Skip to main content

TEXT 16

TEXT 16

Texte

Tekst

vaktum arhasy aśeṣeṇa
divyā hy ātma-vibhūtayaḥ
yābhir vibhūtibhir lokān
imāṁs tvaṁ vyāpya tiṣṭhasi
vaktum arhasy aśeṣeṇa
divyā hy ātma-vibhūtayaḥ
yābhir vibhūtibhir lokān
imāṁs tvaṁ vyāpya tiṣṭhasi

Synonyms

Synonyms

vaktum: dire; arhasi: daigne; aśeṣeṇa: en détail; divyāḥ: divines; hi: certes; ātma: Tes propres; vibhūtayaḥ: opulences; yābhiḥ: par lesquelles; vibhūtibhiḥ: opulences; lokān: toutes les planètes; imān: ces; tvam: Tu; vyāpya: pénétrant; tiṣṭhasi: demeures.

vaktum — at fortælle om; arhasi — Du fortjener; aśeṣeṇa — udførligt; divyāḥ — guddommelige; hi — afgjort; ātma — Dine egne; vibhūtayaḥ — overdådigheder; yābhiḥ — med hvilke; vibhūtibhiḥ — overdådigheder; lokān — alle planeterne; imān — disse; tvam — Du; vyāpya — idet Du gennemtrænger; tiṣṭhasi — Du forbliver.

Translation

Translation

Je T’en prie, instruis-moi en détail de Tes divines splendeurs par lesquelles Tu pénètres tous ces mondes.

Vil du ikke fortælle mig i detaljer om Dine guddommelige overdådigheder, hvormed Du gennemtrænger alle disse verdener og forbliver i dem?

Purport

Purport

Ce verset montre qu’Arjuna est à présent satisfait de sa connaissance de Kṛṣṇa. Par Sa grâce, il a l’expérience, l’intelligence, le savoir, et tout ce qui en découle, et il a réalisé qu’Il est Dieu, la Personne Suprême. Il n’éprouve plus le moindre doute, et s’il pose encore des questions à Kṛṣṇa concernant Sa nature omniprésente, ce n’est pas dans un but personnel, mais pour les hommes, et particulièrement les impersonnalistes, qui pour la plupart s’intéressent surtout à l’aspect omniprésent du Suprême. Il Lui demande d’expliquer comment Il est présent en toute chose à travers Ses diverses énergies. Il faut bien comprendre qu’Arjuna présente cette requête pour le bien des hommes en général, et non pour le sien propre.

FORKLARING: Det lader til, at Arjuna allerede i dette vers er tilfreds med sin forståelse af Guddommens Højeste Personlighed, Kṛṣṇa. Arjuna har ved Kṛṣṇas nåde personlig erfaring, intelligens, viden og alt andet, som en person ellers kan have, og med alt dette har han forstået, at Kṛṣṇa er Guddommens Højeste Personlighed. For ham er der ingen tvivl, men han beder alligevel Kṛṣṇa om at forklare Sin altgennemtrængende natur. Folk i almindelighed og upersonalisterne i særdeleshed går som regel mere op i den Højestes altgennemtrængende aspekt. Arjuna spørger derfor Kṛṣṇa om, hvordan Han i kraft af Sine forskellige energier eksisterer i Sit altgennemtrængende aspekt. Man må forstå, at det er for folks skyld i almindelighed, at Arjuna spørger om dette.