FORKLARING: Visse Bhagavad-gītā-kommentatorer hævder, at den, der tilbeder en halvgud, også kan komme til den Højeste Herre, men her står der klart og tydeligt, at halvgudetilbederne kommer til de forskellige planetsystemer, hvor de forskellige halvguder befinder sig, ligesom en soltilbeder kommer til Solen eller en tilbeder af Månens halvgud kommer til Månen. Hvis man på samme måde ønsker at tilbede en halvgud som Indra, kan man komme til denne særlige halvguds planet. Det er langt fra sådan, at alle vil nå til Guddommens Højeste Personlighed, uanset hvilken halvgud de tilbeder. Det bliver afvist her, for her fastslås det tydeligt, at halvgudetilbederne kommer til forskellige planeter i den materielle verden, mens den Højeste Herres hengivne kommer direkte til Guddommens Personligheds suveræne planet.

Her kan man indvende, at hvis halvguderne er forskellige dele af den Højeste Herres krop, burde man opnå det samme resultat ved at tilbede dem. Halvgudetilbederne er imidlertid ikke særlig intelligente, for de er ikke klar over hvilken del af kroppen, man giver mad til. Nogle af dem er så tåbelige, at de hævder, at der er mange steder, man kan give mad til, og mange måder at gøre det på. Det er ikke særlig fornuftigt. Kan man give mad til kroppen gennem ørerne eller øjnene? Halvgudetilbederne ved ikke, at disse halvguder er forskellige dele af den Højeste Herres universelle krop, og i deres uvidenhed tror de, at hver enkelt halvgud er en selvstændig gud og konkurrent til den Højeste Herre.

Ikke alene halvguderne, men også almindelige levende væsener er dele af den Højeste Herre. I Śrīmad-Bhāgavatam bliver det forklaret, at brāhmaṇaerne er den Højeste Herres hoved, kṣatriyaerne er Hans arme, vaiśyaerne Hans mave, śūdraerne Hans ben, og alle tjener de forskellige funktioner. Uanset hvilken situation, man befinder sig i, er ens viden perfekt, hvis man ved, at både halvguderne og én selv er uadskillelige dele af den Højeste Herre. Men hvis man ikke forstår det, opnår man de forskellige planeter, hvor halvguderne bor. Det er ikke det samme bestemmelsessted, som de hengivne når til.

Resultaterne, man får gennem halvgudernes velsignelser, er forgængelige, for i denne materielle verden er planeterne, halvguderne og deres tilbedere alle forgængelige. Således angives det tydeligt i dette vers, at alle resultater, der opnås ved at dyrke halvguder, er forgængelige, og det er derfor et mindre intelligent levende væsen, der er involveret i en sådan tilbedelse. Fordi den rene hengivne, der er engageret i Kṛṣṇa-bevisthed i den Højeste Herres hengivne tjeneste, opnår en evig lyksalig eksistens, der er fuld af viden, er hans og de almindelige halvgudetilbederes opnåelser vidt forskellige. Den Højeste Herre er ubegrænset. Hans gunst er ubegrænset. Hans nåde er ubegrænset. Derfor er den Højeste Herres nåde mod Hans rene hengivne ubegrænset.