Skip to main content

TEXT 5

TEXT 5

Texto

Tekst

apareyam itas tv anyāṁ
prakṛtiṁ viddhi me parām
jīva-bhūtāṁ mahā-bāho
yayedaṁ dhāryate jagat
apareyam itas tv anyāṁ
prakṛtiṁ viddhi me parām
jīva-bhūtāṁ mahā-bāho
yayedaṁ dhāryate jagat

Palabra por palabra

Synonyms

aparā — inferior; iyam — esta; itaḥ — además de esta; tu — pero; anyām — otra; prakṛtim — energía; viddhi — trata de entender; me — Mi; parām — superior; jīva-bhūtām — que consiste en las entidades vivientes; mahā-bāho — ¡oh, tú, el de los poderosos brazos!; yayā — por quienes; idam — este; dhāryate — es utilizado o explotado; jagat — el mundo material.

aparā — lavere; iyam — denne; itaḥ — ud over denne; tu — men; anyām — en anden; prakṛtim — energi; viddhi — prøv blot at forstå; me — Min; parām — højere; jīva-bhūtām — som består af de levende væsener; mahā-bāho — O du med vældige arme; yayā — af hvem; idam — denne; dhāryate — bruges eller udnyttes; jagat — den materielle verden.

Traducción

Translation

Además de todo ello, ¡oh, Arjuna, el de los poderosos brazos!, hay una energía Mía que es superior, la cual consiste en las entidades vivientes que están explotando los recursos de esa naturaleza material inferior.

Ud over disse har Jeg en anden, en højere energi, der består af de levende væsener, der udnytter ressourcerne i denne lavere materielle natur, O stærkarmede Arjuna.

Significado

Purport

Aquí se menciona claramente que las entidades vivientes pertenecen a la naturaleza (o energía) superior del Señor Supremo. La energía inferior es la materia que se manifiesta en diferentes elementos, es decir, tierra, agua, fuego, aire, éter, mente, inteligencia y ego falso. Ambas formas de la naturaleza material, es decir, la burda (la tierra, etc.) y la sutil (la mente, etc.), son productos de la energía inferior. Las entidades vivientes, que están explotando esas energías inferiores con diferentes propósitos, constituyen la energía superior del Señor Supremo, y se debe a esta energía que el mundo material por entero funcione. La manifestación cósmica no tiene ningún poder de actuar, a menos que la mueva la energía superior, la entidad viviente. A las energías siempre las controla el energético, y, en consecuencia, las entidades vivientes siempre están controladas por el Señor; ellas no tienen una existencia independiente. Ellas nunca son igual de poderosas, como lo creen hombres faltos de inteligencia. La diferencia que hay entre las entidades vivientes y el Señor se describe en el Śrīmad-Bhāgavatam (10.87.30) de la siguiente manera:

FORKLARING: Her bliver det klart og tydeligt fastslået, at de levende væsener tilhører den Højeste Herres højere natur (eller energi). Den lavere energi er materie, der manifesteres i forskellige elementer som jord, vand, ild, luft, æter, sind, intelligens og falsk ego. Begge slags materiel natur, nemlig den grove (jord osv.) såvel som den subtile (sind osv.), er frembringelser af den lavere energi. De levende væsener, der udnytter disse lavere energier til forskellige formål, er den Højeste Herres højere energi, og det er på grund af denne energi, at hele den materielle verden fungerer. Den kosmiske manifestation har ingen kraft til at handle, medmindre den bliver animeret af den højere energi, det levende væsen. Energier står altid under den energiskes kontrol, og derfor er de levende væsener altid under Herrens kontrol. De har ingen uafhængig eksistens. De er aldrig lige så kraftfulde som Herren, som uintelligente mennesker antager det. Forskellen på de levende væsener og Herren bliver beskrevet i Śrīmad-Bhāgavatam (10.87.30) som følger:

aparimitā dhruvās tanu-bhṛto yadi sarva-gatās
tarhi na śāsyateti niyamo dhruva netarathā
ajani ca yan-mayaṁ tad avimucya niyantṛ bhavet
samam anujānatāṁ yad amataṁ mata-duṣṭatayā
aparimitā dhruvās tanu-bhṛto yadi sarva-gatās
tarhi na śāsyateti niyamo dhruva netarathā
ajani ca yan-mayaṁ tad avimucya niyantṛ bhavet
samam anujānatāṁ yad amataṁ mata-duṣṭatayā

«¡Oh, Tú, el Eterno Supremo!, si las entidades vivientes encarnadas fuesen eternas y omnipresentes como Tú, entonces no estarían bajo Tu control. Pero si consideramos que las entidades vivientes son diminutas energías de Su Señoría, entonces de inmediato quedan sujetas a Tu control supremo. Por lo tanto, la verdadera liberación entraña el que las entidades vivientes se entreguen a Tu control, y esa entrega las hará felices. Solo en esa posición constitucional pueden ellas ser controladoras. De modo que, los hombres con conocimiento limitado que defienden la teoría monista de que Dios y las entidades vivientes son iguales en todos los aspectos, de hecho están guiados por una opinión errada y contaminada».

“O Du Højeste evige! Hvis de legemliggjorte levende væsener var evige og altgennemtrængende som Dig, ville de ikke være under Din kontrol. Men hvis de levende væsener accepteres som Dine ubetydeligt små energier, er de øjeblikkeligt underlagt Din suveræne kontrol. Virkelig befrielse indebærer derfor, at de levende væsener overgiver sig til Din myndighed, og den overgivelse vil gøre dem lykkelige. Kun i denne naturlige tilstand kan de være herskere. Mennesker, der med en begrænset viden er eksponenter for den monistiske teori om, at Gud og de levende væsener er lige i alle henseender, lader sig derfor i virkeligheden lede af en forkert og uren opfattelse.”

El Supremo Señor Kṛṣṇa es el único controlador, y todas las entidades vivientes son controladas por Él. Esas entidades vivientes son la energía superior de Él, porque la calidad de su existencia es idéntica a la del Supremo, pero ellas nunca son iguales al Señor en lo que respecta a la cantidad de poder. Mientras la energía superior (la entidad viviente) explota la energía inferior burda y sutil (la materia), olvida su verdadera mente e inteligencia espirituales. Ese olvido se debe a la influencia de la materia en la entidad viviente. Pero cuando la entidad viviente se libera de la influencia de la ilusoria energía material, alcanza la etapa denominada mukti, o liberación. El ego falso, bajo la influencia de la ilusión material, piensa: «Yo soy materia, y las cosas materiales que adquiera son mías». Él llega a comprender por completo su verdadera posición, cuando se libera de todas las ideas materiales, entre ellas el concepto de volverse uno con Dios en todos los aspectos. Así pues, se puede concluir que el Gītā confirma que la entidad viviente es solo una de las múltiples energías de Kṛṣṇa; y cuando esta energía se libera de la contaminación material, se vuelve plenamente consciente de Kṛṣṇa, o liberada.

Den Højeste Herre, Kṛṣṇa, er den eneste hersker, og alle levende væsener bliver behersket af Ham. Disse levende væsener er Hans højere energi, for kvalitetsmæssigt er deres eksistens ét med den Højeste, men med hensyn til størrelse og kapacitet kan de på intet tidspunkt måle sig med Herren. Når den højere energi (det levende væsen) udnytter den grove og den subtile lavere energi (materien), glemmer den sit virkelige åndelige sind og intelligens. Denne glemsel skyldes materiens indflydelse på det levende væsen. Men når det levende væsen bliver fri for indflydelsen fra den illusoriske materielle energi, opnår det mukti-stadiet eller befrielse. Under indflydelse af den materielle illusion tror det falske ego: “Jeg er materie, og materielle ting er mine.” Ens virkelige position erkendes, når man befries for alle materielle opfattelser inklusive ideen om at blive ét med Gud i alle henseender. Man kan derfor konkludere, at Bhagavad-gītā bekræfter, at det levende væsen blot er en af Kṛṣṇas mangfoldige energier, og når denne energi frigøres fra den materielle besmittelse, bliver den helt Kṛṣṇa-bevidst eller befriet.