TEXT 31

Tekst

na ca śreyo ’nupaśyāmi
hatvā sva-janam āhave
na kāṅkṣe vijayaṁ kṛṣṇa
na ca rājyaṁ sukhāni ca

Synonyms

na — ei; ca — samuti; śreyaḥ — hea; anupaśyāmi — ma näen ette; hatvā — tapmise läbi; sva-janam — oma sugulaste; āhave — võitluses; na — ega; kāṅkṣe — ma soovin; vijayam — võitu; kṛṣṇa — oo, Kṛṣṇa; na — ega; ca — samuti; rājyam — kuningriiki; sukhāni — sellest tulenevat õnne; ca — samuti.

na — ej heller; ca — også; śreyaḥ — godt; anupaśyāmi — forudser jeg; hatvā — ved at dræbe; sva-janam — egne slægtninge; āhave — i kampen; na — ej heller; kāṅkṣe — ønsker jeg; vijayam — sejr; kṛṣṇa — O Kṛṣṇa; na — ej heller; ca — også; rājyam — kongerige; sukhāni — lykke derfra; ca — også.

Translation

Ma ei mõista, mis kasu võiks tõusta oma sugulaste tapmisest selles lahingus, ning samuti, mu kallis Kṛṣṇa, ei saa ma soovida endale seeläbi mingit võitu, kuningriiki ega õnne.

Jeg ser intet godt komme ud af at dræbe mine egne slægtninge i dette slag, ligesom jeg heller ikke kan tragte efter nogen efterfølgende sejr, kongerige eller lykke, min kære Kṛṣṇa.

Purport

Teadmata, et igaühe tegelik heaolu on seotud Viṣṇuga (ehk Kṛṣṇaga), on tingimustest sõltuvad hinged meelitatud kehalistest suhetest, lootes seeläbi õnneni jõuda. Sellise pimeda elukäsitluse tõttu unustavad nad koguni materiaalse õnne põhjused. Arjuna näib antud hetkel olevat aga unustanud isegi kṣatriya moraalikoodeksi. Öeldakse, et vaid kahte laadi inimesed väärivad võimsale ja säravale Päikesele jõudmist: esiteks kṣatriyad, kes hukkuvad lahinguväljal Kṛṣṇa isiklike juhiste järgi toimides, ning teiseks need, kes on omaks võtnud loobumusliku elu printsiibid ja täielikult pühendunud vaimse kultuuri viljelemisele. Arjuna on aga tõrges tapma oma vaenlasigi, rääkimata siis oma sugulastest. Ta arvab, et tappes oma sugulased, ei ole tema elus enam mingit õnne ning seetõttu tahab ta keelduda võitlemast, sarnaselt inimesele, kes tundmata nälga ei kipu toitu valmistama. Arjuna on hetkel otsustanud minna ära metsa ning elada pettunult üksildast elu. Kṣatriyana on tal aga eluks vaja kuningriiki, sest kṣatriya ei saa hõivata end ühegi teise tegevusega peale kuningriigi juhtimise. Arjunal aga pole kuningriiki. Tema ainus võimalus omandada kuningriik on võidelda oma onupoegade ja vendadega, et võita tagasi kuningriik, mille isa talle pärandas. Seda ei taha Arjuna aga teha. Ning seepärast arvab ta, et on valmis minema metsa, üksikusse paika, jätkama oma pettumusest tulvil elu.

FORKLARING: Uden at vide, at den sande egeninteresse ligger i Viṣṇu (eller Kṛṣṇa), bliver de betingede sjæle tiltrukket af kropslige slægtsforhold i håb om, at disse vil gøre dem lykkelige. Underlagt en sådan blind livsopfattelse glemmer de tilmed, hvad der forårsager materiel lykke. Arjuna lader til at have glemt moralkodeksen for en kṣatriya. Der står skrevet, at to slags mennesker kan få adgang til den store blændende solplanet, nemlig kṣatriyaen, der dør i fronten på slagmarken på Kṛṣṇas personlige ordre, og personen, der er i forsagelsens orden og helt har viet sit liv til åndelig udvikling. Arjuna vil ikke engang dræbe sine fjender for ikke at tale om sine slægtninge. Han tror, at hvis han slår sine slægtninge ihjel, bliver hans liv glædesløst, og derfor vil han ikke kæmpe, ligesom den, der ikke er sulten, er utilbøjelig til at lave mad. Han har nu besluttet sig til at gå ud i skoven for at leve et afsondret liv i frustration. Men som kṣatriya behøver han et kongerige for at kunne opretholde sig selv, for kṣatriyaerne kan ikke engagere sig i nogen anden beskæftigelse. Men Arjuna har intet land. Hans eneste mulighed for at vinde et land ligger i at gå i krig mod hans fætre og brødre og genvinde det kongerige, han har arvet fra sin fader, men det har han ikke lyst til. Han tror derfor, at det rigtige for ham vil være at gå ud i skoven og leve i ensomhed og frustration.