Skip to main content

TEXT 1

TEXT 1

Texto

Tekst

śrī-bhagavān uvāca
idaṁ tu te guhya-tamaṁ
pravakṣyāmy anasūyave
jñānaṁ vijñāna-sahitaṁ
yaj jñātvā mokṣyase ’śubhāt
śrī-bhagavān uvāca
idaṁ tu te guhya-tamaṁ
pravakṣyāmy anasūyave
jñānaṁ vijñāna-sahitaṁ
yaj jñātvā mokṣyase ’śubhāt

Palabra por palabra

Synonyms

śrī-bhagavān uvāca — la Suprema Personalidad de Dios dijo; idam — este; tu — pero; te — a ti; guhya-tamam — lo más confidencial; pravakṣyāmi — estoy hablando; anasūyave — al que no es envidioso; jñānam — conocimiento; vijñāna — conocimiento revelado; sahitam — con; yat — el cual; jñātvā — sabiendo; mokṣyase — te liberarás; aśubhāt — de esta desoladora existencia material.

śrī-bhagavān uvāca — Guddommens Højeste Personlighed sagde; idam — denne; tu — men; te — til dig; guhya-tamam — den mest fortrolige; pravakṣyāmi — Jeg taler; anasūyave — til den, der ikke er misundelig; jñānam — viden; vijñāna — realiseret viden; sahitam — med; yat — hvilken; jñātvā — efter at have forstået; mokṣyase — du vil blive befriet; aśubhāt — fra denne lidelsesfyldte materielle eksistens.

Traducción

Translation

La Suprema Personalidad de Dios dijo: Mi querido Arjuna, como tú nunca Me envidias, te he de impartir ese conocimiento y esa comprensión que son de lo más confidenciales, con lo cual te verás liberado de los sufrimientos de la existencia material.

Guddommens Højeste Personlighed sagde: Min kære Arjuna, eftersom du aldrig er misundelig på Mig, skal Jeg nu give dig den mest fortrolige viden og erkendelse. Når du kender den, vil du blive befriet for den materielle tilværelses lidelser.

Significado

Purport

A medida que el devoto oye hablar del Señor Supremo, se va iluminando. Este proceso de oír se recomienda en el Śrīmad-Bhāgavatam: «Los mensajes de la Suprema Personalidad de Dios están llenos de potencias, y esas potencias se pueden conocer a plenitud si los temas relacionados con la Divinidad Suprema se discuten entre devotos. Esto no se puede lograr por medio de la relación con los especuladores mentales o los eruditos académicos, ya que es un conocimiento revelado».

FORKLARING: I takt med, at en hengiven hører mere og mere om den Højeste Herre, bliver han oplyst. Denne høreproces bliver anbefalet i Śrīmad-Bhāgavatam (3.25.25): “Guddommens Højeste Personligheds budskaber er fulde af kraft, og den kraft kan erkendes, hvis emner om den Højeste Guddom diskuteres i selskab med hengivne. Da det er realiseret viden, kan man ikke opnå dette i intellektuelle spekulanter eller akademisk lærdes selskab.”

Los devotos están dedicados constantemente al servicio del Señor Supremo. El Señor se da cuenta de la mentalidad y de la sinceridad de una entidad viviente en particular que esté dedicada al cultivo de conciencia de Kṛṣṇa, y le da la inteligencia para que entienda la ciencia de Kṛṣṇa en compañía de devotos. La discusión acerca de Kṛṣṇa es algo muy potente, y si una persona afortunada tiene esa clase de compañía y trata de asimilar el conocimiento, es seguro entonces que va a progresar hacia la comprensión espiritual. El Señor Kṛṣṇa, a fin de animar a Arjuna a elevarse cada vez más en el potente servicio de Él, describe en este noveno capítulo asuntos más confidenciales que cuantos ya ha revelado.

De hengivne er konstant engageret i den Højeste Herres tjeneste. Herren forstår udmærket mentaliteten og oprigtigheden hos et bestemt levende væsen, der er engageret i Kṛṣṇa-bevidsthed, og giver ham den fornødne intelligens til at kunne forstå videnskaben om Kṛṣṇa i hengivnes selskab. Diskussion af Kṛṣṇa er meget kraftfuld, og hvis man er så heldig at have et sådant selskab og prøver at tilegne sig denne viden, vil man helt sikkert gøre fremskridt imod åndelig erkendelse. For at opmuntre Arjuna til stadig større fremskridt i Sin kraftfulde tjeneste beskriver Herren Kṛṣṇa her i kapitel 9 ting, der er endnu mere fortrolige end dem, Han hidtil har afsløret.

El comienzo en sí del Bhagavad-gītā, el primer capítulo, es más o menos una introducción al resto del libro; y en el segundo y tercer capítulo, el conocimiento espiritual que se describe se dice que es confidencial. Los temas que se discuten en los capítulos séptimo y octavo estan relacionados específicamente con el servicio devocional, y, por consiguiente, este capítulo se dice que es el más confidencial de todos. Aquel que está situado en el plano del conocimiento más confidencial acerca de Kṛṣṇa, es trascendental por naturaleza; por ello, esa persona no tiene angustias materiales, aunque se encuentre en el mundo material. En el Bhakti-rasāmṛta-sindhu se dice que, aunque aquel que tiene un deseo sincero de prestarle un amoroso servicio al Señor Supremo se encuentre en el estado condicional de la existencia material, se debe considerar que está liberado. De igual modo, en el décimo capítulo del Bhagavad-gītā observaremos que cualquiera que se ocupe de esa manera es una persona liberada.

Bhagavad-gītās første kapitel er stort set en introduktion til resten af bogen, og den åndelige kundskab, der bliver beskrevet i kapitel 2 og 3, betegnes som fortrolig. Emnerne under behandling i kapitel 7 og 8 handler i særdeleshed om hengiven tjeneste, og da de bringer oplysning i Kṛṣṇa-bevidsthed, bliver de omtalt som endnu mere fortrolige. Men de spørgsmål, der behandles i kapitel 9, handler udelukkende om ægte, ren hengivenhed. Derfor kaldes dette den mest fortrolige viden. Den, der er forankret i denne mest fortrolige viden om Kṛṣṇa, er helt naturligt transcendental. Han lider derfor ingen materielle kvaler, selv om han befinder sig i den materielle verden. I Bhakti-rasāmṛta-sindhu (1.2.187) står der, at selv om en person, der har et oprigtigt ønske om at tjene den Højeste Herre med kærlighed, befinder sig i den materielle tilværelses betingede tilstand, skal han stadigvæk anses for at være befriet. På samme måde finder vi i Bhagavad-gītās kapitel 10, at enhver, der er engageret på den måde, er en befriet person.

Ahora bien, este primer verso tiene un significado especial. Las palabras idaṁ jñānam (“este conocimiento”) se refieren al servicio devocional puro, el cual consta de nueve actividades diferentes: oír, cantar, recordar, servir, adorar, orar, obedecer, mantener una amistad y entregarlo todo. Por medio de la práctica de estos nueve elementos del servicio devocional, uno se eleva al estado de conciencia espiritual, conciencia de Kṛṣṇa. Cuando el corazón de uno se limpia así de la contaminación material, se puede entender esta ciencia de Kṛṣṇa. El simple hecho de entender que la entidad viviente no es material, no es suficiente. Eso puede que sea el comienzo de la comprensión espiritual, pero uno debe reconocer la diferencia que hay entre las actividades del cuerpo y las actividades espirituales de aquel que entiende que no es el cuerpo.

Dette første vers er af særlig betydning. Ordene idaṁ jñānam (“denne viden”) refererer til ren hengiven tjeneste, der består af ni forskellige aktiviteter: at høre, tale, huske, tjene, tilbede, bede, adlyde, slutte venskab og overgive alting. Ved at praktisere disse ni former for hengiven tjeneste bliver man ophøjet til åndelig bevidsthed, Kṛṣṇa-bevidsthed. Når hjertet således er renset for materiel besmittelse, kan man forstå videnskaben om Kṛṣṇa. Det er ikke nok bare at forstå, at det levende væsen ikke er materielt. Det kan være begyndelsen til åndelig erkendelse, men man skal kunne skelne mellem kropslige handlinger og de åndelige handlinger hos den, der forstår, at han ikke er kroppen.

En el séptimo capítulo ya hemos discutido la opulenta potencia de la Suprema Personalidad de Dios, Sus diferentes energías, la naturaleza inferior y la superior, y toda esta manifestación material. Ahora, en el capítulo nueve, se describirán las glorias del Señor.

I kapitel 7 har vi allerede set på Guddommens Højeste Personligheds overdådige kraft, Hans forskellige energier, den højere og den lavere natur og hele den materielle manifestation. Her i kapitel 9 vil Herrens herligheder nu blive diskuteret.

La palabra sánscrita anasūyave que aparece en este verso, también es muy significativa. Por lo general, los comentaristas, aun si son sumamente eruditos, envidian todos a Kṛṣṇa, la Suprema Personalidad de Dios. Hasta los eruditos más entendidos de todos escriben acerca del Bhagavad-gītā de un modo muy equivocado. Como ellos están envidiosos de Kṛṣṇa, sus comentarios son inútiles. Los comentarios que dan los devotos del Señor son genuinos. Nadie que sea envidioso puede explicar el Bhagavad-gītā o proporcionar un conocimiento perfecto acerca de Kṛṣṇa. Aquel que critica el carácter de Kṛṣṇa sin conocer a Kṛṣṇa, es un necio. Luego se debe tener el sumo cuidado de evitar esos comentarios. Para aquel que entiende que Kṛṣṇa es la Suprema Personalidad de Dios, la Personalidad pura y trascendental, estos capítulos le serán de sumo provecho.

Sanskritordet anasūyave i dette vers er også meget betydningsfuldt. Som regel er kommentatorerne, selv hvis de er meget lærde, misundelige på Kṛṣṇa, Guddommens Højeste Personlighed. Selv de allermest lærde intellektuelle skriver meget unøjagtigt om Bhagavad-gītā. Fordi de er misundelige på Kṛṣṇa, er deres kommentarer værdiløse. Men kommentarer fra Herrens hengivne er ægte. Ingen kan forklare Bhagavad-gītā eller give fuldkommen viden om Kṛṣṇa, hvis de er misundelige. Den, der kritiserer Kṛṣṇas karakter uden at kende Ham, er en tåbe, så den slags kommentarer bør omhyggeligt undgås. For den, der forstår, at Kṛṣṇa er Guddommens Højeste Personlighed, den rene og transcendentale personlighed, vil disse kapitler derimod være til stor nytte.