Skip to main content

TEXT 11

TEXT 11

Texte

Tekst

teṣām evānukampārtham
aham ajñāna-jaṁ tamaḥ
nāśayāmy ātma-bhāva-stho
jñāna-dīpena bhāsvatā
teṣām evānukampārtham
aham ajñāna-jaṁ tamaḥ
nāśayāmy ātma-bhāva-stho
jñāna-dīpena bhāsvatā

Synonyms

Synonyms

teṣām: pour eux; eva: certes; anukampā-artham: pour montrer une miséricorde spéciale; aham: Je; ajñāna-jam: dues à l’ignorance; tamaḥ: les ténèbres; nāśayāmi: dissipe; ātma-bhāva: à l’intérieur de leur cœur; sthaḥ: situé; jñāna: de la connaissance; dīpena: avec la lampe; bhāsvatā: brillante.

teṣām — for dem; eva — afgjort; anukampā-artham — for at vise særlig nåde; aham — Jeg; ajñāna-jam — på grund af uvidenhed; tamaḥ — mørke; nāśayāmi — fordriver; ātma-bhāva — i deres hjerter; sthaḥ — der befinder sig; jñāna — kundskabens; dīpena — med lampen; bhāsvatā — glødende.

Translation

Translation

Moi qui vis en leur cœur, Je leur accorde une grâce particulière. Du flambeau lumineux de la connaissance, Je dissipe les ténèbres nées de l’ignorance.

For at vise dem særlig barmhjertighed fordriver Jeg, der bor i deres hjerter, med kundskabens lysende lampe det mørke, der er født af uvidenhed.

Purport

Purport

Lorsque à Bénarès, Śrī Caitanya propageait le chant du mantra Hare Kṛṣṇa Hare Kṛṣṇa Kṛṣṇa Kṛṣṇa Hare Hare / Hare Rāma Hare Rāma Rāma Rāma Hare Hare, des milliers de personnes Le suivaient. Prakāśānanda Sarasvatī, un érudit très influent et de grand renom, Le dénigra en l’accusant de sentimentalisme. Il arrive parfois, en effet, que des philosophes māyāvādīs critiquent les dévots, qu’ils prennent pour des sentimentaux naïfs et ignorants. Erreur grossière, car très nombreux en fait sont les érudits qui ont promulgué la philosophie de la dévotion. Et quand bien même un dévot sincèrement engagé dans le service de dévotion ne tirerait pas parti des avantages que lui offrent les Écritures ou son maître spirituel, Kṛṣṇa, présent dans son cœur, l’aidera. Le dévot sincère ne demeure donc jamais dans l’ignorance. Il n’est nullement besoin d’autre qualification que de servir le Seigneur avec dévotion, d’être pleinement absorbé dans la conscience de Kṛṣṇa.

FORKLARING: Da Herren Caitanya var i Benares for at udbrede sangen af Hare Kṛṣṇa, Hare Kṛṣṇa, Kṛṣṇa Kṛṣṇa, Hare Hare/ Hare Rāma, Hare Rāma, Rāma Rāma, Hare Hare, blev Han fulgt af tusindvis af mennesker. Prakāśānanda Sarasvatī, der på den tid var en meget indflydelsesrig og lærd mand i Benares, hånede Herren Caitanya for at være sentimental. Māyāvādī-filosoffer kritiserer somme tider hengivne, fordi de tror, at de fleste hengivne befinder sig i uvidenhedens mørke og er filosofisk naive sentimentalister. Det er i virkeligheden ikke tilfældet. Meget, meget lærde personer har været eksponenter for hengivenhedens filosofi. Men selv om en hengiven ikke drager fordel af deres bøger eller af sin åndelige mester, hjælpes han, hvis han ellers er oprigtig i sin hengivne tjeneste, personligt af Kṛṣṇa inde fra sit hjerte. Så den oprigtige hengivne, der er engageret i Kṛṣṇa-bevidsthed, kan ikke være uden kundskab. Det eneste, der kræves, er, at man udfører hengiven tjeneste i fuld Kṛṣṇa-bevidsthed.

Les philosophes māyāvādīs pensent que sans être grand penseur, l’on ne peut posséder la connaissance pure. Mais le Seigneur Suprême en personne leur répond dans ce verset que même s’ils manquent d’éducation, même si leur connaissance des principes védiques est insuffisante, ceux qui Le servent avec une dévotion pure reçoivent Son aide.

Māyāvādī-filosoffer tror, at man ikke kan have ren viden uden at være analytisk. Til det svarer den Højeste Herre, at de, der er engageret i ren hengiven tjeneste, bliver som forklaret i dette vers stadigvæk hjulpet af den Højeste Gud, også selv om de er mangelfuldt uddannede eller tilmed er uden tilstrækkelig viden om de vediske principper.

En outre, le Seigneur apprend à Arjuna qu’il est fondamentalement impossible de connaître la Vérité Absolue, Dieu, la Personne Suprême, par de simples spéculations intellectuelles. Il est en effet si grand qu’il s’avère impossible de Le connaître ou de L’approcher par un simple effort mental. S’il ne Lui est pas dévoué, s’il ne Lui donne pas son amour, l’homme aura beau s’évertuer à spéculer à Son sujet des millions d’années durant, jamais il ne réalisera Kṛṣṇa, la Vérité Suprême. Seul le service de dévotion est en mesure de satisfaire Kṛṣṇa, Lequel en vertu de Son inconcevable énergie, Se révèle dans le cœur de Son pur dévot. Le pur dévot garde toujours en son cœur Kṛṣṇa, qui, tel un soleil, dissipe aussitôt les ténèbres de l’ignorance. C’est la grâce spéciale que le Seigneur Suprême lui accorde.

Herren fortæller Arjuna, at det grundliggende set er umuligt at forstå den Højeste Sandhed, den Absolutte Sandhed, Guddommens Højeste Personlighed, ved blot at spekulere, for den Højeste Sandhed er så stor, at det ikke kan lade sig gøre at forstå Ham eller nå Ham udelukkende ved en intellektuel anstrengelse. Man kan fortsætte med at spekulere i millioner af år, men hvis man ikke er en hengiven – hvis man ikke er en elsker af den Højeste Sandhed – kan man aldrig forstå Kṛṣṇa eller den Højeste Sandhed. Hengiven tjeneste er det eneste, der kan tilfredsstille den Højeste Sandhed, Kṛṣṇa, og gennem Sin ufattelige energi kan Han åbenbare Sig Selv i den rene hengivnes hjerte. Den rene hengivne har altid Kṛṣṇa i sit hjerte, og med Kṛṣṇas tilstedeværelse, der er ligesom Solen, bortvejres uvidenhedens mørke omgående. Det er den særlige nåde, Kṛṣṇa viser Sin rene hengivne.

Parce qu’il est contaminé par un séjour de plusieurs millions de vies dans la matière, l’être a le cœur recouvert de la poussière du matérialisme. Mais qu’il serve le Seigneur avec dévotion, qu’il récite constamment le mantra Hare Kṛṣṇa et cette poussière s’en ira rapidement. Il se verra alors élevé à la connaissance pure. Répétons-le, ni la spéculation intellectuelle, ni la controverse ne permettent d’atteindre le but ultime, Viṣṇu. Seuls y conduisent le chant de ce mantra et le service de dévotion. Le pur dévot n’a plus à se préoccuper des nécessités de la vie car, une fois que les ténèbres de son cœur ont été dissipées, le Seigneur Suprême, satisfait par son amour et son service, comble automatiquement tous ses besoins. Ainsi, le dévot se voit délivré de la nécessité de fournir des efforts matériels pour assurer sa subsistance. Tel est, en essence, l’enseignement de la Bhagavad-gītā, dont l’étude conduit l’homme à s’abandonner entièrement au Seigneur Suprême et à Le servir dans un sentiment de dévotion pure.

Vore hjerter er altid dækket af materialismens støv som følge af besmittelsen fra mange, mange millioner livs omgang med materien, men når vi engagerer os i hengiven tjeneste og konstant reciterer Hare Kṛṣṇa, letter støvet hurtigt, og vi ophøjes til stadiet af ren viden. Det endelige mål, Viṣṇu, kan kun nås ved at fremsige Hare Kṛṣṇa-mantraet og gennem hengiven tjeneste og ikke gennem intellektuel spekulation eller diskussion. Den rene hengivne behøver ikke bekymre sig om livets materielle fornødenheder. Han behøver ikke være urolig, for når han fjerner mørket fra sit hjerte, får han automatisk alt foræret af den Højeste Herre, der er tilfreds med den hengivnes kærlighedsfulde hengivne tjeneste. Dette er essensen af Bhagavad-gītās lære. Ved at studere Bhagavad-gītā kan man blive en sjæl, der er fuldstændigt overgivet til den Højeste Herre, og engagere sig selv i ren hengiven tjeneste. Når Herren overtager ledelsen, bliver man helt fri for enhver form for materialistisk stræben.