Skip to main content

TEXT 29

TEXT 29

Tekst

Tekst

prakṛter guṇa-sammūḍhāḥ
sajjante guṇa-karmasu
tān akṛtsna-vido mandān
kṛtsna-vin na vicālayet
prakṛter guṇa-sammūḍhāḥ
sajjante guṇa-karmasu
tān akṛtsna-vido mandān
kṛtsna-vin na vicālayet

Synonyms

Synonyms

prakṛteḥ — materiaalse looduse; guṇa — guṇade poolt; sammūḍhāḥ — petetud enese mateeriaga samastamise tõttu; sajjante — nad seovad end; guṇa-karmasu — materiaalsetes tegevustes; tān — neid; akṛtsna-vidaḥ — vähese teadmistepagasiga inimesed; mandān — laisad mõistmaks eneseteadvustamise olemust; kṛtsna-vit — see, kes omab tegelikke teadmisi; na — ei; vicālayet — peaks püüdma segada.

prakṛteḥ — af den materielle natur; guṇa — af kvaliteterne; sammūḍhāḥ — vildledte af materiel identifikation; sajjante — de involveres; guṇa- karmasu — i materielle handlinger; tān — de; akṛtsna-vidaḥ — personer med ringe viden; mandān — dovne, hvad angår forståelse af selverkendelse; kṛtsna-vit — den, der har virkelig viden; na — ikke; vicālayet — bør forsøge at forstyrre.

Translation

Translation

Materiaalse looduse guṇade poolt segadusse aetuna, rakendavad teadmatuses viibivad inimesed end täielikult materiaalsetesse tegevustesse ja kiinduvad neisse. Kuid need, kes on arukad, ei tohiks neid sellegipoolest häirida, ehkki nende poolt täidetavad kohustused ei oma nende teadmatuse tõttu kuigi suurt väärtust.

Fordi de uvidende vildledes af den materielle naturs kvaliteter, involverer de sig helt i materielle handlinger og bliver tilknyttede. Men skønt deres pligter er af en lavere natur på grund af manglende viden, bør den forstandige ikke forstyrre dem.

Purport

Purport

Inimesed, kes ei oma teadmisi, samastavad end ekslikult läbinisti materialistliku teadvusega ja omavad suurt hulka materiaalseid määratlusi. See keha on materiaalse looduse kingitus. Neid, kelle teadvus asub liialt tugevasti kehalistes arusaamades, nimetatakse mandadeks ehk laiskadeks inimesteks, kes ei mõista vaimset hinge. Teadmisteta inimesed peavad oma keha iseendaks ning tunnistavad sugulastena oma kehalisi sugulasi. Nende kummardamisobjektiks on maa, kus nad oma praeguse keha on omandanud, ning nad arvavad, et religioossed rituaalid eksisteerivad vaid rituaalide eneste pärast. Ühiskondlik töö, rahvuslus ja altruism on vaid mõningad selliste materialistliku meelestatusega inimeste tegevused. Kehaliste arusaamade mõju all on nad alati hõivatud materiaalsete tegevustega, vaimne eneseteadvustamine on nende jaoks vaid müüt, millest nad ei huvitu. Vaimses elus valgustunud inimesed ei tohiks aga selliseid läbinisti materialistlikke inimesi siiski segada. Parem on jätkata vaikselt oma vaimseid tegevusi. Sellistele segaduses viibivatele inimestele võib püüda õpetada vaid esmaste moraaliprintsiipide (näiteks vägivallast loobumise) järgimist ja materiaalselt häid tegevusi.

FORKLARING: Uvidende personer identificerer sig fejlagtigt med deres grove materielle bevidsthed og er fuld af materielle betegnelser. Denne krop er en gave fra den materielle natur, og den, der er for knyttet til kropslig bevidsthed, kaldes manda eller en doven person uden kendskab til den åndelige sjæl. Uvidende mennesker betragter kroppen som selvet. De opfatter kropslige relationer til andre som slægtskab. Det land, kroppen er født i, er genstand for deres tilbedelse, og de anser formaliteterne omkring religiøse ritualer for at være mål i sig selv. Socialt arbejde, nationalisme og altruisme er nogle af de ting, disse materialistisk orienterede personer fordyber sig i. Troldbundne af sådanne betegnelser er de altid travlt optaget på det materielle felt. De anser åndelig erkendelse for at være en myte og har derfor ingen interesse deri. De, der er oplyste i åndeligt liv, bør imidlertid ikke forsøge at forstyrre sådanne materielt absorberede personer. Det er bedre at forholde sig tavs og fortsætte med sine egne åndelige aktiviteter. Sådanne vildledte mennesker kan engageres i elementære moralske livsprincipper som ikke-vold og lignende godgørende materielt arbejde.

Inimesed, kes ei oma teadmisi, ei oska hinnata Kṛṣṇa teadvuses töötamist ning seepärast annab Jumal Kṛṣṇa meile soovituse neid mitte häirida, sest sellega raiskame vaid kasutult oma väärtuslikku aega. Kuid Jumala pühendunud on armulikumad kui Jumal Ise, sest nad mõistavad Jumala eesmärke. Seepärast on nad valmis võtma enda peale kõikvõimalikke riske ja püüavad läheneda isegi teadmisteta inimestele, et üritada neid rakendada Kṛṣṇa teadvuse tegevustesse, mis on igale elusolendile hädavajalikud.

Uvidende mennesker kan ikke værdsætte Kṛṣṇa-bevidste aktiviteter, og derfor råder Herren Kṛṣṇa os til ikke at forstyrre dem og blot spilde kostbar tid. Men Herrens hengivne er endnu venligere end Herren Selv, for de forstår Herrens hensigt. Som følge deraf påtager de sig alle slags risici selv til det punkt, hvor de opsøger uvidende mennesker for at forsøge at involvere dem i Kṛṣṇa-bevidste aktiviteter, der er essentielle for alle mennesker.