TEXT 38

Tekst

dhūmenāvriyate vahnir
yathādarśo malena ca
yatholbenāvṛto garbhas
tathā tenedam āvṛtam

Synonyms

dhūmena — suitsuga; āvriyate — on kaetud; vahniḥ — tuli; yathā — täpselt samamoodi; ādarśaḥ — peegel; malena — tolmuga; ca — samuti; yathā — täpselt samamoodi; ulbena — emaüsaga; āvṛtaḥ — on kaetud; garbhaḥ — loode; tathā — nii; tena — selle ihaga; idam — see; āvṛtam — on kaetud.

dhūmena — af røg; āvriyate — er dækket; vahniḥ — ild; yathā — ligesom; ādarśaḥ — et spejl; malena — af støv; ca — og; yathā — ligesom; ulbena — af livmoderen; āvṛtaḥ — er dækket; garbhaḥ — et foster; tathā — således; tena — af det begær; idam — dette (levende væsen); āvṛtam — er dækket.

Translation

Samamoodi nagu suits katab tuld, tolm peeglit ja emaüsa loodet, on elusolend kaetud selle iha erinevate kihtidega.

Som ild er dækket af røg, som et spejl er dækket af støv, eller som et foster er dækket af moderlivet, er det levende væsen på samme måde tildækket af forskellige grader af dette begær.

Purport

Elusolendi puhast teadvust pimestav kate on kolmekihiline. See kate ei ole midagi muud kui iha, mis avaldub erinevatel viisidel nagu suits tule kohal, tolm peeglil või emaüsa loote ümber. Kui iha võrreldakse suitsuga, siis tähendab see, et elusa sädeme tuld on võimalik mõningal määral siiski tajuda. Teisisõnu öeldes, kui elusolend on teatud määral arendanud Kṛṣṇa teadvust, siis võib teda võrrelda tulega, mida katab suits. Ehkki suitsu saamiseks on vajalik tuli, ei pruugi see tuli algul välja paista. Seda seisundit võib võrrelda Kṛṣṇa teadvuse arendamise algusega. Tolmune peegel sümboliseerib vajadust puhastada mõistuse peeglit paljude erinevate vaimsete meetodite abil, millest parim on Jumala pühade nimede kordamine. Emaüsas viibiv loode on kujundlik analoog abitus positsioonis elusolendist, sest emaüsas on laps sedavõrd abitu, et ta ei saa ennast liigutadagi. Sellist eksistentsi seisundit võib võrrelda puuga. Puudki on elusolendid, kuid ihade rohke rahuldamise tõttu on nad asetatud tingimustesse, kus nad ei oma enam peaaegu mitte mingisugust teadvust. Tolmust peeglit võrreldakse lindude ja loomadega, suitsuga kaetud tuld aga inimesega. Inimkehas saab elusolend vähehaaval Kṛṣṇa teadvust taastada ning kui ta seda edasi arendab, võib temas lõkkele lüüa ere vaimse elu tuli. Tuld hoolikalt segades võib see eredalt lõõmama lüüa. Inimkeha on elusolendile antud võimalus pääseda vabaks materiaalse eksistentsi köidikuist. Inimkehas elades suudab elusolend alistada oma vaenlase, iha, kasvatades endas autoriteetse juhtimise all Kṛṣṇa teadvust.

FORKLARING: Der findes tre grader af tildækninger, der tilslører det levende væsens rene bevidsthed. Denne tildækning er intet andet end begær under forskellige former såsom røgen i ild, støvet på et spejl og moderlivet omkring et foster. Når begær bliver sammenlignet med røg, betyder det, at ilden fra den levende gnist kan anes en smule. Når det levende væsen med andre ord udviser sin Kṛṣṇa-bevidsthed en anelse, kan det sammenlignes med ilden, der er indhyllet af røg. Skønt der nødvendigvis må være ild, hvor der er røg, er der i begyndelsen ingen synlig manifestation af ild. Dette stadie svarer til begyndelsen på Kṛṣṇa- bevidsthed. Støvet på spejlet sigter til de mange forskellige åndelige metoder, hvormed man kan rense sindets spejl. Den bedste måde er at recitere Herrens hellige navne. Fosteret i moderlivet er en analogi, der illustrerer en hjælpeløs tilstand, for barnet i livmoderen er så hjælpeløst, at det ikke engang kan bevæge sig. Denne livstilstand kan sammenlignes med træernes. Træer er også levende væsener, men de er blevet hensat i en sådan livstilstand, fordi de har udvist et begær så stort, at de næsten er blottet for al bevidsthed. Det tildækkede spejl bliver sammenlignet med fuglene og dyrene og den røgtilslørede ild med mennesket. I den menneskelige livsform kan det levende væsen genoplive en smule af sin Kṛṣṇa-bevidsthed, og hvis det gør yderligere fremskridt, kan det åndelige livs ild fænge i den menneskelige livsform. Ved at behandle røgen rigtigt kan man få ilden til at blusse op. Menneskelivet er derfor en mulighed for det levende væsen for at undslippe indviklingen i den materielle tilværelse. I den menneskelige livsform kan man besejre fjenden, begær, ved at udvikle Kṛṣṇa-bevidsthed under dygtig vejledning.