Skip to main content

TEXT 14

TEXT 14

Texto

Tekst

satataṁ kīrtayanto māṁ
yatantaś ca dṛḍha-vratāḥ
namasyantaś ca māṁ bhaktyā
nitya-yuktā upāsate
satataṁ kīrtayanto māṁ
yatantaś ca dṛḍha-vratāḥ
namasyantaś ca māṁ bhaktyā
nitya-yuktā upāsate

Palabra por palabra

Synonyms

satatam — siempre; kīrtayantaḥ — cantando; mām — acerca de Mí; yatantaḥ — esforzándose plenamente; ca — también; dṛḍha-vratāḥ — con determinación; namasyantaḥ — ofreciendo reverencias; ca — y; mām — a Mí; bhaktyā — con devoción; nitya-yuktāḥ — dedicados perpetuamente; upāsate — adoran.

satatam — altid; kīrtayantaḥ — idet de synger; mām — om Mig; yatantaḥ — N idet de bestræber sig fuldstændigt; ca — også; dṛḍha-vratāḥ — med beslutsomhed; namasyantaḥ — idet de bukker sig ned; ca — og; mām — Mig; bhaktyā — med hengivenhed; nitya-yuktāḥ — bestandigt engagerede; upāsate — de tilbeder.

Traducción

Translation

Siempre cantando Mis glorias, esforzándose con gran determinación y postrándose ante Mí, estas grandes almas Me adoran perpetuamente con devoción.

Disse store sjæle tilbeder Mig bestandigt med hengivenhed ved altid at lovprise Mine herligheder, bestræbe sig med stor beslutsomhed og bøje sig ned for Mig.

Significado

Purport

No se puede fabricar un mahātmā estampándole un sello a un hombre ordinario. Las características propias de un mahātmā se describen aquí: el mahātmā siempre está dedicado a cantar las glorias del Supremo Señor Kṛṣṇa, la Personalidad de Dios. Él no tiene ninguna otra ocupación. Él siempre está dedicado a la glorificación del Señor. En otras palabras, él no es un impersonalista. Cuando se habla de glorificación, hay que glorificar al Señor Supremo, alabando Su santo nombre, Su forma eterna, Sus cualidades trascendentales y Sus extraordinarios pasatiempos. Uno tiene que glorificar todas esas cosas; por lo tanto, un mahātmā está apegado a la Suprema Personalidad de Dios.

FORKLARING: En mahātmā kan ikke fabrikeres blot ved at give et almindeligt menneske en titel. Hans kendetegn beskrives her: En mahātmā er altid engageret i at lovprise den Højeste Herre, Kṛṣṇa, Guddommens Personligheds, fortræffeligheder. Han laver ikke andet. Han er altid travlt optaget af at forherlige Herren. Han er med andre ord ikke en upersonalist. Når vi taler om forherligelse, betyder det, at man skal forherlige den Højeste Herre ved at prise Hans hellige navn, Hans evige form, Hans transcendentale egenskaber og Hans usædvanlige lege. Alle disse ting skal man forherlige. En mahātmā er derfor knyttet til Guddommens Højeste Personlighed.

A aquel que está apegado al aspecto impersonal del Señor Supremo, el brahma-jyotir, no se lo describe como mahātmā en el Bhagavad-gītā. A él se lo describe de otra manera en el próximo verso. El mahātmā siempre está dedicado a diferentes actividades del servicio devocional, tal como se describe en el Śrīmad-Bhāgavatam, oyendo hablar de Viṣṇu y cantando acerca de Él, no de un semidiós o de un ser humano. Eso es devoción: śravaṇaṁ kīrtanaṁ viṣṇoḥ, y smaraṇam, recordándolo a Él. Esa clase de mahātmā tiene la firme determinación de conseguir al final la compañía del Señor Supremo en cualquiera de los cinco rasas trascendentales. Para lograr ese éxito, él pone todas las actividades —las mentales, las físicas y las vocales, todo— al servicio del Señor Supremo, Śrī Kṛṣṇa. Eso se denomina plena conciencia de Kṛṣṇa.

Den, der er knyttet til den Højeste Herres upersonlige aspekt, brahmajyoti, omtales ikke som mahātmā i Bhagavad-gītā. Han beskrives på anden vis i næste vers. Som der står skrevet i Śrīmad-Bhāgavatām (7.5.23), har mahātmāen altid travlt med forskellige ting i hengiven tjeneste som at høre og synge om Viṣṇu og ikke om nogen halvgud eller noget menneske. Det er hengivenhed: śravaṇaṁ kīrtanaṁ viṣṇoḥ og smaraṇam, at huske Ham. En sådan mahātmā er fast besluttet på i sidste ende at opnå at være sammen med den Højeste Herre i en af de fem transcendentale rasaer. For at opnå denne fuldendelse engagerer han alle sine mentale, kropslige, verbale og alle andre aktiviteter i den Højeste Herre, Śrī Kṛṣṇas, tjeneste. Dét kaldes fuldstændig Kṛṣṇa-bevidsthed.

En el servicio devocional hay ciertas actividades que se llaman «determinadas», tales como el ayuno en ciertos días, como el undécimo día de la Luna, ekādaśī, y el día de la aparición del Señor. Todas esas reglas y regulaciones las presentan los grandes ācāryas para aquellos que verdaderamente están interesados en ganarse la compañía de la Suprema Personalidad de Dios en el mundo trascendental. Los mahātmās, las grandes almas, observan estrictamente todas esas reglas y regulaciones, y, en consecuencia, es seguro que conseguirán el resultado deseado.

I hengiven tjeneste er der visse ting, der kaldes beslutsomme, såsom at faste på særlige dage som Månens ellevte dag (ekādaśī) og på Herrens åbenbarelsesdag. De store ācāryaer har givet alle disse regler og forskrifter for dem, der virkelig er interesseret i at få adgang til Guddommens Højeste Personligheds selskab i den transcendentale verden. Mahātmāerne eller de store sjæle overholder strengt alle disse regler og forskrifter og kan som sådan være sikre på at opnå det ønskede resultat.

Como se describe en el segundo verso de este capítulo, el servicio devocional no solo es sencillo, sino que además se puede ejecutar alegremente. Uno no tiene que someterse a ninguna austeridad o penitencia severa. Se puede llevar esta vida en medio del servicio devocional, bajo la guía de un maestro espiritual experto, y en cualquier posición, ya sea como casado, como sannyāsī o como brahmacārī; en cualquier posición y en cualquier parte del mundo se puede llevar a cabo ese servicio devocional que se le presta a la Suprema Personalidad de Dios, y de ese modo llegar a ser realmente un mahātmā, una gran alma.

Som beskrevet i vers 2 i dette kapitel er hengiven tjeneste ikke bare nem, men kan tilmed gøres med glæde. Man behøver ikke at gennemgå streng askese eller bodsøvelse. Man kan leve dette liv i hengiven tjeneste under vejledning af en dygtig åndelig mester i en hvilken som helst situation, uanset om det er som husholder, sannyāsī eller brahmacārī. Ligegyldigt hvilken status man har, eller hvor i verden man befinder sig, kan man engagere sig i denne hengivne tjeneste til Guddommens Højeste Personlighed og således blive en virkelig mahātmā, en stor sjæl.