Skip to main content

KAHEKSAS PEATÜKK

KAPITEL OTTE

Kõrgeimani jõudmine

Opnåelse af den Højeste

TEXT 1:
Arjuna küsis: Oo, mu Jumal, oo, Kõrgeim Isiksus, mis on Brahman? Mis on „mina"? Mis on karmalised tegevused? Mis on materiaalne avaldumine? Ning kes on pooljumalad? Palun, selgita mulle kõike seda.
TEXT 1:
Arjuna spurgte: O min Herre, O Højeste Person, hvad er Brahman? Hvad er selvet? Hvad er frugtstræbende handlinger? Hvad er denne materielle manifestation? Og hvad er halvguderne? Vil du ikke forklare dette for mig?
TEXT 2:
Oo, Madhusūdana, ütle, kes on ohverduste Jumal ning kuidas elab Ta kehas? Ning kuidas saavad pühendunud teenimist praktiseerivad inimesed mäletada Sind surmahetkel?
TEXT 2:
Hvem er offerhandlingernes Herre, og hvordan bor Han i kroppen, O Madhusūdana? Og hvorledes kan de, der er engageret i hengiven tjeneste, kende Dig på dødstidspunktet?
TEXT 3:
Jumala Kõrgeim Isiksus vastas: Hävitamatut ja transtsendentaalset elusolendit nimetatakse Brahmaniks ning tema igavest olemust nimetatakse adhyātmaks ehk „minaks". Elusolendite materiaalsete kehade arengule suunatud tegevusi nimetatakse karmaks ehk resultaatidele suunatud tegevusteks.
TEXT 3:
Guddommens Højeste Personlighed sagde: Det uforgængelige transcendentale levende væsen kaldes Brahman, og hans evige natur betegnes som adhyātma, selvet. Handlinger i relation til udviklingen af de levende væseners materielle kroppe kaldes karma, frugtstræbende handlinger.
TEXT 4:
Oo, parim kehastunud olendite hulgast! Füüsilist loodust, mis pidevalt muutub, nimetatakse adhibhūtaks [materiaalseks avaldumiseks]. Jumala kõiksuse kuju, mis sisaldab kõiki pooljumalaid, nagu päikese- ja kuujumal, nimetatakse adhidaivaks. Ning Mind, Kõigekõrgemat Jumalat, kes Ma asetsen Ülihingena iga kehastunud olendi südames, nimetatakse adhiyajñaks [ohverduste Jumalaks].
TEXT 4:
O du bedste blandt legemliggjorte væsener, den fysiske natur, der ændrer sig konstant, kaldes adhibhūta [den materielle manifestation]. Herrens universelle form, der indbefatter alle halvguderne som Solen og Månen, kaldes adhidaiva. Og Jeg, den Højeste Herre, der er repræsenteret som Oversjælen i hjertet på alle legemliggjorte væsener, kaldes adhiyajña [offerhandlingernes Herre].
TEXT 5:
Ja igaüks, kes elu lõpul oma kehast lahkudes mäletab üksnes Mind, saavutab kohe Minu looduse. Selles pole vähimatki kahtlust.
TEXT 5:
Og den, der på dødstidspunktet, hvor han forlader sin krop, udelukkende husker på Mig, opnår øjeblikkeligt Min natur. Om det hersker der ingen tvivl.
TEXT 6:
Ükskõik, millist eksistentsi seisundit inimene kehast lahkudes mäletab, oo, Kuntī poeg, selle seisundini ta kahtlemata ka jõuab.
TEXT 6:
Ligegyldigt hvilken tilstand, man husker, når man forlader sin krop, opnår man med sikkerhed den tilstand, O Kuntīs søn.
TEXT 7:
Seepärast, oo, Arjuna, pead sa alati mõtlema Minust kui Jumala Kõrgeimast Isiksusest – Kṛṣṇast, ning täitma samal ajal sinule määratud võitlemise kohust. Kui sa oled pühendanud oma tegevused Mulle ja kinnitanud oma mõistuse ning arukuse Minule, jõuad Sa kindlasti Minuni.
TEXT 7:
Derfor skal du altid tænke på Mig i Min form som Kṛṣṇa samtidig med, at du gør din foreskrevne pligt, der er at kæmpe, O Arjuna. Ved at tilegne Mig dine handlinger med dit sind og din intelligens fæstnet på Mig kommer du uden tvivl til Mig.
TEXT 8:
Oo, Pārtha, see, kes mediteerib Minule kui Jumala Kõrgeimale Isiksusele, kelle mõistus on pidevalt hõivatud Minu mäletamisega ega kaldu sellelt teelt kõrvale, jõuab kindlasti Minuni.
TEXT 8:
Den, der mediterer på Mig som Guddommens Højeste Personlighed med sindet konstant engageret i at huske på Mig uden at blive afledt fra vejen – han, O Pārtha, kan være sikker på at nå Mig.
TEXT 9:
Kõrgeimale Isikule tuleks mediteerida kui olendile, kes teab kõike, kes on vanim, kes on kõige kontrollija, kes on väiksem väikseimast ning kes on kõige alalhoidja, kes jääb väljapoole kõiki materiaalseid arusaamu, kes on käsitlematu ning kes on alati isik. Ta on helendav kui Päike ning Ta on transtsendentaalne, sellest materiaalsest loodusest kõrgemal seisev.
TEXT 9:
Man bør meditere på den Højeste Person som den, der ved alt, som Ham, der er den ældste, der er herskeren, der er mindre end det mindste, som opretholder alting, som er ud over enhver materiel forestilling, som er ufattelig, og som altid er en person. Han er strålende som Solen, og Han er transcendental og hinsides denne materielle natur.
TEXT 10:
See, kes fikseerib surmahetkel oma eluõhu kulmude vahele ning meenutab kõigutamatu mõistusega, jooga jõul, täies pühendumuses Kõigekõrgemat Jumalat, jõuab kindlasti Jumala Kõrgeima Isiksuse juurde.
TEXT 10:
Den, der på dødstidspunktet fokuserer livsluften mellem øjenbrynene med et urokkeligt sind og ved hjælp af yoga engagerer sig i at huske på den Højeste Herre med fuld hengivenhed, kommer helt sikkert til Guddommens Højeste Personlighed.
TEXT 11:
Suured, loobumuslikku elukorraldust järgivad targad, kes tunnevad põhjalikult „Vedasid" ja kordavad oṁkārat, sisenevad Brahmanisse. Ihaldades sellist täiuslikkust, praktiseeritakse tsölibaati. Ma selgitan sulle nüüd lühidalt protsessi, mille abil on võimalik saada lunastust.
TEXT 11:
Personer, der er lærde i Vedaerne, som reciterer oṁkāra, og som er store vismænd i forsagelsens orden, træder ind i Brahman. Ønsker man en sådan fuldkommenhed, praktiserer man cølibat. Lad Mig nu kort redegøre for den proces, gennem hvilken man kan opnå befrielse.
TEXT 12:
Jooga tähendab kõikidest meelelistest tegevustest lahti ütlemist. Sulgedes kõik meelte uksed ning fikseerides mõistuse südamele ja eluõhu pealaele, kinnistab inimene end joogas.
TEXT 12:
At være situeret i yoga betyder at være utilknyttet til alle sanselige aktiviteter. Når man lukker alle sansernes døre og fokuserer sindet på hjertet og fæstner livsluften i toppen af hovedet, etablerer man sig selv i yoga.
TEXT 13:
Kui inimene, pärast sellist jooga praktiseerimist ja püha silbi oṁ – ülima tähtede kombinatsiooni – kordamist, mõtleb kehast lahkudes Jumala Kõrgeimale Isiksusele, siis jõuab ta kindlasti vaimsetele planeetidele.
TEXT 13:
Hvis man tænker på Guddommens Højeste Personlighed og forlader sin krop efter at være blevet situeret i denne yoga-praksis, imens man reciterer den hellige stavelse oṁ, den højeste bogstavskombination, vil man med sikkerhed nå de åndelige planeter.
TEXT 14:
Oo, Pṛthā poeg, selle jaoks, kes Mind alati kõrvalekaldumatult mäletab, on Minuni jõudmine lihtne, sest selline inimene on pidevalt hõivatud Minu pühendunud teenimisega.
TEXT 14:
For den, der altid husker på Mig uden afvigelse, er Jeg nem at nå på grund af hans konstante engagement i hengiven tjeneste, O Pṛthās søn.
TEXT 15:
Olles jõudnud Minuni, ei pöördu suured hinged – Minule pühendunud joogid – kunagi tagasi siia kannatusi täis ajalikku maailma, sest nad on saavutanud kõrgeima täiuslikkuse.
TEXT 15:
Efter at have opnået Mig vender de store sjæle, der er yogīer i hengivenhed, aldrig tilbage til denne midlertidige verden, der er fuld af lidelse, for de har opnået den højeste fuldkommenhed.
TEXT 16:
Kõik materiaalse maailma planeedid, kõrgeimast madalaimani, on kannatusi täis paigad, kus elusolendid peavad taas ja taas sündima ning surema. Kuid see, kes jõuab Minu elupaika, oo, Kuntī poeg, ei pea enam kunagi uuesti sündima.
TEXT 16:
Lige fra den højeste ned til den laveste er alle planeter i den materielle verden lidelsesfyldte steder, hvor gentagen fødsel og død finder sted. Men den, der kommer til Min bolig, vil aldrig blive født igen, O Kuntīs søn.
TEXT 17:
Inimeste ajaarvestuse kohaselt on ühe Brahmā päeva pikkuseks tuhat ajastut ning sama kaua kestab ka üks Brahmā öö.
TEXT 17:
Ifølge menneskelig tidsregning udgør et tusinde tidsaldre sammenlagt én af Brahmās dage. Og det er også varigheden af hans nat.
TEXT 18:
Brahmā päeva alguses muutuvad kõik elusolendid mitteavaldunud seisundist avaldunuks ning kui saabub Brahmā öö, sulavad nad taas mitteavaldumisse.
TEXT 18:
I begyndelsen af Brahmās dag bliver alle levende væsener manifesteret fra deres umanifesterede tilstand, og når natten atter falder på, opgår de igen i det umanifesterede.
TEXT 19:
Brahmā päeva saabudes avalduvad kõik elusolendid taas ja taas, oo, Pṛthā poeg, ning kui laskub Brahmā öö, hävivad nad abitult.
TEXT 19:
Igen og igen, når Brahmās dag bryder frem, bliver alle levende væsener til, og når Brahmās nat falder på, bliver de hjælpeløst udslettet.
TEXT 20:
Lisaks materiaalsele maailmale eksisteerib aga ka teine, mitteavaldunud loodus, mis on igavene ning avaldunud ja mitteavaldunud mateeria suhtes transtsendentaalne. See on kõrgeim ja hävimatu. Kui selles maailmas kõik hävib, püsib see osa muutumatuna.
TEXT 20:
Og dog findes der en anden umanifesteret natur, der er evig og transcendental til denne manifesterede og umanifesterede materie. Den er suveræn og forgår aldrig. Når alt i denne verden bliver tilintetgjort, består den del, som den er.
TEXT 21:
Minu kõrgeim elupaik on koht, mida vedantistid kirjeldavad kui mitteavaldunut ja veatut ning seda teatakse kui kõrgeimat eesmärki, milleni jõudes pole enam kunagi vaja tagasi pöörduda.
TEXT 21:
Det, som vedāntisterne beskriver som umanifesteret og ufejlbarligt, det, der er kendt som det højeste bestemmelsessted, det sted, hvorfra ingen vender tilbage, når først de er kommet dertil – det er Min højeste bolig.
TEXT 22:
Oo, Pṛthā poeg, kõigist võimsama Jumala Kõrgeima Isiksuseni on võimalik jõuda puhta pühendumusega. Ehkki Ta viibib Oma elupaigas, on Ta kõikeläbiv ning kõik asetseb Temas.
TEXT 22:
Guddommens Højeste Personlighed, der er større end alle, kan opnås gennem ren hengivenhed. Skønt Han opholder Sig i Sin bolig, er Han altgennemtrængende, og alt befinder sig inden i Ham.
TEXT 23:
Oo, parim Bhāratate hulgas, Ma selgitan sulle nüüd neid erinevaid ajahetki, mil siit maailmast lahkuvad joogid kas pöörduvad siia tagasi või saavutavad vabanemise.
TEXT 23:
O du bedste blandt Bhārataer, nu vil Jeg gøre rede for de forskellige tidspunkter, hvor yogīen, når han forlader denne verden, enten vender tilbage eller ikke kommer tilbage.
TEXT 24:
Need, kes tunnevad Kõigekõrgemat Brahmanit, jõuavad Temani, kui nad lahkuvad siit maailmast tulejumaluse valitsemise ajal, valgel ajal, päeva soodsal hetkel, kasvava kuu kahe nädala jooksul või kuue kuu jooksul, mil Päike liigub põhja pool.
TEXT 24:
De, der kender den Højeste Brahman, kommer til denne Højeste ved at forlade verden på det tidspunkt, hvor ildguden øver sin indflydelse, i lyset, på et lykkevarslende tidspunkt om dagen, i løbet af de 14 dage, hvor Månen er tiltagende, eller i de seks måneder, hvor Solen rejser mod nord.
TEXT 25:
Müstik, kes lahkub siit maailmast suitsus, öösel, kahaneva kuu kahe nädala jooksul või kuue kuu jooksul, mil Päike liigub lõuna pool, jõuab planeedile Kuu, kuid peab taas tagasi pöörduma.
TEXT 25:
Den mystiker, der forlader denne verden under røgen, om natten, i de 14 dage, hvor Månen aftager, eller de seks måneder, hvor Solen går mod syd, kommer til måneplaneten, men vender atter tilbage.
TEXT 26:
Vedakirjanduse kohaselt on sellest maailmast lahkumiseks kaks võimalust: valguses ja pimeduses. See, kes lahkub oma kehast valgel ajal, ei pea tagasi pöörduma, kuid see, kes teeb seda pimeduses, tuleb tagasi.
TEXT 26:
Ifølge Vedaernes opfattelse er der to måder at forlade denne verden på. Den ene er i lyset og den anden i mørket. Går man bort i lyset, kommer man ikke tilbage, men forlader man verden i mørket, vender man tilbage.
TEXT 27:
Oo, Arjuna, ehkki pühendunud teavad neid kahte teed, ei satu nad kunagi segadusse. Seepärast ole alati kindel pühendumuses.
TEXT 27:
Selv om de hengivne kender disse to veje, er de aldrig forvirrede, O Arjuna. Vær derfor altid fast forankret i hengivenhed.
TEXT 28:
Inimene, kes võtab omaks pühendunud teenimise tee, ei jää ilma resultaatidest, mida saadakse „Vedade" uurimisest, askeeside ja ohverduste sooritamisest, heategevusest, filosofeerimisest või karmalisest tegevusest. Teenides pühendunult Jumalat, saavutab ta kõikide loetletud tegevuste resultaadid, ning jõuab lõpuks kõrgeimasse igavesse elupaika.
TEXT 28:
En person, der følger den hengivne tjenestes vej, bliver ikke berøvet de resultater, der kommer af at studere Vedaerne, udføre offerhandlinger, gennemgå askese, give i velgørenhed eller efterstræbe filosofiske og frugtstræbende handlinger. Blot ved at gøre hengiven tjeneste opnår man resultaterne af alle disse, og til sidst kommer man til den højeste evige bolig.