Skip to main content

Chapter 4

KAPITEL 4

Taevas selle universumi kohal

The Sky Beyond the Universe

Kui isegi selle universumi kõrgeimad planeedid alluvad sünni ja surma tsüklile, miks püüdlevad siis suured joogid nendele tõusmise poole? Põhjuseks on tõsiasi, et ehkki need joogid võivad olla omandanud mitmed müstilised võimed, on neil siiski säilinud kalduvus materiaalse elu võimaluste nautimiseks. Kõrgematel planeetidel on elu kestus meie mõistes aga uskumatult pikk. Śrī Kṛṣṇa räägib nende planeetide ajaarvestusest järgmist:

Hvis selv de, der bor på højere planeter, er underkastet fødsel og død, hvorfor stræber store yogīer da efter at blive ophøjet til dem? Svaret er, at selv om de måske har mange mystiske kræfter, har disse yogīer stadig tendensen til at ville nyde det materielle livs faciliteter. På de højere planeter er det muligt at leve ufatteligt længe. Tidsregningen på disse planeter antydes af Śrī Kṛṣṇa i Bhagavad-gītā (8.17):

sahasra-yuga-paryantam
ahar yad brahmaṇo viduḥ
rātriṁ yuga-sahasrāntāṁ
te ’ho-rātra-vido janāḥ
sahasra-yuga-paryantam
ahar yad brahmaṇo viduḥ
rātriṁ yuga-sahasrāntāṁ
te ’ho-rātra-vido janāḥ

"Brahmā üks päev on võrdne tuhande ajastuga Maal. Ja sama pikk on ka Brahmā öö." (Bg. 8.17)

“Ifølge menneskelig tidsregning udgør et tusinde tidsaldre sammenlagt én af Brahmās dage. Og det er også varigheden af hans nat.”

Üks yuga kestab 4 300 000 aastat. Seda arvu tuhandega korrutades saame me ühe Brahmā päeva pikkuse Brahmaloka planeedil. Ning sama pikk on öö kestus. Kolmkümmend sellist ööpäeva võrdub ühe kuuga, kaksteist kuud ühe aastaga, ning Brahmā elu kestuseks on sada sellist aastat. Elu Brahmalokal on tõepoolest pikk, kuid kõigi nende triljonite aastate järel tuleb sealsetelgi elanikel ikkagi alistuda surmale. Surma käest pääseme me alles vaimsetele planeetidele tõustes.

Én yuga varer 4.320.000 år. Dette tal ganget med et tusinde anslås til at være tolv timer i Brahmās dag på planeten Brahmaloka. På samme måde går der endnu en tolvtimers periode i hans nat. 30 sådanne dage svarer til en måned, tolv måneder er lig med et år, og Brahmā lever i 100 sådanne år. Livet på en sådan planet er afgjort langt, men ikke desto mindre må indbyggerne på Brahma-loka dø efter billioner af år. Medmindre vi kommer til de åndelige planeter, er der ingen måde at undslippe døden på.

avyaktād vyaktayaḥ sarvāḥ
prabhavanty ahar-āgame
rātry-āgame pralīyante
tatraivāvyakta-saṁjñake
avyaktād vyaktayaḥ sarvāḥ
prabhavanty ahar-āgame
rātry-āgame pralīyante
tatraivāvyakta-saṁjñake

"Brahmā päeva alates saavad alguse ka suur hulk elusolendeid, ning Brahmā öö saabudes nad hävivad." (Bg. 8.18)

“I begyndelsen af Brahmās dag bliver alle levende væsener manifesteret fra deres umanifesterede tilstand, og når natten atter falder på, opgår de igen i det umanifesterede.” (Bhagavad-gītā 8.18)

Brahmā päeva lõppedes kattuvad kõik madalamad planetaarsüsteemid veega, ja nendel elunevad olendid hävitatakse. Kui pärast seda hävitustööd Brahmā öö on möödunud, luuakse kõik hävitatu hommikul, kui Brahmā ärkab, uuesti. Allumine loomise ja hävitamise protsessile on seega materiaalse maailma loomuseks.

Ved slutningen på en af Brahmās dage bliver alle de lavere planetsystemer dækket af vand, og de levende væsener på dem bliver udslettet. Efter denne udslettelse og når Brahmās nat er ovre, er der igen skabelse, når Brahmā står op, og alle disse levende væsener kommer igen frem. Således er det naturen af den materielle verden at være underkastet skabelse og tilintetgørelse.

bhūta-grāmaḥ sa evāyaṁ
bhūtvā bhūtvā pralīyate
rātry-āgame ’vaśaḥ pārtha
prabhavaty ahar-āgame
bhūta-grāmaḥ sa evāyaṁ
bhūtvā bhūtvā pralīyate
rātry-āgame ’vaśaḥ pārtha
prabhavaty ahar-āgame

"Taas ja taas algab päev, ja elusolendid tulevad oma mitmekesisuses ilmavalgele, ja öö saabudes, oo Pārtha, tuleb neil kõigil taaskord abitult alistuda hävitamisele." (Bg. 8.19)

“Igen og igen, når Brahmās dag bryder frem, bliver alle levende væsener til, og når Brahmās nat falder på, bliver de hjælpeløst udslettet.” (Bhagavad-gītā 8.19)

Ehkki elusolendid on hävitamise vastu, häving toimub, planeedid kattuvad veega ja kõik elusolendid jäävad Brahma ööks vee alla. Kuid päeva saabudes vesi järk-järgult hajub.

Selv om de levende væsener ikke bryder sig om udslettelse, kommer denne udslettelse og oversvømmer planeterne, og alle planeternes levende væsener forbliver opslugt af vandet igennem hele Brahmās nat. Men når dagen bryder frem, forsvinder vandet gradvist.

paras tasmāt tu bhāvo ’nyo
’vyakto ’vyaktāt sanātanaḥ
yaḥ sa sarveṣu bhūteṣu
naśyatsu na vinaśyati
paras tasmāt tu bhāvo ’nyo
’vyakto ’vyaktāt sanātanaḥ
yaḥ sa sarveṣu bhūteṣu
naśyatsu na vinaśyati

"Ometigi eksisteerib ka teine loodus, mis on igavene, ja mis on transtsendentaalne loodava ja hävitatava mateeria suhtes. Seda kõrgemat loodust ei hävitata kunagi. Siis kui hävitatakse kõik siin materiaalses maailmas, jääb see ikkagi muutumatuks." (Bg. 8.20)

“Og dog findes der en anden umanifesteret natur, der er evig og transcendental til denne manifesterede og umanifesterede materie. Den er suveræn og forgår aldrig. Når alt i denne verden bliver tilintetgjort, består den del, som den er.” (Bhagavad-gītā 8.20)

Meie kujutlusvõime ei suuda haarata materiaalse universumi ulatust, kuid Vedakirjanduses saadav informatsioon kinnitab meile, et terves loomes eksisteerib miljoneid universumeid, ja kõigist neist kõrgemal eksisteerib veel teine, vaimne maailm. Sealsed planeedid on kõik igavesed, ja sealsed asustajad elavad igavesti. Sõna bhāvaḥ tähendab selle värsis "loodus", viidates sellega teisele loodusele. Ka selles maailmas võime me täheldada kahte loodust. Elusolend on vaim, ning seni kuni ta viibib kehas, on ta ka selle keha elustajaks, kuid niipea kui elusolend, vaimne säde, kehast lahkub, muutub keha elutuks. Vaimset loodust nimetatakse Kṛṣṇa kõrgemaks looduseks, ja materiaalset loodust madalamaks. Sellest materiaalsest loodusest kõrgemal asuv teine loodus on läbinisti vaimne. Katsetuste läbi me selle olemuse mõistmiseni jõuda ei suuda. Teleskoobi abil võime me vaadelda miljoneid tähti, kuid nendeni jõudmine pole meie võimuses. Me peame mõistma, kuivõrd võimetud me tegelikult oleme. Meie suuda katsetamise läbi isegi mitte seda materiaalset universumit tundma õppida, kuidas võiksime me siis veel loota, et me suudame sel viisil mõista Jumalat ja Tema kuningriiki? Katsetamise läbi pole võimalik selle mõistmiseni jõuda. Et seda mõista, tuleb meil kuulata "Bhagavad-gītās" kirja pandut. Me ei saa katsetamise teel välja uurida, kes on meie isa, me peame küsima seda ema käest, ja uskuma, mida ta meile ütleb. Kui me teda ei usu, ei saagi me oma küsimusele vastust. Ja samamoodi avaneb meile kogu informatsioon Kṛṣṇast ja Tema kuningriigist kui me järgime täpselt Kṛṣṇa teadvuse meetodeid.

Vi kan ikke anslå, hvor stort det materielle univers er, men fra Vedaerne ved vi, at der er millioner af universer inden for hele skabelsen, og at der uden for disse materielle universer er en anden himmel, der er åndelig. Der er alle planeterne evige, og alle de levende væsener lever evigt. I dette vers betyder ordet bhāvaḥ “natur”, og her antydes en anden natur. I denne verden har vi også erfaring af to naturer. Det levende væsen er ånd, og så længe han er inde i materien, bevæger materien sig, men så snart det levende væsen, den åndelige gnist, er ude af kroppen, bevæger kroppen sig ikke. Den åndelige natur kaldes Kṛṣṇas højere natur, og den materielle natur kaldes den lavere natur. Hinsides denne materielle natur er der en højere natur, der er fuldstændig åndelig. Det er ikke muligt at forstå dette gennem eksperimentel viden. Vi kan se millioner og atter millioner af stjerner gennem et teleskop, men vi kan ikke komme til dem. Vi er nødt til at forstå vores begrænsninger. Hvis vi ikke kan forstå det materielle univers gennem eksperimentel viden, hvordan kan vi da på nogen måde forstå Gud og Hans verden med disse midler? Det er ikke muligt eksperimentelt. Vi er nødt til at forstå ved at høre fra Bhagavad-gītā. Vi kan ikke forstå, hvem vores far er, gennem eksperimentel viden. Vi er nødt til at høre, hvad vores mor har at sige, og tro på hende. Hvis vi ikke tror på hende, har vi ingen måde at vide på. På samme måde vil al viden om Kṛṣṇa og Hans verden blive afsløret for os, hvis vi blot holder os til den Kṛṣṇa-bevidste metode.

Paras tu bhāvaḥ tähendab "kõrgem loodus", ja vyaktaḥ tähistab seda, mida me hetkel avaldununa näeme. Me näeme, et materiaalne universum avaldub Maa, Päikese, tähtede ja planeetide näol. Ja sellest universumist kõrgemal eksisteerib teine, igavene loodus. Avyaktāt sanātanaḥ. Materiaalsel loodusel on algus ja lõpp, kuid vaimne loodus on sanātanaḥ — igavene. Sel pole ei algust ega lõppu. Kuidas on see võimalik? Üks pilv võib katta taevas küll suure ala, kuid terves taevas on ta siiski vaid väike täpike, mis katab kinni vaid ühe tähtsusetu osa. Selle põhjuseks, et meile tundub ta katvat suurt ala on see, et me ise oleme niivõrd pisikesed. Samamoodi on see materiaalne universum vaid väike tähtsusetu pilveke tohutus vaimses taevas. Ta on kaetud mahat-tattvaga, mateeriaga. Ja nagu pilv tekib ja hävib, niisamuti ka materiaalne maailm. Kui pilved hajuvad ja taevas selgineb, oleme me võimelised nägema kõike nii nagu see on. Ka meie praegune keha on kui pilv vaimse hinge kohal. See kestab mõne aja, annab järglasi, seejärel kärbub ja hävib. Ükskõik, mida me siin materiaalses maailmas ka ei vaatleks, allub see materiaalse looduse kuuele muutusele — see sünnib, kasvab, eksisteerib teatud aja, annab järglasi, kärbub ja lõpuks hävib. Kṛṣṇa kinnitab aga, et väljapool neid muutumisi, väljapool seda pilvesarnast loodust on vaimne loodus, mis on igavene. Kui see materiaalne loodus hävib, jääb vaimne loodus, avyaktāt sanātanaḥ, endiselt püsima.

Paraḥ tu bhāvaḥ betyder “højere natur”, og vyaktaḥ refererer til det, vi ser manifesteret. Vi kan se, at det materielle univers manifesteres gennem Jorden, Solen, stjernerne og planeterne, og hinsides dette univers er der en anden natur, en evig natur. Avyaktāt sanātanaḥ. Denne materielle natur har en begyndelse og en ende, men den åndelige natur er sanātanaḥ, evig. Den har hverken begyndelse eller ende. Hvordan er det muligt? En sky kan passere hen over himlen og tilsyneladende dække en stor del af den, men i virkeligheden er skyen kun som et lille støvfnug, der dækker en ubetydelig del af hele himlen. Fordi vi er så små, virker det på os, som om himlen er tildækket, hvis bare nogle få hundrede kilometer dækkes af skyen. På samme måde er hele dette materielle univers som en lille, ubetydelig sky på den umådelige åndelige himmel. Dette materielle univers er indesluttet af mahat-tattva, materien. Ligesom en sky har en begyndelse og en ende, har denne materielle natur også en begyndelse og en ende. Når skyen forsvinder, og himlen klarer op, ser vi alting, som det er. På samme måde er kroppen som en sky, der passerer hen over den åndelige sjæl. Den forbliver et stykke tid, afgiver nogle biprodukter, svinder ind og forsvinder til sidst. Alle former for materielle fænomener, som vi kan observere, er underlagt disse seks forvandlinger i den materielle natur: De bliver til, vokser, bliver et stykke tid, frembringer nogle biprodukter, svinder ind og forsvinder. Kṛṣṇa angiver, at bag denne foranderlige, skylignende natur er der en åndelig natur, der er evig. Når denne materielle natur tilintetgøres, forbliver denne avyaktāt sanātanaḥ natur.

Vedakirjandus sisaldab suurel hulgal informatsiooni nii materiaalsest kui vaimsest taevast. "Śrīmad-Bhāgavatami" Teises Laulus kirjeldatakse meile vaimset taevast ja selle asustajaid. Vedakirjandusest võime leida isegi informatsiooni, et vaimses taevas eksisteerivad vaimsed õhulaevad, millega vabastatud hinged rändavad välgukiirusel vaimse taeva planeetide vahel. Praktiliselt kõik, mida võime näha siinses maailmas, eksisteerib ka vaimses taevas. Siinses materiaalses taevas on kõik vaid imitatsioon, varikuju sellest, mis eksisteerib vaimses taevas. Täpselt nagu me kinolinal näeme jäljendkujundit tegelikkusest, kinnitab "Śrīmad-Bhāgavatam" meile, et see materiaalne maailm on vaid tegelikkuse järgi kujundatud mateeria kombinatsioon, samamoodi nagu mannekeentüdruk poeaknal on kujundatud tegeliku tüdruku järgi. Iga täie aru juures inimene mõistab, et mannekeen poeaknal on vaid jäljendus. Śrīdhara Svāmī ütleb, et kuna vaimne maailm on tegelikkus, siis materiaalne maailm, mis on selle jäljendus, tundub samuti olevat tegelikkus. Me peame mõistma tegelikkuse tegelikku tähendust — tegelikkus tähendab seda, mille eksistents ei ole lõpetatav, tegelikkus tähendab igavikulisust.

I den vediske litteratur er der en hel del viden om både den materielle og den åndelige himmel. I Śrīmad-Bhāgavatams anden bog er der beskrivelser af den åndelige himmel og dens indbyggere. Der står tilmed, at der er åndelige flyvemaskiner i den åndelige himmel, og de befriede levende væsener rejser rundt i disse flyvemaskiner ligesom lynglimt. Alting, vi støder på her, findes også dér i sin virkelighed. Śrīmad-Bhāgavatam forklarer, at her i den materielle himmel er alting en efterligning eller skygge af, hvad der eksisterer i den åndelige himmel. Ligesom vi i en biograf kun ser en ydre fremvisning eller gengivelse af den virkelige ting, står der i Śrīmad-Bhāgavatam, at denne materielle verden kun er en kombination af materie, der er formet efter virkeligheden. Det svarer til, at en mannequin i et butiksvindue er formet efter en virkelig pige. Enhver mand ved sine fulde fem ved, at mannequinen er en efterligning. Śrīdhara Svāmī bemærker, at fordi den åndelige verden er virkelig, synes denne materielle verden, der kun er en efterligning, at være virkelig. Vi må forstå betydningen af ordet “virkelighed”. Virkelighed vil sige en eksistens, der ikke kan ophøre. Virkelighed betyder evighed.

nāsato vidyate bhāvo
nābhāvo vidyate sataḥ
ubhayor api dṛṣṭo ’ntas
tv anayos tattva-darśibhiḥ
nāsato vidyate bhāvo
nābhāvo vidyate sataḥ
ubhayor api dṛṣṭo ’ntas
tv anayos tattva-darśibhiḥ

"Need, kes näevad tõde, on jõudnud järeldusele, et see, mida pole olemas, ei saa ka püsida, ja see, mis on olemas, ei saa iial lakata olemast. Sellise järelduseni on nad jõudnud mõlemat loodust uurinuna." (Bg. 2.16)

“De, der kan se sandheden, har konkluderet, at det ikke-eksisterende [den materielle krop] ikke varer ved, og at det evige [sjælen] aldrig forandres. Dette har de sluttet ved at studere begges naturer.” (Bhagavad-gītā 2.16)

Tegelik nauding on Kṛṣṇa, sest materiaalne nauding, mis on ajalik, ei ole tegelik. Need, kes näevad asju nii nagu need on, ei huvitu varinaudingutest. Inimeksistentsi tegelik eesmärk on vaimsesse taevasse jõudmine, kuid nagu kinnitab "Śrīmad-Bhāgavatam", pole enamikel inimestel sellest mingit aimu. Inimelu on mõeldud tegelikkuse mõistmiseks ja enese tegelikkusse kandmiseks. Kõik Vedakirjanduse teosed õpetavad meid siia pimedusse mitte jääma. Selle materiaalse maailma looduseks on pimedus, kuid vaimne maailm on täis valgust ega vaja valgustamist tule või elektriga. Sellele viitab Kṛṣṇa "Bhagavad- gītā" viieteistkümnendas peatükis (15.6):

Virkelig glæde er i Kṛṣṇa, imens materiel nydelse, der er midlertidig, ikke er virkelig. De, der kan se tingene, som de er, tager ikke del i skyggenydelse. Det virkelige mål med menneskelivet er at opnå den åndelige himmel, men som Śrīmad-Bhāgavatam gør opmærksom på, ved de fleste folk ikke dette. Menneskelivet er beregnet til at forstå virkeligheden og blive overført til den. Hele den vediske litteratur instruerer os i ikke at blive her i dette mørke. Den materielle verden er af natur mørk, imens den åndelige verden er fuld af lys, selv om den ikke desto mindre ikke oplyses af ild eller elektricitet. Kṛṣṇa fortæller dette i Bhagavad-gītās femtende kapitel (15.6):

na tad bhāsayate sūryo
na śaśāṅko na pāvakaḥ
yad gatvā na nivartante
tad dhāma paramaṁ mama
na tad bhāsayate sūryo
na śaśāṅko na pāvakaḥ
yad gatvā na nivartante
tad dhāma paramaṁ mama

"Minu elupaika ei valgusta ei päike ega kuu ega elektrivalgus. See, kes jõuab Minu elupaika, ei pea kunagi tagasi pöörduma sellesse materiaalsesse maailma."

“Denne Min højeste bolig oplyses hverken af Solen eller Månen og heller ikke af ild eller elektricitet. De, der når dertil, vender aldrig tilbage til denne materielle verden.”

Vaimset maailma nimetatakse avaldamatuks, sest materiaalsete meelte abil pole seda võimalik tajuda.

Den åndelige verden kaldes umanifesteret, fordi man ikke kan opfatte den med materielle sanser.

avyakto ’kṣara ity uktas
tam āhuḥ paramāṁ gatim
yaṁ prāpya na nivartante
tad dhāma paramaṁ mama
avyakto ’kṣara ity uktas
tam āhuḥ paramāṁ gatim
yaṁ prāpya na nivartante
tad dhāma paramaṁ mama

"Seda ülimat elupaika nimetatakse avaldamatuks ja vääratamatuks, ja see on ülimaks sihtkohaks. See, kes jõuab sinna, ei pea enam kunagi tagasi pöörduma. See paik on Minu ülim elupaik." (Bg. 8.21)

“Det, som vedāntisterne beskriver som umanifesteret og ufejlbarligt, det, der er kendt som det højeste bestemmelsessted, det sted, hvorfra ingen vender tilbage, når først de er kommet dertil – det er Min højeste bolig.” (Bhagavad-gītā 8.21)

Selles värsis räägitakse pikast reisist. Selle sooritamiseks peame me olema võimelised tungima avakosmosse, läbi käima kogu materiaalse universumi, läbi tungima selle kattest ja sisenema vaimsesse taevasse. Paramāṁ gatim — see on ülim reis. Tegu pole sellest planeedist mõne tuhande miili kaugusele eemaldumise ja seejärel tagasi tulemisega. Sellise reisi sooritamine pole mingi eriline kangelastegu. Me peame materiaalsest maailmast välja jõudma. Seda ei saa me teha tähelaevade abil, see on võimalik vaid Kṛṣṇa teadvuse abil. See, kes viibib pidevalt Kṛṣṇa teadvuses, ja kes mõtleb surmahetkel Kṛṣṇast, kannab end sellega koheselt vaimsesse maailma. Kui me üldse omame soovi vaimsesse maailma minekuks, et elada igavesti ja õndsuses elu täis teadmisi, peame me juba praegu tegema algust sac-cid-ānanda keha arendamisega. On öeldud, et Kṛṣṇal on sac-cid-ānanda keha — īśvaraḥ paramaḥ kṛṣṇaḥ sac-cid- ānanda-vigrahaḥ — ka meil on samasugune keha, mis on igavene, täis õndsust ja teadmisi, ainult et väga väike, ning hetkel kaetud materiaalse kestaga. Kui me suudame sellest võltskestast vabaneda, jõuame me vaimsesse kuningriiki. Ja kui me kord oleme jõudnud vaimsesse maailma, pole meil vaja enam siia tagasi tulla (yaṁ prāpya na nivartante).

Dette vers antyder en stor rejse. Vi skal være i stand til at kunne gennemtrænge det ydre rum, krydse over det materielle univers, bane os vej igennem dets dække og komme ind i den åndelige himmel. Paramāṁ gatim – dette er den ultimative rejse. Vi taler ikke om at rejse nogle tusinde kilometer væk fra denne planet og derefter komme tilbage. Den slags rejser er ikke særlig heroiske. Vi må trænge igennem hele dette materielle univers og komme til den åndelige himmel. Det gør vi ikke med rumskibe, men med Kṛṣṇa-bevidsthed. Den, der er absorberet i Kṛṣṇa-bevidsthed, og som i dødsøjeblikket tænker på Kṛṣṇa, overføres med det samme dertil. Hvis vi overhovedet ønsker at komme til den åndelige himmel og opnå et virkeligt evigt, lyksaligt liv, der er fuld af viden, er vi nødt til nu at begynde at udvikle vores sac-cid-ānanda krop. Der står skrevet, at Kṛṣṇa har en sac-cid-ānanda krop (īśvaraḥ paramaḥ kṛṣṇaḥ sac-cid-ānanda-vigrahaḥ), og vi har også en tilsvarende krop af evighed, viden og lyksalighed. Men vores åndelige krop er meget lille og dækkes af denne materielle krops klædning. Hvis vi på en eller anden måde er i stand til at opgive denne falske klædning, kan vi komme til den åndelige verden. Og så snart vi opnår denne åndelige verden, vil vi ikke skulle komme tilbage (yaṁ prāpya na nivartante).

Igaüks peaks püüdma jõudma sellesse Kṛṣṇa ülimasse asupaika, mida nimetatakse dhāma paramam. Kṛṣṇa Ise laskub meie sekka, et meid sinna kutsuda, Ta Ise annab meile meid selles juhendava kirjanduse ja saadab meile Oma bona fide esindajaid. Me peaksime seda inimelus antud võimalust ära kasutama. Sel, kes on jõudnud sellesse ülimasse elupaika, ei ole vaja enam sooritada askeese, patukahetsusi, joogameditatsioone jne., ja sellele, kes sinna ei jõua, on kõik patukahetsused ja askeesid vaid raisku läinud aeg. Inimkehas sünd on võimalus saada see õnnistus, ja on riigi, vanemate, õpetajate ja hoolekandjate kohustuseks inimkehas sünni saanud hingi selle elu täiuslikkuseni jõudmisel igati aidata. Lihtsalt kassi või koera kombel söömine, magamine, paaritumine ja tülitsemine pole tsivilisatsioon. Me peame seda inimkehas sündi täpselt ära kasutama, ja valmistama end Kṛṣṇa teadvuses viibides ja teadmisi omandades ette vaimsesse maailma tagasipöördumiseks, nii et me kakskümmend neli tundi ööpäevas viibiksime Kṛṣṇa teadvuses ja oleksime sedasi valmis vaimsesse taevasse tõusmiseks.

Alle bør derfor forsøge at komme til dhāma paramam, Kṛṣṇas højeste bolig. Kṛṣṇa kommer Selv for at indbyde os dertil, og Han giver os bøger som vejledning og sender Sine ægte repræsentanter for at instruere os. Vi bør benytte os af denne mulighed, der gives i menneskelivet. For den, der kommer til den højeste bolig, er det ikke længere nødvendigt med askese, selvtugt, yogīsk meditation osv., og for den, der ikke kommer dertil, er alle former for selvtugt og askese et omsonst spild af tid. Den menneskelige livsform er en mulighed for at opnå denne velsignelse, og det er pligten for stat, forældre, lærere og formyndere at ophøje dem, der har fået den menneskelige livsform, til denne fuldkommenhed i livet. Blot at spise, sove, parre sig og skændes som katte og hunde er ikke civilisation. Vi bør anvende den menneskelige livsform ordentligt og drage fordel af denne viden ved at forberede os selv i Kṛṣṇa-bevidsthed, så vi døgnet rundt vil være absorberet i Kṛṣṇa og i døden med det samme vil blive overført til den åndelige himmel.

puruṣaḥ sa paraḥ pārtha
bhaktyā labhyas tv ananyayā
yasyāntaḥ-sthāni bhūtāni
yena sarvam idaṁ tatam
puruṣaḥ sa paraḥ pārtha
bhaktyā labhyas tv ananyayā
yasyāntaḥ-sthāni bhūtāni
yena sarvam idaṁ tatam

"Jumala Kõrgeima Isiksuseni, kes on võimsam kõigist, on võimalik jõuda puhta pühendumuse läbi. Ehkki Ta asetseb hetkel Oma elupaigas, on Ta kõikeläbiv, ja kõik asetseb sedaviisi Temas." (Bg. 8.22)

“Guddommens Højeste Personlighed, der er større end alle, kan opnås gennem ren hengivenhed. Skønt Han opholder Sig i Sin bolig, er Han altgennemtrængende, og alt befinder sig inden i Ham.” (Bhagavad-gītā 8.22)

Kui me oleme vähegi huvitatud sellesse ülimasse elupaika jõudmisest, on selle soovi teostamise protsessiks, nagu öeldud antud värsis, bhakti protsess. Bhaktyā tähendab pühendunud teenimist, alandlikkust Kõigekõrgema Jumala ees. Sõna bhaktyā tüveks on bhaj, mis tähendab "teenimine". Sõna bhakti definitsioon "Nārada-pañcarātra" kohaselt on "vabadus kõigest tingimustest sõltumisest." Kui soovitakse vabaneda kõigest tingimustest sõltumisest, mis vaimset hinge eksitab, ning mis tulenevad kehast, ja mis alailma vahetuvad koos keha vahetumisega, tuleb algust teha bhakti protsessiga. Bhakti on mõistmine, et ollakse puhas hing, millel pole midagi ühist mateeriaga. Meie tegelik olemus ei ole mitte see keha, mis on vaid vaimu kattekihiks, meie tegelik olemus on dāsa, olla Kṛṣṇa teener. Kui ollakse teadvustanud endale oma tegelikku olemust ja ollakse Kṛṣṇaga vastastikuses teenimises, ollaksegi bhakta. Hṛṣīkeṇa hṛṣīkeśa-sevanam: kui meie meeled on vabanenud materiaalsetest tingimustest sõltumisest, rakendame me nad meelte valitseja, Hṛṣīkeśa, ehk Kṛṣṇa teenimisse.

Hvis vi overhovedet er interesseret i at komme til den højeste bolig, er processen bhakti, som det angives her. Bhaktyā betyder hengiven tjeneste, underkastelse for den Højeste Herre. Roden til ordet bhakti er bhaj, der betyder “tjeneste”. Definitionen på bhakti gives i Nārada Pañcarātra:

sarvopādhi-vinirmuktaṁ
tat-paratvena nirmalam
hṛṣīkeṇa hṛṣīkeśa-
sevanaṁ bhaktir ucyate

Bhakti vil sige at engagere alle sine sanser i hengiven tjeneste til Guddommens Højeste Personlighed, der er sansernes herre. Resultatet er, at man befries for alle materielle betegnelser, og ens sanser bliver renset.”

Man kan opnå bhakti, hvis man er fast besluttet på at gøre sig fri af alle de betegnelser, som den rene åndelige sjæl er blevet påhæftet, og som opstår på grund af kroppen og altid forandrer sig, når kroppen ændrer sig. For at praktisere bhakti må man forstå, at man er ren ånd og overhovedet ikke materiel. Vores virkelige identitet er ikke denne krop, der blot er en tildækning af ånden. Vores virkelige identitet er dāsa, en tjener af Kṛṣṇa. Når man befinder sig i sin virkelige identitet og tjener Kṛṣṇa, er man en bhakta. Hṛṣīkeṇa hṛṣīkeśa-sevanam: når vores sanser er fri for materielle betegnelser, vil vi anvende vores sanser i tjenesten til Sansernes Herre, Hṛṣīkeśa eller Kṛṣṇa.

Nagu Rūpa Gosvāmī lausus, on Kṛṣṇat vaja teenida andumusega. Enamasti pöördume me Jumala teenimisele teatud materiaalse kasusaamise eesmärgil. Loomulikult on see, kes pöördub Jumala poole materiaalse kasusaamise eesmärgil kõrgemale jõudnud kui see, kes üldse Jumala poole ei pöördu, kuid me peame sellest materiaalse kasu ootamisest vabanema. Meie eesmärgiks peaks olema Kṛṣṇat mõista. Loomulikult on Kṛṣṇa piiramatu ja piiritu, ning Tema täiuses pole me suutelised Teda mõistma, kuid teatud tasemeni on see meie jaoks N võimalik. "Bhagavad-gītā" on meile antud justnimelt selleks, et me õpiksime Teda mõistma. Sel viisil teadmisi omandanuna peaksime me teadma, et Kṛṣṇa on rõõmus kui Teda andunult teenitakse, ja seda peaksime me Kṛṣṇa rõõmustamiseks seejärel ka tegema. Kṛṣṇa teadvus on suur teadus tohutu hulga kirjandusega, ja me peaksime seda ära kasutama, et jõuda bhakti tasandile.

Som Rūpa Gosvāmī gør opmærksom på, skal vi tjene Kṛṣṇa på en velvillig måde. Generelt er vi tilbøjelige til at tjene Gud i materielt øjemed eller for at få noget. Den, der kommer til Gud i materielt øjemed, er selvfølgelig bedre end den, der aldrig henvender sig til Gud, men den virkelige standard er at være fri for ethvert ønske om materiel vinding. Vores mål bør blot være at forstå Kṛṣṇa. Kṛṣṇa er selvfølgelig ubegrænset, så det er ikke muligt at forstå Ham til fulde, men vi bør lære det, som vi kan forstå. Siden vi skal tjene Kṛṣṇa velvilligt for Hans glædes skyld, er vi nødt til at forstå, hvad der vil glæde ham. Hvordan kan vi vide dette? Fra bøger som Bhagavad-gītā, der er specielt givet til vores forståelse, og fra den rigtige forklaring fra den rigtige person, der kan fortælle os, hvad der vil glæde Kṛṣṇa. Og så snart vi ved dette, bør vi tjene Ham velvilligt i overensstemmelse med, hvad der vil glæde Ham. Kṛṣṇa-bevidsthed er en stor videnskab, der underbygges af en umådelig litteratur, og den bør vi drage fordel af for at opnå bhakti.

Puruṣaḥ sa paraḥ: vaimses taevas on Kõigekõrgem Jumal kohalolev Kõigekõrgema Isiksusena. Seal on lugematul hulgal isevalgustuvaid planeete, ja igal neist elab üks Kṛṣṇa ekspansioon. Nad on neljakäelised ja Neil on lugematul arvul erinevaid nimesid. Nad kõik on isiksused — tegu ei ole mitte millegi impersonaalsega. Nende puruṣadeni, või isiksusteni on võimalik jõuda üksnes bhakti protsessi läbi. Seda pole võimalik teha ei väljakutsete, filosoofiliste spekulatsioonide, mõtisklemiste ega mingit füüsiliste harjutuste abil, see on võimalik ainult kõrvalekaldumatu pühendumuse läbi, vabanenuna soovidest oma tegude viljade järele.

I den åndelige himmel eksisterer den Højeste Herre som den Højeste Person, puruṣaḥ paraḥ. Der er utallige selvlysende planeter der, og på hver eneste af dem finder vi en ekspansion af Kṛṣṇa. Disse ekspansioner er firarmede og har talløse navne. De er alle personer. De er ikke upersonlige. Disse puruṣaer, personer, kan man komme til gennem bhakti – ikke ved at udfordre dem eller gennem filosofisk spekulation, intellektuelle påhit og fysiske øvelser, men kun gennem hengivenhed uden at blive afledt af frugtstræbende aktiviteter.

Milline on aga siis see puruṣaḥ, Kõigekõrgem Isiksus? Yasyāntaḥ-sthāni bhūtāni yena sarvam idaṁ tatam: kõik ja iga elusolend asetseb Temas, ja ometigi on Ta neist väljapool, kõikeläbiv. Kuidas saab see nii olla? Ta on nagu Päike, kes asetseb ühes kindlas kohas, ja on oma kiirte näol ometigi kõikjal. Ehkki Jumal asupaigaks on Tema dhāma paramam, avalduvad Tema energiad kõikjal. Ja täpselt niivõrd kui päikesevalgus ei erine Päikesest, ei erine ka Jumala energiad Temast Enesest. Ning et Kṛṣṇa ja Tema energiad teineteisest mitte millegi poolest ei erine, võime me pühendunud teenimisega arendatud teadvuse abil näha Kṛṣṇat kõikjal.

Hvordan er puruṣaḥ, den Højeste Person? Yasyāntaḥ-sthāni bhūtāni yena sarvam idaṁ tatam: Alle levende væsener og alting er i Ham, og alligevel er Han uden for alting og altgennemtrængende. Hvordan skal det forstås? Han er ligesom Solen, der befinder sig på ét sted, men alligevel er til stede overalt gennem sine stråler. Selv om Gud befinder Sig i Sin højeste bolig, er Hans energier spredt overalt. Han er heller ikke forskellig fra Sine energier, for så vidt som Solen og solskinnet heller ikke er forskellige fra hinanden. Siden Kṛṣṇa og Hans energier ikke er forskellige fra hinanden, kan vi se Kṛṣṇa overalt, hvis vi er avancerede i hengiven tjeneste.

premāñjana-cchurita-bhakti-vilocanena
santaḥ sadaiva hṛdayeṣu vilokayanti
premāñjana-cchurita-bhakti-vilocanena
santaḥ sadaiva hṛdayeṣu vilokayanti
yaṁ śyāmasundaram acintya-guṇa-svarūpaṁ
govindam ādi-puruṣaṁ tam ahaṁ bhajāmi

"Ma kummardan Govinda, algallikalise Jumala Isiksuse ees, keda puhtad pühendunud, kelle silmad on täitunud Jumala armastamise ravimiga, alati oma südames vaatlevad." ("Brahma-saṁhitā" 5.38)

“Jeg tilbeder den oprindelige Guddommens Person­lighed, Govinda, som de rene hengivne, hvis øjne er smurte med salven af kærlighed til Guddommen, altid ser i deres hjerter.” (Brahma-saṁhitā 5.38)

Need, kes on täies armastuses pühendunud Jumalale, näevad Jumalat alati. See pole nii, et me nägime eile õhtul Jumalat, kuid nüüdseks on Ta minema läinud. Hoopiski mitte. Kṛṣṇa teadvuses viibija jaoks on Kṛṣṇa alati koos temaga ja pidevalt tajutav. Me peame lihtsalt arendama oma silmad Teda nägema.

De, der er fyldt med kærlighed til Gud, ser hele tiden Gud foran sig. Det er ikke sådan, at vi så Gud i aftes, og nu er Han der ikke længere. Nej, for den, der er Kṛṣṇa-bevidst, er Kṛṣṇa altid til stede og kan hele tiden ses. Vi behøver blot at udvikle øjnene til at se Ham med.

Oma materiaalsete köidikute ja materiaalsete meelte tõttu ei suuda me mõista, mis on vaimne. Kuid selle teadmatuse saab hajutada Hare Kṛṣṇa mantra laulmise protsessi abil. Kuidas saab see nii olla? Magavat inimest saab äratada helivibratsiooni abil. Kuigi selline magav inimene võib olla igas suhtes teadvusetu — ta ei näe, oma tundmusi, erista lõhnu jne. — kuulmismeel on niivõrd esiletõusev, et magavat inimest saab äratada vaid helivibratsiooni abil. Samamoodi saab vaimset hinge, kelle üle on hetkel võimust võtnud materiaalsetest kokkupuudetest tulenev teadvusetu uneseisund ellu äratada transtsendentaalse helivibratsiooni Hare Kṛṣṇa, Hare Kṛṣṇa, Kṛṣṇa Kṛṣṇa, Hare Hare / Hare Rāma, Hare Rāma, Rāma Rāma, Hare Hare abil. Hare Kṛṣṇa on lihtne pöördumine Kõigekõrgema Jumala ja Tema energiate poole. Hare tähendab "energia", ja Kṛṣṇa on Kõigekõrgema Jumala nimi, seega lauldes Hare Kṛṣṇa lausume me: "Oo Jumala energia, Oo Jumal, palun võta mind vastu." Meil pole ühtki teist palvet, millega paluda, et Jumal meid vastu võtaks. Tegu pole mitte meie igapäevase leiva palumisega, sest oma igapäevase leiva saame me ikka. Hare Kṛṣṇa on pöördumine Jumala poole palvega, et Ta meid vastu võtaks. Ise Jumal Caitanya Mahāprabhu palus:

På grund af vores materielle trældom og tildækningen af de materielle sanser kan vi ikke forstå, hvad der er åndeligt. Men denne uvidenhed kan fjernes ved at synge og recitere Hare Kṛṣṇa. Hvordan kan det lade sig gøre? Et sovende menneske kan vækkes af lyd. Selv om en sovende mand praktisk taget er bevidstløs – han kan hverken se, føle, lugte eller smage – er høresansen så skarp, at han kan vækkes af lyd alene. På samme måde kan den åndelige sjæl, selv om den nu er overvældet af en materiel søvn, genoplives af den transcendentale lyd af Hare Kṛṣṇa, Hare Kṛṣṇa, Kṛṣṇa Kṛṣṇa, Hare Hare/ Hare Rāma, Hare Rāma, Rāma Rāma, Hare Hare. Hare Kṛṣṇa er intet andet end en henvendelse til den Højeste Herre og Hans energi. Hare betyder Herrens energi, og kṛṣṇa er et navn på den Højeste Herre, så når vi siger Hare Kṛṣṇa, siger vi: “O Herrens energi, O Herre, accepter mig som Din tjener.” Vi beder ikke om noget som helst andet. Vi behøver ikke at bede om dagligt brød, for der er altid dagligt brød. Hare Kṛṣṇa er intet andet end en henvendelse til den Højeste Herre, hvor man beder Ham acceptere os. Herren Caitanya Mahāprabhu bad Selv:

ayi nanda-tanuja kiṅkaraṁ
patitaṁ māṁ viṣame bhavāmbudhau
kṛpayā tava pāda-paṅkaja-
sthita-dhūlī-sadṛśaṁ vicintaya
ayi nanda-tanuja kiṅkaraṁ
patitaṁ māṁ viṣame bhavāmbudhau
kṛpayā tava pāda-paṅkaja-
sthita-dhūlī-sadṛśaṁ vicintaya

"Oo Mahārāja Nanda poeg, ma olen Sinu igavene teener, kuid sellegipoolest olen ma mingil põhjusel langenud sellesse sündimise ja suremise ookeani. Seepärast ma palun Sind, tõsta mind siit suremise ookeanist välja ja luba mul saada üheks aatomiks Sinu lootoseõiel jalge ees." ("Śikṣāṣṭaka" 5)

O Mahārāja Nandas søn, jeg er Din evige tjener, men alligevel er jeg på en eller anden måde faldet ned i fødslen og dødens hav. Løft mig derfor op fra dette dødens hav og anbring mig som et af atomerne ved Dine lotusfødder.” (Śikṣāṣṭaka 5)

Keset ookeani vette kukkunud inimese ainsaks lootuseks on, et tuleb mõni laev, mis teda üles korjab. Kui keegi tuleb ja ta lihtsalt mõne meetri võrra veest välja tirib, on see inimene pääsenud. Samamoodi oleme meie päästetud sellest sündimise ja suremise ookeanist kui me Kṛṣṇa teadvuse arendamise läbi laseme endeid sellest välja aidata.

Det eneste håb for den, der er faldet ned midt i havet, er, at der kommer nogen og samler ham op. Hvis nogen kommer og løfter ham bare et par meter over vandet, er han med det samme i sikkerhed. Hvis vi på samme måde bliver løftet op fra havet af fødsel og død gennem den Kṛṣṇa-bevidste proces, er vi med det samme hjulpet.

Ehkki me pole võimelised tajuma Kõigekõrgema Jumala transtsendentaalset loodust, Tema nime, Tema kuulsust ja tegusid, end Kṛṣṇa teadvuses kinnistades avaneb Jumal meile järk- järgult. Omaenese tahtest me Jumala nägemiseni jõuda ei suuda, kuid kui me arendame ennast, avab Jumal meile Ennast ja me näeme Teda. Keegi ei saa käskida Jumalat, et Too tuleks ja tantsiks tema ees. Me peame töötame viisil, mis Kṛṣṇat rõõmustab, ja siis näitabki Ta meile End.

Selv om vi ikke kan sanse den transcendentale natur af den Højeste Herre – Hans navn, form, kvaliteter og aktiviteter – vil Gud gradvist afsløre Sig Selv for os, hvis vi engagerer os i Kṛṣṇa-bevidsthed. Vi kan ikke se Gud ved vores egen indsats, men hvis vi kvalificerer os, vil Gud afsløre Sig Selv, og så vil vi kunne se. Ingen kan beordre Gud til at komme og danse foran os, men vi kan handle på en sådan måde, at Kṛṣṇa vil blive behaget og afsløre Sig for os.

Kṛṣṇa annab meile Endast informatsiooni "Bhagavad-gītās", ja selle tõepärasuses pole vähimatki kahtlust, meie peame seda lihtsalt tunnetama ja mõistma. "Bhagavad-gītā" mõistmiseks pole vajalik omada mingit eelnevat kvalifikatsiooni, sest see on antud absoluutsel platvormil. Lihtsa Kṛṣṇa nimede kordamise protsessi abil avaneb inimesele tema tõeline olemus, Jumala olemus, materiaalsete ja vaimsete universumide olemus, põhjused miks me oleme hetkel sõltuvuses tingimustest, kuidas me sellest vabaneda saame ja nii aste astmelt edasi. Õigupoolest pole uskumise ja ilmutuste protsess meile sugugi võõras. Me usume alati millegisse, mida me usaldame, ja selle usu tulemused ilmnevad hiljem. Indiasse reisimiseks piletit ostes usume me, et just selle piletiga viiakse meid sinna. Kui see poleks nii, miks me siis selle pileti eest üldse maksame? Me ei anna ju raha mitte millegi eest ei-tea-kellelle. Me usume selle lennukompanii usaldatavusse. Ilma usuta ei saa me oma igapäevases elus sammugi teha. Me omame alati usku millessegi, ja see usk tekib sellesse, mis on meie jaoks usaldatatav ja autoriteetne. Me ei toimi ju pimedas usus, vaid toetume sellele, mida enne on teiste poolt usaldusväärseks ja autoriteetseks tunnistatud. "Bhagavad-gītāt" tunnistavad Indias inimesed kõikidest klassidest, ning mis puutub muusse maailma, siis tunnistavad "Bhagavad-gītāt" ka siin erakordse ja autoriteetse teosena paljud õpetlased, teoloogid ja filosoofid. "Bhagavad-gītā" autoriteetsuses pole vähimatki kahtlust. Isegi Albert Einstein, üks märkimisväärsemaid teadlasi, luges "Bhagavad-gītāt" regulaarselt.

Kṛṣṇa fortæller om Sig Selv i Bhagavad-gītā, og der er ingen grund til at betvivle det. Vi behøver blot at opleve det og forstå det. Ingen forudgående kvalifikation er nødvendig for at forstå Bhagavad-gītā, for den tales fra den absolutte platform. Den enkle proces med at fremsige Kṛṣṇas navne vil afsløre, hvad man selv er, hvad Gud er, hvad de materielle og åndelige universer er, hvorfor vi er betingede, og hvordan vi kan komme ud af denne betingede tilstand. Alting vil blive åbenbaret, skridt for skridt. I virkeligheden er processen med at erkende gennem tro og åbenbaring ikke fremmed for os. Hver eneste dag sætter vi vores tro til noget, og senere bliver det åbenbaret for os. Vi køber for eksempel en billet til Indien, for på basis af billetten har vi tro på, at vi vil blive transporteret dertil. Hvorfor betaler vi penge for en billet? Vi giver ikke bare penge til hvem som helst. Men rejsefirmaet er autoriseret, og luftfartsselskabet er autoriseret, så vi har tro. Uden tro kan vi ikke tage et eneste skridt i vores dagligdag. Vi er nødt til at have tro, men det skal være tro, der er autoriseret. Ingen forlanger af os, at vi skal have blind tro, men vi bør acceptere det, der er anerkendt. Bhagavad-gītā er anerkendt og accepteret som et helligt skrift af alle klasser af mennesker i Indien, og når det kommer til uden for Indien, accepterer mange intellektuelle, teologer og filosoffer Bhagavad-gītā som et storslået, autoritativt værk. Selv en så stor videnskabsmand som Albert Einstein læste jævnligt i Bhagavad-gītā.

"Bhagavad-gītāle" toetudes tuleb meil tunnistada, et eksisteerib vaimne universum, mis on Jumala kuningriik. Kui me satuksime maale, kus meile öeldakse, et seal ei eksisteeri sündimist, vananemist, haigusi ja surma, kas poleks me siis selle üle rõõmsad? Kui me kuuleksime sellise paiga olemasolust, püüaksime me kindlasti kõigest väest sinna minna. Keegi ei taha vananeda ega surra. Tõepoolest, nendest hädadest vaba paik saaks kindlasti meie südamesooviks. Ja miks me seda soovime? Sest meil on selleks õigus, privileeg. Me oleme igavesed, õndsad ja täis teadmisi, kuid mässitud selle materiaalse maailma köidikuisse, oleme me oma sellise olemuse unustanud. Ja seepärast annab "Bhagavad-gītā" meile võimaluse taastada oma algupärane staatus.

Fra Bhagavad-gītā må vi acceptere, at der findes et åndeligt univers, som er Guds rige. Hvis vi på en eller anden måde blev transporteret til et land, hvor vi fik at vide, at vi ikke længere skulle gennemgå fødsel, alderdom, sygdom og død, ville vi da ikke være lykkelige? Hvis vi hørte om et sådant sted, ville vi helt sikkert forsøge så hårdt som muligt muligt at komme dertil. Ingen ønsker at blive gammel. Ingen ønsker at dø. Et sted, der er helt fri for lidelse, er virkelig vores hjertes inderste ønske. Hvorfor ønsker vi dette? Fordi det er vores ret at ønske det. Vi er evige, lyksalige og fulde af viden, men fordi vi er blevet overvældet af denne materielle forvikling, har vi glemt, hvem vi selv er. Derfor giver Bhagavad-gītā os muligheden for at genoplive vores oprindelige natur.

Śaṅkarācārya filosoofia järgijad, ja samuti budistid väidavad, et väljapool seda maailma on vaid tühjus, kuid "Bhagavad- gītā" meid sel viisil ei kurvasta. Selline tühjuse filosoofia on tekitanud vaid ateiste. Me oleme vaimsed olendid ja me tahame nautida, kuid niipea kui meile öeldakse, et tulevik on tühjus, kaldume me materiaalset elu nautima. Seepärast ongi impersonalistidest tühjuse filosoofia arutajad samal ajal ikkagi igal võimalikul viisil nautimas seda materiaalset elu. Keegi võib ju sellesuunalistest spekulatsioonidest rõõmu tunda, kuid vaimselt sellest küll mingit kasu saada ei saa.

Śaṅkariterne og buddhisterne hævder, at verden hinsides er tom, men sådan skuffer Bhagavad-gītā os ikke. Tomhedsfilosofien har blot skabt ateister. Vi er åndelige væsener, og vi ønsker nydelse, men så snart vi tror, at vores fremtid er tom, vil vi blive tilbøjelige til at nyde dette materielle liv. På denne måde diskuterer upersonalisterne tomhedsfilosofi, imens de på samme tid forsøger at nyde det materielle liv. Man kan nyde at spekulere på denne måde, men man får ingen åndelig gavn deraf.

brahma-bhūtaḥ prasannātmā
na śocati na kāṅkṣati
samaḥ sarveṣu bhūteṣu
mad-bhaktiṁ labhate parām
brahma-bhūtaḥ prasannātmā
na śocati na kāṅkṣati
samaḥ sarveṣu bhūteṣu
mad-bhaktiṁ labhate parām

"See, kes on jõudnud vaimsele tasandile, teadvustab Kõigekõrgema Brahmani koheselt. Ta viibi kunagi ahastuses ega oma mingeid soove midagi omada ning ta suhtub igasse elusolendisse samaväärselt. Sellel tasandil jõuab ta Minu puhta pühendunud teenimiseni." (Bg. 18.54)

“Den, der er således transcendentalt situeret, erkender øjeblikkeligt den Højeste Brahman og bliver fuldstændig lykkelig. Han sørger aldrig eller ønsker sig noget. Han er ens indstillet over for alle levende væsener. I den tilstand opnår han ren hengiven tjeneste til Mig.” (Bhagavad-gītā 18.54)

See, kes on pühendunud elus arengut saavutanud ja kes maitseb Kṛṣṇa teenimist, vabaneb automaatselt materiaalsete naudingute mõju alt. Pideva bhakti tasandil viibimise tunnuseks on see, et ollakse Kṛṣṇaga täielikult rahuldatud.

Den, der har gjort fremskridt i hengivent liv, og som nyder at tjene Kṛṣṇa, vil automatisk blive utilknyttet til materiel nydelse. Symptomet på den, der er absorberet i bhakti, er, at han er fuldt ud tilfreds med Kṛṣṇa.