TEXT 8

Tekst

abhyāsa-yoga-yuktena
cetasā nānya-gāminā
paramaṁ puruṣaṁ divyaṁ
yāti pārthānucintayan

Synonyms

abhyāsa — praktiseerides; yoga-yuktena — olles hõivatud meditatsiooniga; cetasā — mõistuse ja arukusega; na anya-gāminā — kõrvale kaldumata; paramam — Kõrgeimat; puruṣam — Jumala Isiksust; divyam — transtsendentaalset; yāti — inimene saavutab; pārtha — oo, Pṛthā poeg; anucintayan — pidevalt mõteldes.

abhyāsa-yoga — igennem praksis; yuktena — ved at være engageret i meditation; cetasā — med sindet og intelligensen; na anya-gāminā — uden at de afledes; paramam — den Højeste; puruṣam — Guddommens Personlighed; divyam — transcendentale; yāti — man opnår; pārtha — O Pṛthās søn; anucintayan — idet man konstant tænker på.

Translation

Oo, Pārtha, see, kes mediteerib Minule kui Jumala Kõrgeimale Isiksusele, kelle mõistus on pidevalt hõivatud Minu mäletamisega ega kaldu sellelt teelt kõrvale, jõuab kindlasti Minuni.

Den, der mediterer på Mig som Guddommens Højeste Personlighed med sindet konstant engageret i at huske på Mig uden at blive afledt fra vejen – han, O Pārtha, kan være sikker på at nå Mig.

Purport

Selles värsis rõhutab Jumal Kṛṣṇa Tema mäletamise olulisust. Mälu Kṛṣṇast taastub Hare Kṛṣṇa mahā-mantrat korrates. Kõigekõrgema Jumala helivibratsiooni kordamist ja kuulamist praktiseerides on hõivatud nii inimese kõrvad, keel kui ka mõistus. Seda müstilist meditatsiooni on väga lihtne praktiseerida ning see aitab inimesel Kõigekõrgema Jumalani jõuda. Puruṣa tähendab nautija. Ehkki elusolendid kuuluvad Kõigekõrgema Jumala marginaalsesse energiasse, on nad mateeriast saastunud. Nad peavad ennast nautijaiks, kuid nad ei ole kõrgeimad nautijad. Siin öeldakse selgelt, et kõrgeim nautija on Jumala Kõrgeim Isiksus Oma erinevates avaldumistes ja täielikes ekspansioonides nagu Nārāyaṇa, Vāsudeva jne.

FORKLARING: I dette vers understreger Herren Kṛṣṇa vigtigheden af at huske på Ham. Ens erindring af Kṛṣṇa vil blive genoplivet ved at recitere mahā-mantraet, Hare Kṛṣṇa. Denne praksis med at fremsige og lytte til den Højeste Herres lydvibration engagerer ens ører, tunge og sind. Det er særdeles let at udøve denne mystiske meditation, og den hjælper én til at opnå den Højeste Herre. Puruṣam betyder “en nyder”. Skønt de levende væsener tilhører den Højeste Herres marginale energi, befinder de sig i en materielt forurenet tilstand. De anser sig selv for at være nydere, men de er ikke de højeste nydere. Her angives det klart, at den højeste nyder er Guddommens Højeste Personlighed i Hans forskellige manifestationer og fuldstændige ekspansioner som Nārāyaṇa, Vāsudeva osv.

Pühendunu võib Hare Kṛṣṇa mantrat korrates pidevalt mõtelda pühendunud teenimise objektist, Kõigekõrgemast Jumalast, ükskõik millisel Tema kujul – Nārāyaṇana, Kṛṣṇana, Rāmana jne. Hare Kṛṣṇa mantra kordamine puhastab teda, ning olles läbi kogu elu korranud seda mantrat, siirdub ta elu lõpul Jumala kuningriiki. Jooga praktiseerimine tähendab mediteerimist inimese südames asuvale Ülihingele ning Hare Kṛṣṇa mantra kordamine kinnitab inimese mõistuse Kõigekõrgemale Jumalale. Mõistus on püsimatu, mistõttu on oluline sundida seda mõtlema Kṛṣṇast. Seoses sellega tuuakse sageli näide tõugust, kes mõtleb liblikaks saamisest ning lõpuks muutubki ta juba selles elus liblikaks. Kui me mõtleme samamoodi pidevalt Kṛṣṇast, siis võime kindlad olla, et elu lõpul saame me Kṛṣṇaga samalaadse keha.

Den hengivne kan konstant tænke på genstanden for sin tilbedelse, den Højeste Herre, i et hvilket som helst af Hans aspekter som Nārāyaṇa, Kṛṣṇa, Rāma osv. ved at recitere Hare Kṛṣṇa. Denne praksis vil rense ham, og som følge af denne uophørlige fremsigelse vil han ved afslutningen på sit liv blive overført til Guds rige. Yoga-udøvelse vil sige at meditere på Oversjælen indeni. På samme måde fæstner man altid sit sind på den Højeste Herre ved at recitere Hare Kṛṣṇa. Sindet er hvileløst, og derfor er det nødvendigt at engagere det med magt i at tænke på Kṛṣṇa. Ofte gives eksemplet med larven, der tænker på at blive en sommerfugl og således forvandles til en sommerfugl i samme liv. På samme måde kan vi være sikre på, at hvis vi tænker på Kṛṣṇa uden ophør, får vi ved afslutningen på vore liv den samme kropslige natur som Kṛṣṇa.