TEXTS 22-25

Tekst

śrī-bhagavān uvāca
prakāśaṁ ca pravṛttiṁ ca
moham eva ca pāṇḍava
na dveṣṭi sampravṛttāni
na nivṛttāni kāṅkṣati

udāsīna-vad āsīno
guṇair yo na vicālyate
guṇā vartanta ity evaṁ
yo ’vatiṣṭhati neṅgate

sama-duḥkha-sukhaḥ sva-sthaḥ
sama-loṣṭāśma-kāñcanaḥ
tulya-priyāpriyo dhīras
tulya-nindātma-saṁstutiḥ

mānāpamānayos tulyas
tulyo mitrāri-pakṣayoḥ
sarvārambha-parityāgī
guṇātītaḥ sa ucyate

Synonyms

śrī-bhagavān uvāca — Jumala Kõrgeim Isiksus ütles; prakāśam — valgustumist; ca — ja; pravṛttim — kiindumust; ca — ja; moham — illusiooni; eva ca — samuti; pāṇḍava — oo, Pāṇḍu poeg; na dveṣṭi — ei vihka; sampravṛttāni — ehkki arenenud; na nivṛttāni — ja peatamata arengut; kāṅkṣati — ihaldab; udāsīna-vat — justkui neutraalne; āsīnaḥ — asetsev; guṇaiḥ — omadustega; yaḥ — see, kes; na — mitte kunagi; vicālyate — on häiritud; guṇāḥ — omadused; vartante — tegutsevad; iti evam — seda teades; yaḥ — see, kes; avatiṣṭhati — jääb; na — mitte kunagi; iṅgate — väreleb; sama — võrdne; duḥkha — kannatuses; sukhaḥ — ja õnnes; sva- sthaḥ — viibides endas; sama — võrdselt; loṣṭa — mullakamakas; aśma — kivi; kāñcanaḥ — kuld; tulya — suhtudes võrdselt; priya — kallisse; apriyaḥ — ja ihaldamatusse; dhīraḥ — vankumatu; tulya — võrdne; nindā — laimus; ātma-saṁstutiḥ — ja tema kiituses; māna — austuses; apamānayoḥ — ja häbistuses; tulyaḥ — võrdne; tulyaḥ — võrdne; mitra — sõprade; ari — ja vaenlaste; pakṣayoḥ — leeride suhtes; sarva — kõikide; ārambha — püüdluste; parityāgī — loobuja; guṇa-atītaḥ — transtsendentaalne materiaalse looduse guṇade suhtes; saḥ — tema; ucyate — öeldakse olevat.

śrī-bhagavān uvāca — Guddommens Højeste Personlighed sagde; prakāśam — oplysning; ca — og; pravṛttim — tilknytning; ca — og; moham — illusion; eva ca — også; pāṇḍava — O Pāṇḍus søn; na dveṣṭi — han hader ikke; sampravṛttāni — skønt de er udviklede; na nivṛttāni — ej heller standset i udviklingen; kāṅkṣati — han ønsker; udāsīna-vat — som neutral; āsīnaḥ — er situeret; guṇaiḥ — af kvaliteterne; yaḥ — den, som; na — aldrig; vicālyate — forstyrres; guṇāḥ — kvaliteterne; vartante — handler; iti evam — idet han ved dette; yaḥ — den, som; avatiṣṭhati — forbliver; na — aldrig; iṅgate — flakker; sama — ens; duḥkha — i lidelse; sukhaḥ — og lykke; sva- sthaḥ — hvilende i sig selv; sama — ens; loṣṭa — en jordklump; aśma — sten; kāñcanaḥ — guld; tulya — ens indstillet; priya — over for de elskede; apriyaḥ — og de uønskede; dhīraḥ — vedholdende; tulya — ens; nindā — i bagtalelse; ātma-saṁstutiḥ — og forherligelse af ham selv; māna — i ære; apamānayoḥ — og vanære; tulyaḥ — ens; tulyaḥ — ens; mitra — venners; ari — og fjenders; pakṣayoḥ — over for siderne; sarva — af alle; ārambha — bestræbelser; parityāgī — en forsager; guṇa-atītaḥ — transcendental til naturens materielle kvaliteter; saḥ — han; ucyate — siges at være.

Translation

Jumala Kõrgeim Isiksus vastas: Oo, Pāṇḍu poeg, see, kes ei vihka valgustumist, kiindumust ja pettekujutelma nende ilmudes ega igatse nende järele, kui nad kaovad; kes on kõigutamatu ning häirimatu kõikide nende materiaalsete omaduste vastastikuste mõjude korral, jäädes alati neutraalseks ning säilitades oma transtsendentaalse positsiooni, teades, et tegutsejaiks on üksnes looduse guṇad; kes on ennast teadvustanud ja kes peab nii õnne kui kannatusi võrdväärseteks; kes vaatab mullakamakat, kivi ja kullatükki võrdse pilguga; kes suhtub võrdselt nii ihaldatavasse kui ihaldamatusse; kes on kõigutamatu ning võrdselt rahul nii kiituse kui laimu, nii austuse kui häbistuse korral; kes kohtleb nii sõpra kui vaenlast ühtemoodi; ning kes on lahti öelnud kõikidest materiaalsetest tegevustest – selline isiksus on tõusnud kõrgemale looduse guṇadest.

Guddommens Højeste Personlighed sagde: O Pāṇḍus søn, den, der ikke hader oplysning, tilknytning og illusion, når de er til stede, eller længes efter dem, når de forsvinder; som er uden vaklen og er uforstyrret og forbliver neutral og transcendental under alle disse reaktioner fra de materielle kvaliteter velvidende, at kvaliteterne alene er aktive; som hviler i sig selv, og som anser lykke og lidelse som én og samme ting; som ser med samme syn på en klump jord, en sten og et stykke guld; som er ligevægtig over for det ønskede og det uønskede; som er vedholdende og ligevægtig i ros og ris, ære og vanære; som behandler ven og fjende ens, og som har forsaget alle materielle handlinger – et sådant menneske siges at have hævet sig over naturens kvaliteter.

Purport

Arjuna esitas kolm erinevat küsimust ning Jumal vastab neile üks teise järel. Nendes värssides lausub Kṛṣṇa esmalt, et transtsendentaalsel tasandil viibiv inimene on vaba kadedusest ning ihadest. Kui elusolend on kehastunud sellesse materiaalsesse maailma ning viibib seega materiaalses kehas, tähendab see seda, et ta viibib mõne materiaalse looduse guṇa mõjuvallas. Kui elusolend on kehast vabanenud, on ta vaba ka materiaalse looduse küüniste vahelt. Kuid nii kaua kui ta viibib materiaalses kehas, peab ta hoidma end neutraalses positsioonis. Ta peaks rakendama end Jumala pühendunud teenimisse, unustamaks enda samastamise materiaalse kehaga. Kui inimese teadvus on süvenenud materiaalsesse kehasse, tegutseb ta üksnes enda meelelise rahuldamise nimel, ent kui ta tõuseb Kṛṣṇa teadvusse, lakkab ta iseenesest sooritamast meelte rahuldamisele suunatud tegusid. Me ei vaja seda materiaalset keha ning seetõttu ei pea me ka alistuma oma keha nõudmistele. Materiaalse looduse guṇad mõjutavad keha alati, kuid vaimne hing ise on nendest tegevustest lahus. Kuidas saab ta nendest lahusseisvaks? See on võimalik, kui ta ei ihalda enam nautida oma keha ega ihalda ka sellest vabaneda. Sellisel transtsendentaalsel tasandil vabaneb inimene loomulikul teel mateeria ahelaist. Ta ei pea püüdma omal jõul materiaalse looduse guṇade mõju alt vabaneda.

FORKLARING: Arjuna stillede tre spørgsmål, og her besvarer Herren dem et efter et. I disse vers tilkendegiver Kṛṣṇa først, at en person, der er transcendentalt situeret, er uden misundelse og higer ikke efter noget. Når et levende væsen befinder sig i denne materielle verden i en materiel krop, kan man gå ud fra, at han styres af en af den materielle naturs tre kvaliteter. Når han faktisk er ude af kroppen, er han også ude af kløerne på den materielle naturs kvaliteter. Men så længe man ikke er ude af den materielle krop, bør man forholde sig neutralt. Man skal engagere sig i Herrens hengivne tjeneste, så ens identifikation med den materielle krop automatisk bliver glemt. Når man er bevidst om den materielle krop, handler man kun for sansetilfredsstillelse, men når man overfører bevidstheden til Kṛṣṇa, ophører sansenydelsen automatisk. Man behøver ikke denne materielle krop, og man behøver heller ikke at rette sig efter kroppens diktater. Den materielle naturs kvaliteter i kroppen vil reagere, men som åndelig sjæl er selvet transcendentalt til sådanne aktiviteter. Hvordan bliver man transcendental? Det gør man ved hverken at ønske at nyde kroppen eller at slippe ud af den. Ved at være således transcendentalt situeret bliver den hengivne automatisk fri. Han behøver ikke at gøre sig nogen separat anstrengelse for at blive fri for indflydelsen fra den materielle naturs kvaliteter.

Järgmine küsimus puudutab transtsendentaalsel tasandil asetseva inimese käitumist. Materialistlikult meelestatud inimest mõjustavad niinimetatud austus ja häbistus, mis kehale osaks võivad saada, kuid transtsendentaalsel tasandil viibiv inimene sellisest võltslikust austusest või häbistusest ei hooli. Ta täidab oma kohuseid Kṛṣṇa teadvuses, hoolimata sellest, kas teine inimene teda austab või häbistab. Ta võtab vastu vaid need asjad, mis aitavad tal täita oma kohuseid Kṛṣṇa teadvuses, midagi muud materiaalset ta ei vaja, ükskõik, kas talle pakutakse kive või kulda. Igaüht, kes aitab tal täita tema kohuseid Kṛṣṇa teadvuses, peab ta oma kalliks sõbraks, kuid ta ei vihka ka oma niinimetatud vaenlasi. Ta suhtub kõikidesse võrdselt ning peab kõike samaväärseks, sest ta teab hästi, et materiaalse eksistentsiga pole tal midagi pistmist. Sotsiaalsed ja poliitilised teemad teda ei huvita, sest ta teab, et kõik sotsiaalsed ja poliitilised tõusud ja mõõnad on ajalikud. Tema jõupingutused ei ole suunatud ühelegi isiklikule eesmärgile, kuid Kṛṣṇa heaks on ta valmis tegema mida tahes. Kui inimene käitub eespool kirjeldatud moel, jõuab ta transtsendentaalsele tasandile.

Det næste spørgsmål drejer sig om en transcendental persons handlemåde. Den materielt situerede person bliver påvirket af den såkaldte ære og vanære, der tilfalder kroppen, men den transcendentalt situerede person anfægtes ikke af en sådan falsk ære eller vanære. Han gør sin pligt i Kṛṣṇa-bevidsthed og er ligeglad med, om et andet menneske ærer ham eller vanærer ham. Han accepterer de ting, der er nyttige for hans pligt i Kṛṣṇa-bevidsthed. Bortset fra det behøver han intet materielt, hverken sten eller guld. Den, der hjælper ham til at blive Kṛṣṇa-bevidst, betragter han som sin gode ven, og han hader ikke sin såkaldte fjende. Han har samme indstilling over for alle og ser alt på samme niveau, for han er helt klar over, at han intet har at gøre med den materielle eksistens. Sociale og politiske spørgsmål anfægter ham ikke, for han kender naturen af midlertidige omvæltninger og uroligheder. Han forsøger intet for sin egen skyld. Han kan gøre hvad som helst for Kṛṣṇas skyld, men han forsøger ingenting for sin egen personlige skyld. Ved at handle på denne måde bliver man rent faktisk transcendentalt situeret.