TEXT 41

Tekst

tasmāt tvam indriyāṇy ādau
niyamya bharatarṣabha
pāpmānaṁ prajahi hy enaṁ
jñāna-vijñāna-nāśanam

Synonyms

tasmāt — seepärast; tvam — sina; indriyāṇi — meeli; ādau — alguses; niyamya — reguleerides; bharata-ṛṣabha — oo, parim Bharata järglaste hulgas; pāpmānam — suurt patu sümbolit; prajahi — ohjelda; hi — kindlasti; enam — seda; jñāna — teadmiste; vijñāna — ja puhtast hingest rääkivate teaduslike teadmiste; nāśanam — hävitajat.

tasmāt — derfor; tvam — du; indriyāṇi — sanserne; ādau — i begyndelsen; niyamya — ved at regulere; bharata-ṛṣabha — O førende blandt Bharatas efterkommere; pāpmānam — det store symbol på synd; prajahi — tæm; hi — sandelig; enam — dette (begær); jñāna — af viden; vijñāna — og videnskabelig viden om den rene sjæl; nāśanam — ødelæggeren.

Translation

Seepärast, oo, Arjuna, parim Bhāratate seas, ohjelda kohe algul seda suurt patu sümbolit [iha], piirates oma meeli, ning hukka see teadmiste ja vaimse eneseteadvustamise hävitaja.

O Arjuna, du bedste blandt Bharataerne, hold derfor allerede fra første færd dette mægtige symbol på synd [begær] nede ved at regulere sanserne og slå denne ødelægger af viden og selverkendelse ihjel.

Purport

Jumal soovitas Arjunale alustada meelte piiramist kohe, et alistada oma suurim patune vaenlane, iha, mis hävitab elusolendi huvi vaimse eneseteadvustamise ja oma vaimset olemust puudutavate teadmiste vastu. Sõna jñāna viitab teadmistele sellest, milline on elusolendi tegelik olemus ja milline see ei ole, ehk teisiti öeldes sellest, et vaimne hing ei ole kehaga samane. Vijñāna viitab aga üksikasjalikele teadmistele vaimse hinge algolemuslikust positsioonist ning tema suhetest Kõrgeima Hingega. „Śrīmad- Bhāgavatamis" (2.9.31) selgitatakse seda järgmiselt:

FORKLARING: Herren rådede Arjuna til at regulere sanserne allerede fra begyndelsen af for at kunne tøjle den største syndige fjende, begær, der ødelægger den indre trang til selverkendelse og detaljeret viden om selvet. Jñāna refererer til viden om selvet som forskelligt fra ikke-selvet eller med andre ord viden om, at den åndelige sjæl ikke er kroppen. Vijñāna refererer til detaljeret kundskab om den åndelige sjæls naturlige position og hans forhold til den Højeste Sjæl. Det bliver forklaret i Śrīmad-Bhāgavatam (2.9.31):

jñānaṁ parama-guhyaṁ me
yad vijñāna-samanvitam
sa-rahasyaṁ tad-aṅgaṁ ca
gṛhāṇa gaditaṁ mayā

„Teadmised hingest ja Kõrgeimast Hingest on äärmiselt salajased ja mõistatuslikud, kuid selliseid teadmisi ja teed nende teadvustamiseks on võimalik mõista, kui nende erinevaid aspekte selgitab Jumal Ise."

„Bhagavad-gītās" antakse meile hinge olemusest nii üldised kui ka üksikasjalikud teadmised. Elusolendid on Jumala lahutamatud osakesed ning seetõttu on nende ainsaks ülesandeks teenida Jumalat. Sellist teadvust nimetatakse Kṛṣṇa teadvuseks. Seepärast peab inimene kohe elu alguses saama hariduse Kṛṣṇa teadvusest, et tõusta täieliku Kṛṣṇa teadvuse tasandile ja vastavalt tegutseda.

“Kundskaben om selvet og det Højeste Selv er meget fortrolig og mystisk, men en sådan viden og dens præcise erkendelse kan forstås, hvis de forklares i deres forskellige aspekter af Herren Selv.” Bhagavad-gītā giver os både denne generelle og specifikke viden om selvet. De levende væsener er uadskillelige dele af Herren, og som sådan er formålet med dem ganske enkelt, at de skal tjene Herren. Denne bevidsthed kaldes Kṛṣṇa-bevidsthed. Man må derfor lære om Kṛṣṇa-bevidsthed lige fra livets begyndelse, og på den måde kan man blive helt Kṛṣṇa-bevidst og handle derefter.

Iha on vaid moonutatud peegeldus armastusest Jumala vastu, mis on loomupärane igale elusolendile. Ent kui inimest õpetada elama Kṛṣṇa teadvuses juba tema sünnist alates, siis ei saa see loomupärane armastus Jumala vastu ihaks manduda. Kui armastus Jumala vastu on moondunud ihaks, on väga raske muuta seda tagasi armastuseks Jumala vastu. Kṛṣṇa teadvus on aga siiski nii mõjuvõimas, et isegi hiline alustaja võib pühendunud teenimise reguleerivate printsiipide järgimise läbi saada tõeliseks Jumala armastajaks. Seega võib meeleliste tegevuste reguleerimist Jumala pühendunud teenimise läbi Kṛṣṇa teadvuses alustada igas vanuses ja igal hetkel, kui mõistetakse selle tegevuse hädavajalikkust. Sedasi muudetakse iha tagasi armastuseks Jumala vastu, mis on inimelu kõrgeim täiuslikkus.

Begær er blot den forvrængede refleksion af den kærlighed, som alle levende væsener naturligt har til Gud. Men hvis man bliver oplært i Kṛṣṇa-bevidsthed lige fra starten af, kan den naturlige kærlighed til Gud ikke blive degraderet til begær. Når kærlighed til Gud degraderes til begær, er det meget svært at bringe den tilbage til dens normale tilstand. Kṛṣṇa-bevidsthed er ikke desto mindre så kraftfuld, at selv en sen begynder kan blive en elsker af Gud ved at følge den hengivne tjenestes regulerende principper. Fra et hvilket som helst stadie i livet eller fra det øjeblik, man indser nødvendigheden deraf, kan man således begynde at regulere sanserne i Kṛṣṇa-bevidsthed, Herrens hengivne tjeneste, og derved omdanne begæret til den Gudskærlighed, der er menneskelivets højeste fuldkomne stadie.