FORKLARING: Som der står i Brahma-saṁhitā (5.1), er Herren Kṛṣṇa den Højeste Herre. Der findes ingen større end Ham. Han er alle årsagers årsag. Her erklærer Herren også Selv, at Han er ophav til alle halvguderne og vismændene. End ikke halvguderne og de store vismænd kan forstå Kṛṣṇa. De kan hverken forstå Hans navn eller Hans personlighed, så hvad kan man forvente af de såkaldte kloge mænd på denne lillebitte planet? Ingen kan forstå, hvorfor denne Højeste Gud kommer til Jorden som et almindeligt menneske og gør så mange fantastiske og usædvanlige ting. Man må således forstå, at lærdom ikke er den nødvendige kvalifikation for at forstå Kṛṣṇa. Selv halvguderne og de store vismænd har forsøgt at forstå Kṛṣṇa ved hjælp af deres intellektuelle spekulationer, og heller ikke for dem er det lykkedes. I Śrīmad-Bhāgavatam står der også klart og tydeligt, at end ikke de store halvguder er i stand til at forstå Guddommens Højeste Personlighed. De kan spekulere til den yderste grænse af deres uperfekte sanser og nå til den modsatte konklusion, den upersonlige forestilling om noget, der ikke er manifesteret af den materielle naturs tre kvaliteter, eller de kan tænke sig til et eller andet gennem deres intellektuelle spekulation, men det er ikke muligt at forstå Kṛṣṇa gennem den slags tåbelige grublerier.

Her siger Herren indirekte til dem, der gerne vil forstå den Absolutte Sandhed: “Her er Jeg til stede foran jer som Guddommens Højeste Personlighed. Jeg er den Højeste.” Dette må man forstå. Selv om man ikke kan forstå den ufattelige Gud, der personligt er til stede, eksisterer Han ikke desto mindre. Vi kan faktisk forstå Kṛṣṇa, der er evig og fuld af lyksalighed og viden, blot ved at studere Hans ord i Bhagavad- gītā og Śrīmad-Bhāgavatam. Forestillingen om Gud som en herskende kraft eller som den upersonlige Brahman er inden for rækkevidden af personer, der befinder sig i Herrens lavere energi, men Guddommens Personlighed kan man ikke forstå, hvis man ikke befinder sig på det transcendentale plan.

Da de fleste mennesker ikke kan forstå Kṛṣṇa i Hans faktiske situation, stiger Han gennem Sin årsagsløse nåde ned for at begunstige sådanne spekulanter. Men på grund af forureningen fra den materielle energi tror disse spekulanter på trods af den Højeste Herres usædvanlige aktiviteter stadigvæk, at den upersonlige Brahman er den Højeste. Kun de hengivne, der helt har overgivet sig til den Højeste Herre, kan ved den Højeste Personligheds nåde forstå, at Han er Kṛṣṇa. Herrens hengivne ulejliger sig ikke med den upersonlige Brahman-opfattelse af Gud. Deres tro og hengivenhed får dem øjeblikkeligt til at overgive sig til den Højeste Herre, og gennem Kṛṣṇas årsagsløse nåde kan de forstå Kṛṣṇa. Der er ingen andre, der kan forstå Ham. Derfor er selv de store vismænd enige: Hvad er ātmā, hvad er den Højeste? Det er Ham, vi skal tilbede.