Skip to main content

TEXT 24

TEXT 24

Tekst

Tekst

tasmāc chāstraṁ pramāṇaṁ te
kāryākārya-vyavasthitau
jñātvā śāstra-vidhānoktaṁ
karma kartum ihārhasi
tasmāc chāstraṁ pramāṇaṁ te
kāryākārya-vyavasthitau
jñātvā śāstra-vidhānoktaṁ
karma kartum ihārhasi

Synonyms

Synonyms

tasmāt — seepärast; śāstram — pühakirjade; pramāṇam — tõendust; te — sinu; kārya — kohus; akārya — ja keelatud tegevused; vyavasthitau — kindlaks tehes; jñātvā — teades; śāstra — pühakirjade; vidhāna — regulatsioonid; uktam — nagu kuulutatud; karma — töö; kartum — tegema; iha — selles maailmas; arhasi — sa peaksid.

tasmāt — derfor er; śāstram — skrifterne; pramāṇam — vidnesbyrd; te — dit; kārya — pligt; akārya — og forbudte aktiviteter; vyavasthitau — i afgørelsen af; jñātvā — efter at have forstået; śāstra — i skrifternes; vidhāna — forskrifter; uktam — som bekendtgjort; karma — arbejde; kartum — udføre; iha — i denne verden; arhasi — du bør.

Translation

Translation

Seepärast peab inimene pühakirjade ettekirjutuste põhjal mõistma, mis on tema kohus ja mis mitte. Teades neid reegleid, peaks inimene sellisel moel tegutsema, et ta võiks järk-järgult tõusta.

Man skal derfor forstå, hvad der er pligt, og hvad der ikke er pligt, ved at kende skrifternes anvisninger. Når man kender disse regler og forskrifter, skal man handle således, at man gradvist bliver ophøjet.

Purport

Purport

Nagu öeldud viieteistkümnendas peatükis, on kõik „Vedade" reeglid mõeldud Kṛṣṇa tundma õppimiseks. Kui inimene mõistab Kṛṣṇat „Bhagavad- gītāst" ning tõuseb Kṛṣṇa teadvusse, rakendades end pühendunud teenimisse, on ta jõudnud vedalike teadmiste kõrgeima täiuslikkuseni. Jumal Caitanya Mahāprabhu tegi selle protsessi väga lihtsaks. Ta palus inimestel lihtsalt korrata Hare Kṛṣṇa, Hare Kṛṣṇa, Kṛṣṇa Kṛṣṇa, Hare Hare/ Hare Rāma, Hare Rāma, Rāma Rāma, Hare Hare, teenida pühendunult Jumalat ning süüa jumalusele pakutud toidu jäänuseid. Inimest, kes on otseselt hõivatud kõikide Jumala pühendunud teenimise meetoditega, tuleb pidada kogu vedakirjandust tundvaks. Ta on jõudnud täiuslike lõppjäreldusteni. Tavalised inimesed, kes ei viibi Kṛṣṇa teadvuses ega teeni pühendunult Jumalat, peaksid otsustama, mida teha ja mida mitte teha „Vedade" korralduste kohaselt. Inimene peaks järgima neid vastu vaidlemata. Seda nimetatakse pühakirja ehk śāstra printsiipide järgimiseks. Śāstra on vaba neljast põhilisest puudujäägist, mis on omased tingimustest sõltuvale hingele: ebatäiuslikud meeled, kalduvus petta, eksimine ning illusiooni sattumine. Nende nelja tingimustest sõltuva hinge põhilise puudujäägi tõttu ei ole ükski inimene pädev kehtestama reegleid. Kuna aga śāstrad on vabad nendest neljast puudujäägist, tunnistavad kõik suured targad, ācāryad ja suured hinged śāstrate ettekirjutusi, tegemata neisse mingeid muudatusi.

FORKLARING: Som det blev forklaret i kapitel 15 (vers 15), er formålet med alle Vedaernes regler og forskrifter at forstå Kṛṣṇa. Hvis man forstår Kṛṣṇa fra Bhagavad-gītā og bliver fast forankret i Kṛṣṇa- bevidsthed ved at engagere sig i hengiven tjeneste, har man nået den højeste fuldkommenhed af den kundskab, der gives i den vediske litteratur. Herren Caitanya Mahāprabhu har gjort denne proces meget let for os: Han bad kort og godt alle synge Hare Kṛṣṇa, Hare Kṛṣṇa, Kṛṣṇa Kṛṣṇa, Hare Hare/ Hare Rāma, Hare Rāma, Rāma Rāma, Hare Hare, engagere sig i Herrens hengivne tjeneste og spise resterne af den mad, der er ofret til Deiteten. Hvis man er direkte engageret i alle disse hengivne aktiviteter, må man forstås at have studeret hele den vediske litteratur. Man er kommet til den perfekte konklusion. Men hvad der bør gøres, og hvad der ikke bør gøres, må for folk flest, der ikke er Kṛṣṇa-bevidste eller engageret i hengiven tjeneste, selvfølgelig afgøres af Vedaernes anvisninger. De bør følges uden indvendinger. Dette kaldes at følge śāstra eller skrifternes principper. Śāstra er uden de fire primære fejl og mangler, man finder hos den betingede sjæl: ufuldkomne sanser, tilbøjelighed til at bedrage, sikkerhed for at begå fejltagelser og sikkerhed for at være i illusion. Disse fire grundlæggende defekter i den betingede tilværelse diskvalificerer én fra at fastsætte regler og forskrifter. Derfor accepteres de regler og forskrifter, der gives af śāstra, der er hævet over disse defekter, uden ændringer af alle store helgener, ācāryaer og store sjæle.

Indias on palju vaimse mõistmise poole püüdlevaid gruppe, keda üldjoontes võib jagada kahte kategooriasse: personalistid ja impersonalistid. Kõik nad aga elavad oma elu vastavalt „Vedade" printsiipidele. Järgimata pühakirjade printsiipe, pole võimalik jõuda täiuslikkuseni. Seepärast võib pidada inimest, kes mõistab śāstrate tähendust, väga õnnelikuks.

Der er mange grupperinger i Indien med forskellige åndelige opfattelser, men stort set kan de inddeles i to kategorier: upersonalister og personalister. De lever imidlertid begge deres liv i overensstemmelse med Vedaernes principper. Man kan ikke ophøje sig selv til det perfekte stade uden at følge skrifternes principper. Den, der rent faktisk forstår den egentlige betydning af śāstra, må derfor siges at være heldig.

Kõikide inimühiskonnas aset leidvate langemiste põhjuseks on keeldumine tunnistamast neid põhimõtteid, mille abil inimene võib jõuda Jumala Kõrgeima Isiksuse mõistmiseni. See on inimelu suurim solvang. Seepärast heidab māyā ehk Jumala Kõrgeima Isiksuse materiaalne energia pidevalt meie teele kolme liiki kannatusi. Selle materiaalse energia moodustavad materiaalse looduse kolm guṇat. Inimene peab tõusma vähemalt vooruse guṇasse, enne kui talle avaneb tee Kõigekõrgema Jumala mõistmisele. Tõusmata vooruse guṇa tasandile, püsib inimene kire ja teadmatuse guṇa mõju all, mis põhjustavad aga deemonlikku elu. Kire ja teadmatuse guṇa mõju all viibivad inimesed pilkavad pühakirju, pühasid inimesi ning Jumala Kõrgeima Isiksuse õiget mõistmist. Nad eiravad vaimse õpetaja juhendusi ega hooli pühakirjades antud korraldustest. Ehkki nad kuulevad pühendunud teenimise ülevusest, ei köida see neid. Nad leiutavad oma teid kõrgemale tõusmiseks. Sellised on mõningad inimühiskonna puudused, mis juhivad seda deemonliku elu poole. Kui inimene suudab aga järgida tõelise, autoriteetse vaimse õpetaja juhendusi, kes suunab teda kõrgemale tasandile, siis muutub tema elu edukaks.

Modviljen mod at følge de principper, der leder til forståelsen af Guddommens Højeste Personlighed, er årsag til al degradering i menneskesamfundet. Dette er den største forseelse i menneskelivet. Māyā, Guddommens Højeste Personligheds materielle energi, giver os derfor konstant problemer i form af de trefoldige lidelser. Denne materielle energi består af den materielle naturs tre kvaliteter. I det mindste må man hæve sig til godhedens kvalitet, før døren til at forstå den Højeste Herre kan blive åbnet. Uden at komme til godhedens kvalitet forbliver man i uvidenhed og lidenskab, hvilket er årsagen til det dæmoniske liv. De, der befinder sig i lidenskaben og uvidenhedens kvaliteter, rakker ned på skrifterne, håner den hellige mand og spotter den rette forståelse af Guddommens Højeste Personlighed. De adlyder ikke den åndelige mesters instruktioner, og de er ligeglade med skrifternes vejledning. Selv om de hører om fordelene ved hengiven tjeneste, er de ikke tiltrukket. I stedet opfinder de deres egne veje til ophøjelse. Dette er nogle af menneskesamfundets brister, der fører til den dæmoniske livsstatus. Hvis man imidlertid kan blive vejledt af en ægte og autoriseret åndelig mester, der kan lede én ind på vejen til ophøjelse, bliver ens liv vellykket.

Selliselt lõpevad Bhaktivedanta selgitused „Śrīmad Bhagavad-gītā" kuueteistkümnendale peatükile, mis käsitlesid jumalikke ja deemonlikke omadusi.

Således ender Bhaktivedanta-forklaringerne til Śrīmad Bhagavad-gītās 16. kapitel, De guddommelige og dæmoniske naturer.