TEXT 30

Tekst

prakṛtyaiva ca karmāṇi
kriyamāṇāni sarvaśaḥ
yaḥ paśyati tathātmānam
akartāraṁ sa paśyati

Synonyms

prakṛtyā — materiaalse looduse poolt; eva — kindlasti; ca — samuti; karmāṇi — tegevused; kriyamāṇāni — olles sooritatud; sarvaśaḥ — igas suhtes; yaḥ — igaüks, kes; paśyati — näeb; tathā — samuti; ātmānam — ennast; akartāram — mittetegijat; saḥ — tema; paśyati — näeb täiuslikult.

prakṛtyā — af den materielle natur; eva — afgjort; ca — også; karmāṇi — handlinger; kriyamāṇāni — udføres; sarvaśaḥ — i alle henseender; yaḥ — enhver, der; paśyati — ser; tathā — også; ātmānam — sig selv; akartāram — (som) den, der intet gør; saḥ — han; paśyati — ser fuldkomment.

Translation

Tõeliselt näeb see, kes näeb, et kõikide tegevuste sooritaja on materiaalse looduse poolt loodud keha, ning et isiksus ise ei tee tegelikult midagi.

Den, der kan se, at alle handlinger gøres af kroppen, der er skabt af den materielle natur, og at selvet intet foretager sig, ser faktisk.

Purport

Selle keha on Ülihinge juhenduse kohaselt loonud materiaalne loodus, ning ükski kehaline tegevus ei ole tegelikult elusolendi sooritatud. Kõik tegevused, mille läbi elusolendile saab osaks õnn või kannatused, on tingitud üksnes tema kehast. Elusolend kui hing jääb kõikidest nendest kehalistest tegevustest kõrvale. Elusolendile antakse keha vastavalt tema varasematele soovidele. Et täita tema soove, saab elusolend keha, millele vastavalt ta tegutseb. Keha on praktiliselt vaid Kõigekõrgema Jumala poolt kujundatud masin elusolendi soovide täitmiseks. Nende soovide tõttu satub elusolend olukordadesse, kus talle saavad osaks naudingud või kannatused. Kui inimene arendab endas välja sellise vaimse nägemise elusolendist, ei samasta ta end enam kehaliste tegevustega. Selline inimene on tõepoolest nägija.

FORKLARING: Denne krop er lavet af den materielle natur under ledelse af Oversjælen, og alle handlinger, der foregår i relation til kroppen, er intet, man selv gør. Alt, som man formodes at gøre, uanset om det fører til lykke eller lidelse, tvinges man til at gøre på grund af kroppens natur. Selvet er imidlertid transcendentalt til alle disse kropslige aktiviteter. Man får denne krop i overensstemmelse med sine tidligere ønsker. For at kunne opfylde visse begær får man kroppen, som man derefter handler i overensstemmelse med. Praktisk taget er kroppen en maskine, der er udtænkt af den Højeste Herre til at opfylde ens ønsker. På grund af begær bliver man anbragt i vanskelige omstændigheder for at lide eller nyde. Når man har udviklet et sådant transcendentalt syn på det levende væsen, distancerer det én fra de kropslige aktiviteter. Den, der har et sådant syn, er den, der virkelig ser.