TEXT 18

Texte

Tekst

vistareṇātmano yogaṁ
vibhūtiṁ ca janārdana
bhūyaḥ kathaya tṛptir hi
śṛṇvato nāsti me ’mṛtam

Synonyms

vistareṇa: en détail; ātmanaḥ: Ton; yogam: pouvoir mystique; vibhūtim: opulences divines; ca: aussi; jana-ardana: ô Toi qui anéantis les athées; bhūyaḥ: encore; kathaya: décris; tṛptiḥ: satisfaction; hi: certes; śṛṇvataḥ: en entendant; na asti: il n’y a pas; me: de moi; amṛtam: le nectar.

vistareṇa — i detaljer; ātmanaḥ — Din; yogam — mystiske kraft; vibhūtim — overdådigheder; ca — også; jana-ardana — O du ateisternes dræber; bhūyaḥ — igen; kathaya — beskriv; tṛptiḥ — tilfredsstillelse; hi — afgjort; śṛṇvataḥ — idet jeg hører; na asti — der er ikke; me — for mig; amṛtam — nektaren.

Translation

Ô Janārdana, conte-moi encore le détail du pouvoir mystique qui s’attache à Tes divines opulences. Le nectar de Tes propos est tel que rien ne saurait étancher ma soif d’entendre parler de Toi.

O Janārdana, vil Du ikke endnu en gang beskrive Dine overdådigheders mystiske kraft i detaljer? Jeg bliver aldrig træt af at høre om Dig, for jo mere jeg hører, desto mere ønsker jeg at smage Dine nektariske ord.

Purport

Les ṛṣis de Naimiṣāraṇya, avec à leur tête Śaunaka, adressèrent des paroles semblables à Sūta Gosvāmī:

FORKLARING: En lignende udtalelse blev fremsat af ṛṣierne i Naimiṣāraṇya under ledelse af Śaunaka til Sūta Gosvāmī (ŚB. 1.1.19):

vayaṁ tu na vitṛpyāma
uttama-śloka-vikrame
yac chṛṇvatāṁ rasa-jñānāṁ
svādu svādu pade pade

« On ne saurait se lasser d’entendre les divertissements transcendantaux de Kṛṣṇa, que louent d’admirables prières. Ceux qui ont établi une relation avec Kṛṣṇa savourent à chaque instant les récits de Ses divertissements. » (Śrīmad-Bhāgavatam 1.1.19) Arjuna désire donc entendre parler de Kṛṣṇa, et particulièrement de la façon dont Il manifeste Son omniprésence.

“Man kan aldrig få nok, selv om man hele tiden hører om Kṛṣṇas transcendentale lege, som de bliver forherliget i de ypperste bønner. De, der har etableret et transcendentalt forhold til Kṛṣṇa, glædes for hvert skridt over beskrivelserne af Herrens lege.” På den måde er Arjuna interesseret i at høre om Kṛṣṇa og især, hvordan Han eksisterer som den altgennemtrængende Højeste Herre.

Arjuna use du mot amṛtam, « nectar », car toute narration ayant trait à Kṛṣṇa a la saveur du nectar, nectar que l’expérience peut nous faire goûter. Ce qui distingue de façon marquante les traités d’histoire actuels, romans, contes et nouvelles, des textes où sont décrits les divertissements sublimes du Seigneur, c’est que les premiers finissent par lasser rapidement, tandis que les seconds excitent à chaque instant notre désir d’entendre louer Kṛṣṇa. C’est pourquoi les Écrits védiques, et tout particulièrement les Purāṇas, qui content l’histoire de l’univers, regorgent de récits où sont décrits les divertissements du Seigneur Suprême dans Ses multiples formes. Ainsi, ces textes gardent à jamais leur fraîcheur et leur nouveauté, les lirait-on maintes et maintes fois.

Når det kommer til amṛtam eller nektar, er alle beretninger eller fortællinger om Kṛṣṇa nøjagtig som nektar, og denne nektar kan direkte opleves. Moderne fortællinger, fiktion og historier kan ikke sammenlignes med Herrens transcendentale lege, for hvor man vil få nok af at høre verdslige beretninger, bliver man aldrig træt af at høre om Kṛṣṇa. Det er udelukkende derfor, at universets historie er fyldt med henvisninger til Guddommens inkarnationers aktiviteter. Purāṇaerne er historiske beretninger fra svundne tidsaldre og beretter om Herrens forskellige inkarnationers aktiviteter. På denne måde er læsestoffet hele tiden friskt, selv om man læser det igen og igen.