Skip to main content

TEXTS 18-19

TEXTS 18-19

Tekst

Tekst

samaḥ śatrau ca mitre ca
tathā mānāpamānayoḥ
śītoṣṇa-sukha-duḥkheṣu
samaḥ saṅga-vivarjitaḥ
samaḥ śatrau ca mitre ca
tathā mānāpamānayoḥ
śītoṣṇa-sukha-duḥkheṣu
samaḥ saṅga-vivarjitaḥ
tulya-nindā-stutir maunī
santuṣṭo yena kenacit
aniketaḥ sthira-matir
bhaktimān me priyo naraḥ
tulya-nindā-stutir maunī
santuṣṭo yena kenacit
aniketaḥ sthira-matir
bhaktimān me priyo naraḥ

Synonyms

Synonyms

samaḥ — võrdne; śatrau — vaenlase suhtes; ca — samuti; mitre — sõbra suhtes; ca — samuti; tathā — niiviisi; māna — austuses; apamānayoḥ — ja teotuses; śīta — külmas; uṣṇa — kuumuses; sukha — õnnes; duḥkheṣu — ja kurbuses; samaḥ — tasakaalus; saṅga-vivarjitaḥ — vaba kõikidest suhetest; tulya — võrdne; nindā — laimu korral; stutiḥ — ja avaliku kuulsuse korral; maunī — vaikne; santuṣṭaḥ — rahuldatud; yena kenacit — kõigega; aniketaḥ — elupaigata; sthira — kinnistunud; matiḥ — otsustavus; bhakti- mān — rakendanud end pühendunud teenimisse; me — Mulle; priyaḥ — kallis; naraḥ — inimene.

samaḥ — ens; śatrau — mod en fjende; ca — også; mitre — mod en ven; ca — også; tathā — således; māna — i ære; apamānayoḥ — og skam; śīta — i kulde; uṣṇa — varme; sukha — lykke; duḥkheṣu — og lidelse; samaḥ — ligevægtig; saṅga-vivarjitaḥ — fri for alt samvær; tulya — ligevægtig; nindā — i vanære; stutiḥ — og anseelse; maunī — tavs; santuṣṭaḥ — tilfreds; yena kenacit — med hvad som helst; aniketaḥ — uden bolig; sthira — er forankret; matiḥ — hvis beslutsomhed; bhakti-mān — engageret i hengivenhed; me — af Mig; priyaḥ — højtelsket; naraḥ — et menneske.

Translation

Translation

Selline inimene, kes suhtub võrdselt nii sõpradesse kui ka vaenlastesse, kes ei kaota tasakaalu ei austuse ega teotuse korral, kes ei lase end häirida kuumusest ja külmast, õnnest ja kurbusest, kuulsusest ja häbistatusest, kes on vaba igasugustest saastavatest suhetest, on alati vaikne ja rahul kõigega, kes on valmis loobuma ka oma elupaigast, kes on kinnistunud teadmistes ning kes on rakendanud end Minu pühendunud teenimisse, on Mulle väga kallis.

Den, der er ens indstillet over for venner og fjender, som er ligevægtig i ære og vanære, varme og kulde, lykke og lidelse og berømmelse og skam, som altid er fri for urent selskab, som altid er tavs og tilfreds med hvad som helst, som ikke bekymrer sig om nogen fast bolig, som er forankret i viden, og som er engageret i hengiven tjeneste – en sådan person er Mig meget kær.

Purport

Purport

Pühendunu on alati vaba halbatoovatest suhetest. Vahel inimest kiidetakse, vahel laidetakse – selline on juba inimühiskonna loomus. Kuid pühendunu jääb alati transtsendentaalseks nii kunstliku kuulsuse kui ka häbistatuse, nii õnne kui ka hädade suhtes. Ta on väga kannatlik. Ta ei räägi ühelgi teisel teemal peale Kṛṣṇa ning seepärast nimetatakse teda vaikseks. Vaikne ei tähenda, et inimene ei räägi, vaikne tähendab, et inimene ei räägi lollusi. Kõneleda tuleb üksnes olulistel teemadel, ning olulisim teema pühendunu jaoks on Kõigekõrgem Jumal. Pühendunu on õnnelik kõikides tingimustes. Vahel võib talle osaks saada suurepärane toiduportsjon, vahel mitte, kuid sellest hoolimata on ta rahul. Ta ei vaeva pead ka oma elupaiga pärast. Vahel võib ta elada mõne puu all, vahel mõnes paleetaolises uhkes hoones, kuid ta ei tunne kiindumust kummagi suhtes. Teda nimetatakse kindlameelseks, sest ta on kindel oma otsustavuses ja teadmistes. Pühendunu omaduste kirjeldustes võime me leida kordusi, kuid need on mõeldud vaid rõhutamaks, et pühendunu peab need kõik omandama. Selliste heade omadusteta pole võimalik olla puhas pühendunu. Harāv abhaktasya kuto mahad-guṇāḥ. „See, kes ei ole pühendunu, ei oma ühtegi head omadust." See, kes tahab, et teda tunnustataks kui pühendunut, peab endas arendama häid omadusi. Loomulikult ei tee ta nende omandamiseks mingeid üleloomulikke jõupingutusi, kuid need omadused arenevad iseenesest, kui ta rakendab end pühendunud teenimisse ning arendab Kṛṣṇa teadvust.

FORKLARING: En hengiven undgår altid dårligt selskab. Somme tider bliver man rost, og sommetider bliver man bagtalt. Sådan er det i menneskesamfundet. Men en hengiven er altid transcendental til kunstig berømmelse og vanære eller lykke og lidelse. Han er meget tålmodig. Han taler kun om ting, der har med Kṛṣṇa at gøre. Derfor kaldes han tavs. Tavs betyder ikke, at han ikke må tale. Tavshed betyder, at han ikke siger en masse sludder. Man bør kun tale om væsentlige ting, og den mest essentielle form for tale for en hengiven er at tale for den Højeste Herres skyld. En hengiven er glad under alle omstændigheder. Nogle gange får han meget velsmagende mad, andre gange ikke, men han er tilfreds under alle omstændigheder. Han er også ligeglad med, hvor han bor. Han kan bo under et træ eller i et palads. Han er ikke knyttet til nogen af delene. Han siges at være forankret, for han er solidt forankret i sin beslutsomhed og viden.

Vi ser flere gentagelser i beskrivelsen af en hengivens kvaliteter, men det er kun for at understrege, at en hengiven skal erhverve sig alle disse egenskaber. Uden gode egenskaber kan man ikke være en ren hengiven. Harāv abhaktasya kuto mahad-guṇāḥ (ŚB. 5.18.12): Den, der ikke er en hengiven, har ingen gode egenskaber. Vil man gerne anerkendes som en hengiven, bliver man nødt til at udvikle disse gode egenskaber. Den hengivne bestræber sig selvfølgelig ikke separat for at erhverve sig disse kvalifikationer, men engagement i Kṛṣṇa-bevidsthed og hengiven tjeneste hjælper automatisk én til at udvikle dem.