Skip to main content

TEXT 15

TEXT 15

Texto

Tekst

jñāna-yajñena cāpy anye
yajanto mām upāsate
ekatvena pṛthaktvena
bahudhā viśvato-mukham
jñāna-yajñena cāpy anye
yajanto mām upāsate
ekatvena pṛthaktvena
bahudhā viśvato-mukham

Palabra por palabra

Synonyms

jñāna-yajñena — mediante el cultivo de conocimiento; ca — también; api — ciertamente; anye — otros; yajantaḥ — sacrificando; mām — a Mí; upāsate — adoran; ekatvena — en la unidad; pṛthaktvena — en la dualidad; bahudhā — en la diversidad; viśvataḥ-mukham — y en la forma universal.

jñāna-yajñena — gennem kultivering af viden; ca — også; api — afgjort; anye — andre; yajantaḥ — idet de ofrer; mām — Mig; upāsate — tilbeder; ekatvena — i enhed; pṛthaktvena — i dualitet; bahudhā — i mangfoldighed; viśvataḥ-mukham — og i den universelle form.

Traducción

Translation

Otros, que hacen sacrificio mediante el cultivo de conocimiento, adoran al Señor Supremo como aquel que no tiene igual, como aquel que se ha diversificado en muchos, y como la forma universal.

Andre, der engagerer sig i offerhandlinger ved at kultivere viden, tilbeder den Højeste Herre som Én uden lige, som forskellig i mange og som den universelle form.

Significado

Purport

Este verso constituye el resumen de los versos anteriores. El Señor le dice a Arjuna que aquellos que solo siguen el proceso de conciencia de Kṛṣṇa y que no conocen nada aparte de Kṛṣṇa, reciben el nombre de mahātmās; sin embargo, hay otras personas que no están precisamente en la posición de mahātmā, pero que también adoran a Kṛṣṇa, aunque de diferentes maneras. A algunos de ellos ya se los ha descrito como los afligidos, los necesitados, los indagadores y aquellos que se dedican al cultivo de conocimiento. Pero hay otros que son aún más bajos, y a ellos se los divide en tres grupos: (1) aquel que se adora a sí mismo considerando que él y el Señor Supremo son uno, (2) aquel que inventa una forma del Señor Supremo y la adora, y (3) aquel que acepta la forma universal, el viśva-rūpa de la Suprema Personalidad de Dios, y la adora. De estos tres, los más bajos de todos, aquellos que se adoran a sí mismos como el Señor Supremo y que creen que son monistas, son los que más abundan. Esa gente cree que es el Señor Supremo, y en ese estado de conciencia se adoran a sí mismos. Esto también es un tipo de adoración de Dios, pues ellos pueden entender que no son el cuerpo material sino que de hecho son alma espiritual; al menos ese sentido impera. Por lo general, los impersonalistas adoran al Señor Supremo de ese modo. La segunda clase comprende a los adoradores de los semidioses, aquellos que, mediante la imaginación, consideran que cualquier forma es la forma del Señor Supremo. Y la tercera clase comprende a aquellos que no pueden concebir nada más allá de la manifestación de este universo material. Ellos consideran que el universo es la entidad u organismo supremo, y lo adoran. El universo también es una forma del Señor.

FORKLARING: Dette vers er en sammenfatning af de foregående vers. Herren fortæller Arjuna, at de, der befinder sig i ren Kṛṣṇa-bevidsthed, og som ikke kender til andet end Kṛṣṇa, kaldes mahātmāer. Men der er også andre, der ikke lige netop er på mahātmā-niveauet, men som også tilbeder Kṛṣṇa på forskellige måder. Nogle af dem er allerede blevet beskrevet som de ulykkelige, de økonomisk nødstedte, de nysgerrige og dem, der er engageret i at udvikle viden. Men der er andre, der befinder sig på endnu lavere trin, og de kan inddeles i tre kategorier: (1) den, der tilbeder sig selv som værende ét med den Højeste Herre, (2) den, der opfinder en eller anden form af den Højeste Herre og dyrker den, og (3) den, der accepterer den universelle form, Guddommens Højeste Personligheds viśva-rūpa, og tilbeder den. Af disse tre er de laveste – de, der tilbeder sig selv som den Højeste Herre og opfatter sig selv som monister – også de mest udbredte. Sådanne folk anser sig selv for at være den Højeste Herre, og med den mentalitet tilbeder de sig selv. Dette er også en form for Gudsdyrkelse, for de kan forstå, at de ikke er den materielle krop, men i virkeligheden er åndelige sjæle. I det mindste er den forståelse der. Normalt tilbeder upersonalisterne den Højeste Herre på denne måde. Den anden kategori indbefatter halvgudetilbederne, de, der forestiller sig, at en hvilken som helst form er den Højeste Herres form. Og til den tredje kategori hører de, der ikke kan forestille sig noget ud over manifestationen af det materielle univers. De betragter universet som den højeste organisme eller eksistens og tilbeder det. Universet er også en form af Herren.