TEXT 20

Tekst

na prahṛṣyet priyaṁ prāpya
nodvijet prāpya cāpriyam
sthira-buddhir asammūḍho
brahma-vid brahmaṇi sthitaḥ

Synonyms

na — mitte kunagi; prahṛṣyet — rõõmustab; priyam — meeldivat; prāpya — saavutades; na — ei; udvijet — laseb häirida; prāpya — saavutades; ca — samuti; apriyam — ebameeldivat; sthira-buddhiḥ — kindlameelne; asammūḍhaḥ — häirimatu; brahma-vit — see, kes omab Kõigekõrgemast täielikke teadmisi; brahmaṇi — transtsendentaalsuses; sthitaḥ — asetsev.

na — aldrig; prahṛṣyet — glæder sig; priyam — det behagelige; prāpya — idet han opnår; na — ikke; udvijet — bliver oprevet; prāpya — idet han opnår; ca — også; apriyam — det ubehagelige; sthira-buddhiḥ — selv-intelligent; asammūḍhaḥ — ikke forvirret; brahma-vit — den, der forstår den Højeste til fuldkommenhed; brahmaṇi — i transcendensen; sthitaḥ — er situeret.

Translation

Inimene, kes ei rõõmusta, kogedes midagi meeldivat, ega kurvasta, kogedes midagi ebameeldivat, kes on kindlameelne ja häirimatu ning tunneb teadust Jumalast, viibib juba transtsendentaalses maailmas.

Den, der hverken fryder sig over at opnå noget behageligt eller beklager sig over at få noget ubehageligt, og som er intelligent i selvet og ikke forvirret, og som kender videnskaben om Gud, befinder sig allerede i transcendensen.

Purport

Antud värsis antakse eneseteadvustamiseni jõudnud inimese kirjeldus. Tema esimene tunnus on see, et ta ei samasta end ekslikult oma kehaga. Eneseteadvustamiseni jõudnud inimene teab täpselt, et ta ei ole mitte see keha, vaid Jumala Kõrgeima Isiksuse fragmentaarne osake. Seetõttu ei rõõmusta ta millegi saavutamise üle ega kurvasta millegi kehalise kaotamise pärast. Seda mõistuse häirimatut seisundit nimetatakse sthira-buddhiks ehk kindlameelseks arukuseks. Selline inimene ei satu enam segadusse, pidades jämedakoelist materiaalset keha ekslikult hingeks; ta mõistab praeguse keha ajalikkust ega jäta hinge tähelepanuta. Selline arusaam tõstab ta Absoluutset Tõde puudutava teaduse täieliku mõistmise tasandile, kus ta mõistab nii Brahmanit, Paramātmāt kui ka Bhagavāni. Ta teab täpselt oma algolemuslikku positsiooni ega püüa üheski mõttes ekslikult Kõigekõrgemaga üheks saada. Seda nimetatakse Brahmani teadvustamiseks ehk eneseteadvustamiseks ning sellist häirimatut teadvust nimetatakse Kṛṣṇa teadvuseks.

FORKLARING: Her beskrives kendetegnene på den selvrealiserede person. Det første kendetegn er, at han ikke bedrages af den falske identificering af kroppen med sit virkelige selv. Han er helt klar over, at han ikke er denne krop, men derimod en fragmentarisk del af Guddommens Højeste Personlighed. Derfor glæder han sig ikke over at opnå noget i relation til sin krop eller beklager sig over at miste noget. Denne sindsligevægt kaldes sthira-buddhi eller selvintelligens. Han forvirres derfor aldrig til at forveksle den grove krop med sjælen, og han accepterer heller ikke kroppen som permanent og lader hånt om sjælens eksistens. Denne viden ophøjer ham til at kunne forstå hele videnskaben om den Absolutte Sandhed, nemlig Brahman, Paramātmā og Bhagavān. Han kender således sin naturlige position til fuldkommenhed uden fejlagtigt at forsøge at blive ét med den Højeste i enhver henseende. Dette kaldes Brahman-erkendelse eller selverkendelse. En sådan vedholdende bevidsthed betegnes som Kṛṣṇa-bevidsthed.