TEXTS 21-22

Texte

Tekst

arjuna uvāca
senayor ubhayor madhye
rathaṁ sthāpaya me ’cyuta
yāvad etān nirīkṣe ’haṁ
yoddhu-kāmān avasthitān

kair mayā saha yoddhavyam
asmin raṇa-samudyame

Synonyms

arjunaḥ uvāca: Arjuna dit; senayoḥ: armées; ubhayoḥ: des deux; madhye: au milieu; ratham: char; sthāpaya: veuille placer; me: mon; acyuta: ô Infaillible; yāvat: tant que; etān: tous ceux; nirīkṣe: puisse voir; aham: je; yoddhu-kāmān: désireux de combattre; avasthitān: alignés sur le champ de bataille; kaiḥ: contre qui; mayā: par moi; saha: ensemble; yoddhavyam: combattre; asmin: dans ce; raṇa: conflit; samudyame: au cours de l’engagement.

arjunaḥ uvāca — Arjuna sagde; senayoḥ — hærene; ubhayoḥ — begge; madhye — ind mellem; ratham — stridsvognen; sthāpaya — vær god at føre; me — min; acyuta — O Du ufejlbarlige; yāvat — sådan at; etān — alle disse; nirīkṣe — kan se på; aham — jeg; yoddhu-kāmān — der ønsker at kæmpe; avasthitān — der er opstillet på slagmarken; kaiḥ — med hvem; mayā — af mig; saha — sammen; yoddhavyam — er nødt til at kæmpe; asmin — i denne; raṇa — strid; samudyame — i forsøget.

Translation

Arjuna dit: Ô Toi l’Infaillible, je T’en prie, conduis mon char entre les deux armées, que je puisse voir qui est sur les lignes, qui désire combattre, qui je devrai affronter lors de ce jugement des armes.

Arjuna sagde: O Du ufejlbarlige, vær god at føre min stridsvogn ind mellem de to hære, så jeg kan se dem, der er til stede her med et ønske om at kæmpe, og mod hvem jeg må dyste i dette store slag.

Purport

Bien qu’Il soit Dieu Lui-même, Kṛṣṇa S’est mis au service d’Arjuna, Son ami, de par Sa miséricorde immotivée. On Le nomme ici l’Infaillible, parce que Son affection pour Ses dévots ne faillit jamais. Il est l’Infaillible, car dans Son rôle de conducteur de char, Il obéit sans hésiter aux ordres d’Arjuna. Toutefois, bien qu’Il accepte cette position subordonnée, Sa suprématie n’est pas remise en cause. En toutes circonstances, Il demeure Hṛṣīkeśa, Dieu, la Personne Suprême, le maître des sens de tous les êtres. Les sentiments qu’échangent le Seigneur et Son serviteur sont très tendres et purement spirituels. Tout comme le dévot cherche toujours à servir le Seigneur, le Seigneur cherche toujours à servir Son dévot. Il éprouve plus de plaisir à voir Son dévot Lui donner des ordres qu’à commander Lui-même. Il est le maître absolu. Tous les êtres Lui sont subordonnés. Il n’y a personne au-dessus de Lui pour Le commander. Néanmoins, voir Son dévot Lui donner des ordres Le remplit d’une joie transcendantale. Cela, encore une fois, alors qu’Il est l’infaillible souverain en toute circonstance.

FORKLARING: Skønt Herren Kṛṣṇa er Guddommens Højeste Personlighed, var Han af Sin årsagsløse nåde engageret i Sin vens tjeneste. Han svigter aldrig i Sin kærlighed til Sine hengivne, og derfor tiltales Han her som ufejlbarlig. Som vognstyrer måtte Han følge Arjunas ordrer, og fordi Han ikke tøvede med at gøre det, tiltales Han her som ufejlbarlig. Selv om Han havde accepteret at være vognstyrer for Sin hengivne, formindskede det ikke Hans suveræne position. Han er under alle omstændigheder Guddommens Højeste Personlighed, Hṛṣīkeśa, Herren over alle sanser. Forholdet mellem Herren og Hans tjener er smukt og transcendentalt. Tjeneren er altid rede til at tjene Herren, og Herren benytter ligeledes enhver lejlighed til at tjene Sin hengivne. Han finder større glæde i at lade Sig beordre af Sin rene hengivne, end Han finder i Selv at give ordrer. Eftersom Han er Herren, er alle underlagt Hans ordrer. Ingen står over Ham og kan give Ham ordrer. Men når Han lader Sig beordre af en ren hengiven, finder Han transcendental nydelse deri, selv om Han under alle omstændigheder forbliver den ufejlbarlige Herre.

Arjuna est un pur dévot de Dieu. Il n’a donc pas le moindre désir de lutter contre ses proches. S’il y est contraint, c’est à cause de Duryodhana qui se refuse à toute négociation pacifique. Aussi désire-t-il absolument savoir quels chefs sont présents sur le champ de bataille. Ce n’est, évidemment, ni le moment ni l’heure de proposer un nouvel accord de paix. Toujours est-il qu’Arjuna veut voir leur visage et savoir à quel point ils tiennent à engager un combat aussi regrettable.

Arjuna havde som Herrens rene hengivne intet ønske om at kæmpe mod sine fætre og brødre, men på grund af Duryodhanas stædighed blev han tvunget til at indfinde sig på slagmarken, for Duryodhana nægtede at gå med til nogen form for fredsforhandling. Arjuna var derfor spændt på at se, hvem de ledende personer, der var mødt op på slagmarken, var. Skønt en fredsaftale var udelukket på dette tidspunkt, ville han gerne se dem igen for at danne sig et indtryk af, hvor opsatte de var på en uønsket krig.