TEXT 12

Tekst

sarva-dvārāṇi saṁyamya
mano hṛdi nirudhya ca
mūrdhny ādhāyātmanaḥ prāṇam
āsthito yoga-dhāraṇām

Synonyms

sarva-dvārāṇi — kõiki keha uksi; saṁyamya — kontrollides; manaḥ — mõistus; hṛdi — südames; nirudhya — sulgedes; ca — samuti; mūrdhni — pealael; ādhāya — fikseerides; ātmanaḥ — hinge; prāṇam — eluõhu; āsthitaḥ — asetsedes; yoga-dhāraṇām — joogi seisundis.

sarva-dvārāṇi — alle kroppens døre; saṁyamya — efter at have behersket; manaḥ — sindet; hṛdi — i hjertet; nirudhya — efter at have indesluttet; ca — også; mūrdhni — på hovedet; ādhāya — efter at have fæstnet; ātmanaḥ — sjælens; prāṇam — livsluft; āsthitaḥ — er man situeret i; yoga-dhāraṇām — den yogiske situation.

Translation

Jooga tähendab kõikidest meelelistest tegevustest lahti ütlemist. Sulgedes kõik meelte uksed ning fikseerides mõistuse südamele ja eluõhu pealaele, kinnistab inimene end joogas.

At være situeret i yoga betyder at være utilknyttet til alle sanselige aktiviteter. Når man lukker alle sansernes døre og fokuserer sindet på hjertet og fæstner livsluften i toppen af hovedet, etablerer man sig selv i yoga.

Purport

Et praktiseerida joogat siin soovitatud viisil, peab joogi sulgema esmalt kõik meelenaudingute juurde viivad uksed. Sellist praktikat nimetatakse pratyāhāraks ehk meelte lahutamiseks meelte ihaldusobjektidest. Teadmiste hankimiseks mõeldud meeleorganid (silmad, kõrvad, nina, keel ja kompimismeel) tuleb hoida täielikult enese kontrolli all, laskmata neil tegutseda enese rahuldamiseks. Sel moel keskendatakse mõistus Ülihingele südames ning elujõud tõstetakse pealaele. Seda protsessi kirjeldatakse üksikasjalikult kuuendas peatükis. Kuid nagu eespool mainitud, pole selle meetodi järgimine käesoleval ajastul praktiline. Parim meetod on Kṛṣṇa teadvus. Kui inimene suudab fikseerida oma mõistuse Kṛṣṇale, Teda pühendunult teenides, siis suudab ta väga lihtsalt püsida häirimatus transtsendentaalses transi ehk samādhi seisundis.

FORKLARING: For at udføre yoga som her foreslået må man først lukke dørene til al sanselig nydelse. Denne praksis kaldes pratyāhāra eller tilbagetrækning af sanserne fra sanseobjekterne. De kundskabsindhentende sanseorganer, dvs. øjne, ører, næse, tunge og følesans, skal beherskes fuldstændigt og må ikke få lov til at engagere sig i selvtilfredsstillelse. På den måde fokuserer man sindet på Oversjælen i hjertet og løfter livskraften op til issen. I kapitel 6 beskrives denne proces detaljeret. Men som før nævnt er den metode ikke praktisk i denne tidsalder. Den bedste metode er Kṛṣṇa-bevidsthed. Hvis man altid er i stand til at fæstne sindet på Kṛṣṇa i hengiven tjeneste, er det meget let for én at forblive i en uforstyrret transcendental trance (samādhi).