TEXT 20

Texte

Tekst

aham ātmā guḍākeśa
sarva-bhūtāśaya-sthitaḥ
aham ādiś ca madhyaṁ ca
bhūtānām anta eva ca

Synonyms

aham: Je; ātmā: âme; guḍākeśa: ô toi qui as vaincu les ténèbres du sommeil; sarva-bhūta: tous les êtres; āśaya-sthitaḥ: située dans le cœur; aham: Je suis; ādiḥ: l’origine; ca: aussi; madhyam: le milieu; ca: aussi; bhūtānām: de tous les êtres; antaḥ: la fin; eva: certes; ca: et.

aham — Jeg; ātmā — sjælen; guḍākeśa — O Arjuna; sarva-bhūta — på alle levende væsener; āśaya-sthitaḥ — situeret inden i hjertet; aham — Jeg er; ādiḥ — oprindelsen; ca — også; madhyam — midten; ca — også; bhūtānām — alle levende væseners; antaḥ — slutningen; eva — afgjort; ca — og.

Translation

Je suis l’Âme Suprême, ô Guḍākeśa, sise dans le cœur de chaque être. De tous, Je suis le commencement, le milieu et la fin.

O Arjuna, Jeg er Oversjælen, der sidder i hjertet på alle levende skabninger. Jeg er begyndelsen såvel som midten og enden på alle levende væsener.

Purport

Kṛṣṇa appelle ici Arjuna Guḍākeśa, « celui qui a vaincu les ténèbres du sommeil ». Ainsi indique-t-Il que les hommes qui sommeillent dans les ténèbres de l’ignorance ne sont pas en mesure de comprendre comment Il Se manifeste dans les mondes matériel et spirituel. La Personne Suprême accepte de décrire Ses diverses splendeurs à Arjuna parce qu’il a transcendé les ténèbres de cette ignorance.

FORKLARING: I dette vers bliver Arjuna tiltalt som Guḍākeśa, der betyder “den, der har overvundet søvnens mørke”. Det er ikke muligt for dem, der sover i uvidenhedens mørke, at forstå, hvordan Guddommens Højeste Personlighed manifesterer Sig på forskellige måder i de materielle og åndelige verdener. Det er derfor betydningsfuldt, at Kṛṣṇa tiltaler Arjuna således. Eftersom Arjuna står over et sådant mørke, indvilliger Guddommens Personlighed i at berette om Sine mangeartede overdådigheder.

Tout d’abord, sous la forme de Sa première émanation plénière, Kṛṣṇa révèle être l’âme de l’entière manifestation cosmique. Avant la création du monde, le Seigneur Suprême, par le biais de Son émanation plénière, revêt plusieurs formes, celles des puruṣa-avatāras. C’est ainsi que tout commence en Lui. Il est l’ātmā, l’âme du mahat-tattva – l’agrégat des éléments matériels. L’énergie matérielle n’est donc pas à l’origine de la création. C’est Mahā-Viṣṇu, le premier puruṣa-avatāra, qui entre dans le mahat-tattva et l’anime. Il est l’âme de l’énergie matérielle tout entière. Une fois, donc, que Mahā-Viṣṇu a pénétré les différents univers qu’Il a créés, Il Se manifeste en chaque être sous la forme du Paramātmā. Nous savons par expérience que le corps ne saurait exister ou se développer sans la présence de l’étincelle spirituelle. De même, la manifestation matérielle ne peut entrer en mouvement à moins que l’Âme Suprême, Kṛṣṇa, n’y pénètre. On trouve à ce sujet dans la Subāla Upaniṣad les mots suivants: prakṛty-ādi-sarva-bhūtāntar-yāmī sarva-śeṣī ca nārāyaṇaḥ – « Dieu, la Personne Suprême, vit en chaque univers dans Sa forme d’Âme Suprême. »

Som det første fortæller Kṛṣṇa Arjuna, at Han i Sin primære ekspansion er sjælen i hele den kosmiske manifestation. Før den materielle skabelse antager den Højeste Herre gennem Sin fuldstændige ekspansion puruṣa-inkarnationen, og det er fra Ham, at alting begynder. Derfor er Han ātmā, sjælen i mahat-tattva, de universelle elementer. Den totale materielle energi er ikke årsag til skabelsen. I virkeligheden træder Mahā-viṣṇu ind i mahat-tattva, den totale materielle energi. Han er sjælen. Efter at Mahā-viṣṇu er trådt ind i de manifesterede universer, manifesterer Han igen Sig selv som Oversjælen i alle levende væsener. Vi kan se, at det levende væsens personlige krop eksisterer på grund af den åndelige gnists tilstedeværelse. Uden den åndelige gnist kan kroppen ikke udvikle sig. På samme måde kan den materielle manifestation ikke udvikle sig, hvis den Højeste Sjæl, Kṛṣṇa, ikke træder ind i den. Som der står i Subāla Upaniṣad, prakṛty-ādi-sarva-bhūtāntar-yāmī sarva- śeṣī ca nārāyaṇaḥ: “Guddommens Højeste Personlighed eksisterer som Oversjælen i alle manifesterede universer.”

Le Śrīmad-Bhāgavatam ainsi que le Nārada Pañcarātra – un des Sātvata-tantras – décrivent ainsi les trois puruṣa-avatāras: viṣṇos tu trīṇi rūpāṇi puruṣākhyāny atho viduḥ – « Dieu, la Personne Suprême, Se manifeste dans la création matérielle sous trois aspects: Kāraṇodakaśāyī Viṣṇu, Garbhodakaśāyī Viṣṇu et Kṣīrodakaśāyī Viṣṇu. » Mahā-Viṣṇu, appelé aussi Kāraṇodakaśāyī Viṣṇu, est décrit dans la Brahma-saṁhitā (5.47): yaḥ kāraṇārṇava-jale bhajati sma yoga-nidrām – Dieu, la Personne Suprême, Kṛṣṇa, la cause de toutes les causes, repose sur l’océan cosmique dans Sa forme de Mahā-Viṣṇu. Il est donc bien l’origine, le soutien et la cessation de l’énergie matérielle.

De tre puruṣa-avatāraer beskrives i Śrīmad-Bhāgavatam. De bliver også beskrevet i Nārada Pañcarātra, der er en af Sātvata-tantraerne. Viṣṇos tu trīṇi rūpāṇi, puruṣākhyāny atho viduḥ: Guddommens Højeste Personlighed manifesterer Sig i tre aspekter som Kāraṇodakaśāyī Viṣṇu, Garbhodakaśāyī Viṣṇu og Kṣīrodakaśāyī Viṣṇu i denne materielle manifestation. Mahā-viṣṇu eller Kāraṇodakaśāyī Viṣṇu beskrives i Brahma-saṁhitā (5.47). Yaḥ kāraṇārṇava-jale bhajati sma yoga-nidrām: Den Højeste Herre, Kṛṣṇa, der er alle årsagers årsag, lægger Sig ned i det kosmiske ocean som Mahā-viṣṇu. Guddommens Højeste Personlighed er således begyndelsen til dette univers, opretholderen af de universelle manifestationer og enden på al energi.