TEXT 31

Tekst

yadā bhūta-pṛthag-bhāvam
eka-stham anupaśyati
tata eva ca vistāraṁ
brahma sampadyate tadā

Synonyms

yadā — kui; bhūta — elusolendite; pṛthak-bhāvam — eraldiseisvad identiteedid; eka-stham — ühes asetsedes; anupaśyati — ta üritab näha läbi autoriteetide; tataḥ eva — seejärel; ca — samuti; vistāram — ekspansioon; brahma — Absoluut; sampadyate — ta saavutab; tadā — sel ajal.

yadā — når; bhūta — de levende væseners; pṛthak-bhāvam — adskilte identiteter; eka-stham — situeret i enhed; anupaśyati — man prøver at se ved at følge autoriteter; tataḥ eva — derefter; ca — også; vistāram — udbredelsen; brahma — det Absolutte; sampadyate — man opnår; tadā — på det tidspunkt.

Translation

Kui arukas inimene ei erista elusolendeid enam nende materiaalsete kehade alusel ja näeb, kuidas need olendid on levinud kõikjale, jõuab ta Brahmani kontseptsioonini.

Når et forstandigt menneske ikke længere ser forskellige identiteter på grund af forskellige kroppe, og ser, hvordan levende væsener er udbredt overalt, når det til Brahman-erkendelsen.

Purport

Kui inimene näeb, et elusolendite erinevad kehad tulenevad individuaalsete hingede erinevatest soovidest ega kuulu tegelikult nende hingede juurde, siis on ta tõepoolest nägija. Materialistliku elukäsitluse kohaselt on üks elusolend pooljumal, teine inimene, kolmas koer või kass jne. See on materialistlik, mitte tõeline nägemine. Sellised materiaalsed liigitused tekivad materialistlikust elukäsitlusest. Pärast materiaalse keha hävimist on kõik vaimsed hinged võrdsed. Puutudes kokku materiaalse loodusega, omandab vaimne hing erinevaid kehasid. Kui inimene seda mõistab, omandab ta vaimse nägemise ning vabaneb seeläbi eristustest nagu inimene, loom, suur, väike jne. Sel juhul inimese teadvus puhastub ning ta suudab arendada endas Kṛṣṇa teadvust vastavalt oma vaimsele olemusele. Millisena näeb ta maailma seejärel, selgitatakse järgmises värsis.

FORKLARING: Når man kan se, at de levende væseners forskellige kroppe opstår på grund af den individuelle sjæls forskellige ønsker og i virkeligheden ikke tilhører selve sjælen, ser man virkelig. I den materielle livsopfattelse ser vi, at den ene person er en halvgud, en anden er menneske, en tredje hund, kat osv. Dette er et materielt syn og ikke det virkelige syn. Denne materielle skelnen skyldes en materiel livsopfattelse. Efter at den materielle krop er tilintetgjort, er den åndelige sjæl den samme. Som følge af sin forbindelse med den materielle natur får den åndelige sjæl forskellige slags kroppe. Når man kan se dette, har man et åndeligt syn. Når man således holder op med at skelne mellem mennesker, dyr, høj, lav osv., bliver man renset i sin bevidsthed og i stand til at udvikle Kṛṣṇa-bevidsthed i sin åndelige identitet. Hvordan man da ser tingene, bliver forklaret i næste vers.