TEXT 15

Tekst

pāñcajanyaṁ hṛṣīkeśo
devadattaṁ dhanañ-jayaḥ
pauṇḍraṁ dadhmau mahā-śaṅkhaṁ
bhīma-karmā vṛkodaraḥ

Synonyms

pāñcajanyam — Pāñcajanya nimelist merikarpi; hṛṣīka-īśaḥ — Hṛṣīkeśa (Kṛṣṇa; Jumal, kes juhib pühendunute meeli); devadattam — Devadatta nimelist merikarpi; dhanam-jayaḥ — Dhanañjaya (Arjuna, rikkuste võitja); pauṇḍram — Pauṇḍra nimelist merikarpi; dadhmau — puhusid; mahā- śaṅkham — võimsat merikarpi; bhīma-karmā — see, kes täidab vägilaslikke ülesandeid; vṛka-udaraḥ — ablas õgard (Bhīma).

pāñcajanyam — konkylien Pāñcajanya; hṛṣīka-īśaḥ — Hṛṣīkeśa (Kṛṣṇa, Herren, som styrer de hengivnes sanser); devadattam — konkylien Devadatta; dhanam-jayaḥ — Dhanañjaya (Arjuna, vinderen af rigdomme); pauṇḍram — konkylien Pauṇḍra; dadhmau — blæste; mahā- śaṅkham — den skrækindjagende konkylie; bhīma-karmā — en, som udfører herkuliske bedrifter; vṛka-udaraḥ — ædedolken (Bhīma).

Translation

Jumal Kṛṣṇa puhus Oma merikarpi, mis kandis nime Pāñcajanya; Arjuna puhus oma, mis kandis nime Devadatta ning ablas õgard ja vägilastegude sooritaja Bhīma puhus oma võimsat merikarpi, mis kandis nime Pauṇḍra.

Herren Kṛṣṇa blæste i Sin konkylie ved navn Pāñcajanya, Arjuna blæste i sin, Devadatta, og Bhīma, ædedolken, der var kendt for sine herkuliske bedrifter, blæste i sin skrækindjagende konkylie ved navn Pauṇḍra.

Purport

Jumal Kṛṣṇale viidatakse selles värsis kui Hṛṣikeśale põhjusel, et Ta on kõikide meelte omanik. Elusolendid on Tema lahutamatud osakesed ning seega on ka elusolendite meeled Tema meelte lahutamatud osakesed. Impersonalistid ei suuda elusolendite meelte olemasolu selgitada ning seetõttu püüavad nad alati kirjeldada kõiki elusolendeid meeltetute või impersonaalsetena. Kuid Jumal, kes asetseb iga elusolendi südames, juhib nende meeli. See, kuidas Ta seda teeb, sõltub sellest, kuivõrd on elusolend Temale alistunud. Näiteks puhastel pühendunutel kontrollib Jumal otseselt kõiki nende meeli. Siin, Kurukṣetra lahinguväljal, kontrollib Jumal otseselt Arjuna transtsendentaalseid meeli ning sellest ka Tema nimi Hṛṣīkeśa. Jumal omab erinevaid nimesid vastavalt Tema erinevatele tegudele. Näiteks tuleneb Tema nimi Madhusūdana sellest, et Ta tappis deemon Madhu; Tema nimi Govinda sellest, et Ta pakub naudingut lehmadele ning meeltele; Tema nimi Vāsudeva sellest, et Ta ilmus Vasudeva pojana; Tema nimi Devakī-nandana sellest, et Ta aktsepteeris Devakīt kui Oma ema; Tema nimi Yaśodā-nandana sellest, et Ta pühendas Oma lapsepõlvemängud Yaśodāle Vṛndāvanas; Tema nimi Pārtha-sārathi sellest, et Ta oli Oma sõbra Arjuna kaarikujuhiks. Ning siinkohal nimetatakse Teda Hṛṣīkeśaks, kuna Ta andis Kurukṣetra lahinguväljal juhiseid Arjunale.

FORKLARING: I dette vers bliver Herren Kṛṣṇa omtalt som Hṛṣīkeśa, fordi Han ejer alle sanser. De levende væsener er uadskillelige dele af Ham, og derfor er de også uadskillelige dele af Hans sanser. Upersonalisterne kan ikke redegøre for de levende væseners sanser, og derfor er de altid opsatte på at beskrive alle levende væsener som uden sanser eller som upersonlige. Herren, der befinder Sig i hjertet på alle levende væsener, styrer deres sanser. Men Han styrer alle levende væsener i forhold til deres overgivelse, og i de rene hengivnes tilfælde styrer Han deres sanser direkte. Her på Kurukṣetras slagmark styres Arjunas transcendentale sanser direkte af Herren, og i den forbindelse er Hans særlige navn Hṛṣīkeśa. Herren har forskellige navne alt efter Sine forskellige aktiviteter. Hans navn er for eksempel Madhusūdana, fordi Han dræbte en dæmon ved navn Madhu. Hans navn er Govinda, fordi Han giver køerne og sanserne nydelse. Hans navn er Vāsudeva, fordi Han åbenbarede Sig som Vasudevas søn. Han kaldes Devakī-nandana, fordi Han gjorde Devakī til Sin mor. Hans navn er Yaśodā-nandana, fordi Han berigede Yaśodā i Vṛndāvana med Sine barndomslege. Han kaldes også Pārtha- sārathi, fordi Han fungerede som Sin ven Arjunas vognstyrer. På samme måde er Hans navn Hṛṣīkeśa, fordi Han ledte Arjuna på Kurukṣetras slagmark.

Arjunale viidatakse selles värsis kui Dhanañjayale põhjusel, et ta aitas oma vanemal vennal koguda varandust, kui kuningas erinevate ohvritalituste sooritamise tarvis makse nõudis. Samamoodi on Bhīma tuntud Vṛkodara nime all, sest ta sõi sama ohjeldamatult nagu ta sooritas vägitegusid (näiteks ta tappis deemon Hiḍimba). Seega olid erinevate Pāṇḍavate pool võidelnud isiksuste, eesotsas Jumala, poolt puhutud merikarpide helid sõduritele väga innustavad. Vastaspool ei omanud aga selliseid eeliseid nagu Jumal Kṛṣṇa, kõrgeima juhtija, ja õnnejumalanna enda poolel omamine. Nende kaotus oli juba ette määratud – see oligi sõnum, mida merikarpide helid kuulutasid.

Arjuna omtales som Dhanañjaya i dette vers, fordi han havde hjulpet sin ældre bror med at fremskaffe rigdomme, da kongen behøvede dem for at bekoste forskellige offerceremonier. På samme måde bliver Bhīma kaldt Vṛkodara, fordi han kunne spise lige så glubende, som han kunne udføre herkuliske bedrifter såsom at dræbe dæmonen Hiḍimba. De forskellige konkylier, der med Herrens som den første blev blæst i af de forskellige personer på Pāṇḍavaernes side, virkede således alle opmuntrende på de kæmpende soldater. Det var derimod ikke tilfældet i den anden lejr, og Herren Kṛṣṇa, den højeste hersker, eller lykkegudinden var heller ikke til stede der, så de var forudbestemt til at tabe slaget. Det var budskabet, som lyden af konkylierne bekendtgjorde.