TEXT 20

Tekst

āsurīṁ yonim āpannā
mūḍhā janmani janmani
mām aprāpyaiva kaunteya
tato yānty adhamāṁ gatim

Synonyms

āsurīm — deemonliku; yonim — liigi; āpannāḥ — saavutades; mūḍhāḥ — rumalad; janmani janmani — sünd sünni järel; mām — Mind; aprāpya — saavutamata; eva — kindlasti; kaunteya — oo, Kuntī poeg; tataḥ — seejärel; yānti — lähevad; adhamām — hukka mõistetud; gatim — sihtkohta.

āsurīm — dæmoniske; yonim — arter; āpannāḥ — idet de opnår; mūḍhāḥ — de tåbelige; janmani janmani — i fødsel efter fødsel; mām — Mig; aprāpya — uden at opnå; eva — afgjort; kaunteya — O Kuntīs søn; tataḥ — derefter; yānti — de går; adhamām — til det fordømte; gatim — bestemmelsessted.

Translation

Oo, Kuntī poeg, sündides üha uuesti deemonlike eluliikide hulgas, ei jõua nad kunagi Minuni. Järk-järgult vajuvad nad kõige haletsusväärsemasse eksistentsi.

Sådanne personer fødes i dæmoniske arter igen og igen og kan aldrig komme til Mig, O Kuntīs søn. Gradvist synker de ned til den mest afskyelige form for eksistens.

Purport

Me oleme kuulnud, et Jumal on armulik kõikide vastu, kuid selles värsis öeldakse, et deemonite vastu pole Ta kunagi armulik. Siin öeldakse selgelt, et deemonlikud inimesed sünnivad elu elu järel deemonite järglastena ning, saamata sedasi osa Kõigekõrgema Jumala armust, langevad nad pidevalt üha madalamale, kuni nad lõpuks sünnivad kasside, koerte ja sigadena või teistes samalaadsetes kehades. Öeldakse selgelt, et sellistel deemonitel pole ühelgi elu etapil praktiliselt mingit lootust saada osa Jumala armust. „Vedades" öeldakse samuti, et säärased inimesed manduvad järk-järgult ja saavad sigadeks ning koerteks. Sel juhul võib vaielda, et kui Jumal ei ole armulik deemonite vastu, ei tohiks Teda kirjeldada kui isikut, kes on kõigi vastu armulik. Vastusena sellisele küsimusele öeldakse meile „Vedānta- sūtras", et Kõigekõrgem Jumal ei vihka kedagi. Asurade ehk deemonite elu madalamatesse liikidesse asetamine on veel üks märk Jumala armulikkusest. Vahel hukkab Kõigekõrgem Jumal asurasid, kuid ka see on heategu, sest vedakirjanduses kinnitatakse meile, et see, kes on surnud Kõigekõrgema Jumala Enda käe läbi, vabaneb materiaalsest maailmast. Sellistest asuradest on ajaloos palju näiteid, nagu Rāvaṇa, Kaṁsa ja Hiraṇyakaśipu, kelle ette Jumal ilmus Oma erinevate inkarnatsioonidena lihtsalt selleks, et nad tappa. Seega võib ka asuradele langeda osaks Jumala arm, kui nad on sedavõrd õnnelikud, et surra Jumala Enda käe läbi.

FORKLARING: Det er alment kendt, at Gud er fuldstændig barmhjertig, men her ser vi, at Han aldrig er barmhjertig mod dæmonerne. Det fremgår klart, at liv efter liv placeres dæmoniske mennesker i tilsvarende dæmoners moderliv, og uden at opnå den Højeste Herres nåde synker de dybere og dybere ned, så de til sidst får kroppe som hunde, katte og svin. Det fremgår tydeligt, at sådanne dæmoner praktisk taget ingen chance har for at modtage Guds nåde på noget stadie i kommende liv. I Vedaerne (Chāndogya Upaniṣad 5.10.7) står der også, at sådanne personer gradvist synker ned for at blive hunde og svin. I denne forbindelse kan man indvende, at Gud ikke kan siges at være barmhjertig, når Han ikke er barmhjertig mod sådanne dæmoner. Som svar på denne indvending finder vi i Vedānta-sūtra (2.1.34), at den Højeste Herre hader ingen. Anbringelsen af asuraerne eller dæmonerne i den laveste livsstatus er blot en anden side af Hans barmhjertighed. Somme tider bliver asuraer dræbt af den Højeste Herre, men at blive slået ihjel på denne måde er også godt for dem, for i den vediske litteratur finder vi, at alle, der bliver slået ihjel af den Højeste Herre, opnår befrielse. I historien er der mange eksempler på asuraer som Rāvaṇa, Kaṁsa og Hiraṇyakaśipu, for hvem Herren viste Sig i forskellige inkarnationer blot for at slå dem ihjel. Gud viser derfor Sin barmhjertighed mod asuraerne, hvis de er så heldige at blive slået ihjel af Ham.