TEXT 14

Tekst

sarvataḥ pāṇi-pādaṁ tat
sarvato ’kṣi-śiro-mukham
sarvataḥ śrutimal loke
sarvam āvṛtya tiṣṭhati

Synonyms

sarvataḥ — kõikjal; pāṇi — käed; pādam — jalad; tat — see; sarvataḥ — kõikjal; akṣi — silmad; śiraḥ — pead; mukham — näod; sarvataḥ — kõikjal; śruti-mat — omades kõrvu; loke — maailmas; sarvam — kõike; āvṛtya — kattes; tiṣṭhati — eksisteerib.

sarvataḥ — overalt; pāṇi — hænder; pādam — og ben; tat — den (Han); sarvataḥ — overalt; akṣi — øjne; śiraḥ — hoveder; mukham — og ansigter; sarvataḥ — overalt; śruti-mat — har ører; loke — i verden; sarvam — alting; āvṛtya — idet Han dækker; tiṣṭhati — eksisterer.

Translation

Kõikjal on Ta käed ja jalad, Tema silmad, pead ja näod ning kõrvad. Sel moel eksisteerib Ülihing, läbides kõike.

Hans hænder og ben og Hans øjne, hoveder og ansigter er overalt, og Han har ører overalt. På denne måde eksisterer Oversjælen og gennemtrænger alt.

Purport

Ülihing ehk Jumala Kõrgeim Isiksus on sarnane Päikesele, kes oma lugematute kiirtega levib kõikjale. Ta eksisteerib kõikeläbival kujul, ning Temas eksisteerivad kõik individuaalsed elusolendid, alates esimesest suurest õpetajast Brahmāst kuni kõige väiksema sipelgani. On olemas lõputu hulk päid, jalgu, käsi ja silmi – lugematult elusolendeid, kes kõik viibivad Ülihinges, kes neid alal hoiab. Seetõttu on Ülihing kõikeläbiv. Individuaalne hing ei saa öelda, et tema käed, jalad ja silmad asuvad kõikjal. See on võimatu. Kui ta arvab, et oma teadmatuse tõttu on ta unustanud, et tema käed ja jalad asuvad kõikjal, ning et kui ta omandab vajalikud teadmised, siis mõistab ta, et asub kõikjal, on tema arutlus vastuoluline. Materiaalse looduse tingimustest sõltuvusse sattunud individuaalne hing ei saa olla Kõrgeim. Kõrgeim on individuaalsest hingest erinev – Jumal võib sirutada Oma käe kõikjale, individuaalne hing seda teha ei saa. „Bhagavad-gītās" ütleb Jumal, et kui keegi pakub Talle lilleõit, vilja või veidi vett, siis võtab Ta selle vastu. Kui Jumal asub kaugel eemal, kuidas saab Ta siis neid vastu võtta? Selline on aga Jumala kõikvõimsus: ehkki Ta asetseb Oma elupaigas, kujutlematult kaugel Maast, võib Ta ulatada Oma käe kõikjale, võtmaks vastu seda, mida Talle pakutakse. „Brahma-saṁhitās" (5.37) öeldakse: goloka eva nivasaty akhilātma-bhūtaḥ – ehkki Ta on pidevalt hõivatud mängudega Oma transtsendentaalsel planeedil, on Ta kõikeläbiv. Individuaalne hing ei saa öelda, et ta on kõikeläbiv. Seega on käesolevas värsis kirjeldatud Kõrgeimat Hinge, Jumala Isiksust, mitte individuaalset hinge.

FORKLARING: Ligesom Solen spreder sine umådelige stråler, spreder Oversjælen eller Guddommens Højeste Personlighed også Sine. Han eksisterer i Sin altgennemtrængende form, og alle de individuelle levende væsener lige fra den første store lærer, Brahmā, ned til den mindste myre lever inden i Ham. Der er utallige hoveder, ben, hænder og øjne og talløse levende væsener. De eksisterer alle i og på Oversjælen. Derfor er Oversjælen altgennemtrængende. Den individuelle sjæl kan derimod ikke sige, at han har hænder, ben og øjne overalt. Det er umuligt. Hvis man tror, at på grund af uvidenhed er man ikke bevidst om, at man har hænder og ben udbredt overalt, men at man når til det stadie, så snart man har den rette viden, er ens tankegang selvmodsigende. Siden den individuelle sjæl er betinget af den materielle natur, kan han ikke være den højeste. Den Højeste er forskellig fra den individuelle sjæl. Den Højeste Herre kan udstrække Sin hånd i det uendelige. Det kan den individuelle sjæl ikke. Herren fortæller i Bhagavad-gītā, at hvis nogen tilbyder Ham en blomst, en frugt eller lidt vand, tager Han imod det. Hvis Herren befinder Sig langt borte, hvordan kan Han da modtage ting? Men dette er Herrens almagt. Selv om Han befinder Sig i Sin egen bolig langt, langt væk fra Jorden, kan Han række hånden ud for at modtage ligegyldigt hvad, som hvem som helst tilbyder Ham. Det er Hans kraft. Der står i Brahma-saṁhitā (5.37), goloka eva nivasaty akhilātma-bhūtaḥ: Skønt Han altid er optaget af Sine lege på Sin transcendentale planet, er Han altgennemtrængende. Den individuelle sjæl kan ikke hævde at være altgennemtrængende. Dette vers beskriver således den Højeste Sjæl, Guddommens Personlighed, ikke den individuelle sjæl.