprême; jyotiṣām: de tous les corps célestes lumineux; raviḥ: le soleil; aṁśu-mān: radieux; marīciḥ: Marīci; marutām: des Maruts; asmi: Je suis; nakṣatrāṇām: des étoiles; aham: Je suis; śaśī: la lune.

ādityānām — af Ādityaerne; aham — Jeg er; viṣṇuḥ — den Højeste Herre; jyotiṣām — af alle himmellegemer; raviḥ — Solen; aṁśu-mān — strålende; marīciḥ — Marīci; marutām — blandt Maruterne; asmi — Jeg er; nakṣatrāṇām — blandt stjernerne; aham — Jeg er; śaśī — Månen.

Translation

D’entre les Ādityas, Je suis Viṣṇu, et d’entre les Maruts, Marīci. Des corps célestes lumineux, Je suis le soleil radieux, et des étoiles, la lune.

Af Ādityaerne er Jeg Viṣṇu, af lys er Jeg den strålende sol, blandt Maruterne er Jeg Marīci, og af stjernerne er Jeg Månen.

Purport

D’entre les douze Ādityas, Kṛṣṇa est le principal. Et le soleil est le plus important des corps célestes illuminant le ciel. La Brahma-saṁhitā dit qu’il est l’œil du Seigneur Suprême. Marīci, qui régit les cinquante sortes de vents qui soufflent dans l’air, représente Kṛṣṇa.

FORKLARING: Der findes tolv Ādityaer, og af dem er Kṛṣṇa den førende. Blandt alle lysende himmellegemer er Solen det vigtigste, og i Brahma-saṁhitā accepteres Solen som den Højeste Herres funklende øje. Der er 50 former for vind, der blæser i rummet, og af disse vinde repræsenterer deres herskende guddom, Marīci, Kṛṣṇa.

D’entre les étoiles qui brillent la nuit, la lune est la plus brillante. C’est pourquoi elle représente Kṛṣṇa. Ce verset compte la lune au nombre des étoiles; les étoiles qui scintillent dans le ciel reflètent donc aussi la lumière du soleil. La théorie selon laquelle il existerait plusieurs soleils dans l’univers n’est pas reconnue par les Védas. Le soleil est unique. Si la lune est lumineuse parce qu’elle réfléchit la lumière du soleil, il en est de même des étoiles. Puisque la Bhagavad-gītā mentionne que la lune est une étoile, les étoiles scintillantes ne sauraient être des soleils. Bien plutôt s’apparentent-elles à l’astre lunaire.

Blandt alle stjernerne er Månen den mest fremtrædende om natten, og derfor repræsenterer Månen Kṛṣṇa. Det fremgår af dette vers, at Månen er en af stjernerne. Derfor reflekterer stjernerne, der blinker på himlen, også Solens lys. Teorien om, at der er mange sole i universet, anerkendes ikke i den vediske litteratur. Der er kun én sol, og ligesom Månen lyser ved Solens refleksion, gør stjernerne det også. Siden Bhagavad-gītā her angiver, at Månen er en af stjernerne, er de funklende stjerner derfor ikke sole, men minder mere om Månen.