Skip to main content

TEXT 14

TEXT 14

Texto

Tekst

daivī hy eṣā guṇa-mayī
mama māyā duratyayā
mām eva ye prapadyante
māyām etāṁ taranti te
daivī hy eṣā guṇa-mayī
mama māyā duratyayā
mām eva ye prapadyante
māyām etāṁ taranti te

Palabra por palabra

Synonyms

daivī — trascendental; hi — ciertamente; eṣā — esta; guṇa-mayī — integrada por las tres modalidades de la naturaleza material; mama — Mi; māyā — energía; duratyayā — muy difícil de superar; mām — a Mí; eva — ciertamente; ye — aquellos que; prapadyante — se entregan; māyām etām — esta energía ilusoria; taranti — superar; te — ellos.

daivī — transcendental; hi — afgjort; eṣā — denne; guṇa-mayī — som består af den materielle naturs tre kvaliteter; mama — Min; māyā — energi; duratyayā — meget vanskelig at overvinde; mām — til Mig; eva — afgjort; ye — de, som; prapadyante — overgiver sig; māyām etām — denne illusoriske energi; taranti — overvinder; te — de.

Traducción

Translation

Esta energía divina Mía, integrada por las tres modalidades de la naturaleza material, es difícil de superar. Pero aquellos que se han entregado a Mí, pueden atravesarla fácilmente.

Denne Min guddommelige energi, der består af den materielle naturs tre kvaliteter, er vanskelig at gøre sig fri af. Men de, der har overgivet sig til Mig, kan let sætte sig ud over den.

Significado

Purport

La Suprema Personalidad de Dios tiene infinidad de energías, y todas ellas son divinas. Aunque las entidades vivientes son parte de Sus energías y, por ende, son divinas, debido al contacto con la energía material, su poder superior original se cubre. Al uno estar cubierto de ese modo por la energía material, no le es posible superar la influencia de ella. Como se dijo anteriormente, puesto que tanto la naturaleza material como la espiritual son emanaciones de la Suprema Personalidad de Dios, son eternas. Las entidades vivientes pertenecen a la naturaleza superior y eterna del Señor, pero debido a que se han contaminado con la naturaleza inferior, la materia, su ilusión también es eterna. Al alma condicionada se la llama, por lo tanto, nitya-baddha, o eternamente condicionada. Nadie puede averiguar la historia de cómo se volvió condicionada en una cierta fecha de la historia material. En consecuencia, su liberación de las garras de la naturaleza material es muy difícil, aun a pesar de que la naturaleza material es una energía inferior, ya que, en fin de cuentas, a la energía material la conduce la voluntad suprema, la cual la entidad viviente no puede superar. A la naturaleza material inferior se la define aquí como naturaleza divina, debido a su nexo divino y a que la mueve la voluntad divina. Aunque la naturaleza material es inferior, como la conduce la voluntad divina actúa de un modo muy maravilloso en la construcción y destrucción de la manifestación cósmica. Los Vedas confirman eso de la siguiente manera: māyāṁ tu prakṛtiṁ vidyān māyināṁ tu maheśvaram. «Aunque māyā [la ilusión] es falsa o temporal, el trasfondo de māyā es el mago supremo, la Personalidad de Dios, quien es Maheśvara, el controlador supremo» (Śvetāśvatara Upaniṣad 4.10).

FORKLARING: Guddommens Højeste Personlighed har utallige energier, og de er alle guddommelige. Skønt de levende væsener er en del af Hans energier og derfor er guddommelige, er deres oprindelige højere natur dækket over på grund af deres kontakt med den materielle energi. Når man på den måde er dækket af den materielle energi, kan man umuligt sætte sig ud over dens indflydelse. Som tidligere omtalt er både de åndelige og materielle naturer evige, for de udspringer fra Guddommens Højeste Personlighed. De levende væsener tilhører Herrens evige højere natur, men på grund af forureningen fra den lavere natur, materie, er deres illusion også evig. Den betingede sjæl kaldes derfor nitya-baddha eller evigt betinget. Ingen kan spore tilbage i fortiden og finde det særlige tidspunkt i den materielle verdens historie, hvor vedkommende blev betinget. Derfor er det også meget svært for os at slippe ud af kløerne på den materielle natur, selv om den materielle natur er en lavere energi, for den materielle energi styres til syvende og sidst af den højeste vilje, som det levende væsen ikke kan undslippe. Her bliver den lavere materielle natur defineret som en guddommelig natur på grund af dens guddommelige forbindelse og dens bevægelse ifølge den guddommelige vilje. Fordi den materielle natur styres af den guddommelige vilje, agerer den, selv om den er en lavere energi, så forunderligt i skabelsen og udslettelsen af den kosmiske manifestation. Vedaerne (Śvetāśvatara Upaniṣad 4.10) bekræfter dette. Māyāṁ tu prakṛtiṁ vidyān, māyinaṁ tu maheśvaram: “Selv om māyā [illusion] er falsk eller midlertidig, er baggrunden for māyā den største magiker, Guddommens Personlighed, der er Maheśvara, den højeste hersker.”

Otro significado de guṇa es soga; se debe entender que el alma condicionada está fuertemente atada por las sogas de la ilusión. Un hombre que está atado de pies y manos no puede liberarse por sí solo; él debe recibir la ayuda de una persona que no esté atada. Como los atados no pueden ayudar a los atados, la persona que venga al rescate debe estar liberada. Por consiguiente, solo el Señor Kṛṣṇa o Su representante genuino, el maestro espiritual, pueden soltar al alma condicionada. Sin esa ayuda superior, uno no se puede librar del cautiverio de la naturaleza material. El servicio devocional, o el proceso de conciencia de Kṛṣṇa, puede ayudarlo a uno a lograr esa liberación. Como Kṛṣṇa es el Señor de la energía ilusoria, Él puede ordenarle a esa energía infranqueable que suelte al alma condicionada. Él ordena esa liberación por Su misericordia sin causa para con el alma entregada y por el afecto paternal que siente por la entidad viviente, quien es originalmente un hijo querido del Señor. De manera que, entregarse a los pies de loto del Señor es la única forma de liberarse de las garras de la estricta naturaleza material.

En anden betydning af ordet guṇa er “reb”. Det skal forstås på den måde, at den betingede sjæl er stramt bundet med illusionens reb. Et menneske, der er bundet på hænder og fødder, kan ikke komme fri af sig selv. Man er nødt til at få hjælp fra en, der ikke er bundet. Fordi den, der er bundet, ikke kan hjælpe en anden, der også er bundet, må redningsmanden selv være befriet. Derfor kan kun Herren Kṛṣṇa eller Hans ægte repræsentant, den åndelige mester, sætte den betingede sjæl fri. Uden en sådan højere hjælp kan man ikke blive frigjort fra bindingen til den materielle natur. Hengiven tjeneste eller Kṛṣṇa-bevidsthed kan hjælpe én til en sådan frigørelse. Eftersom Kṛṣṇa er Herren over den illusoriske energi, kan Han give denne uovervindelige energi ordre til at sætte den betingede sjæl fri. Han beordrer denne frigivelse på grund af Sin årsagsløse nåde mod den overgivne sjæl og Sin faderlige kærlighed til det levende væsen, der oprindeligt er en elsket søn af Herren. At overgive sig til Herrens lotusfødder er derfor den eneste måde at slippe ud af kløerne på den strenge materielle natur.

Las palabras mām eva también son significativas. Mām significa «a Kṛṣṇa (Viṣṇu)» únicamente, y no a Brahmā o Śiva. Aunque Brahmā y Śiva son sumamente elevados y se encuentran prácticamente en el nivel de Viṣṇu, esas encarnaciones de rajo-guṇa (la pasión) y tamo-guṇa (la ignorancia) no pueden liberar al alma condicionada de las garras de māyā. En otras palabras, tanto Brahmā como Śiva se encuentran también bajo la influencia de māyā. Solo Viṣṇu es el amo de māyā; por lo tanto, solo Él puede poner en libertad al alma condicionada. Los Vedas (Śvetāśvatara Upaniṣad 3.8) confirman eso en la frase tam eva viditvā, es decir, «La libertad se logra únicamente al entender a Kṛṣṇa». Incluso el Señor Śiva afirma que la liberación se puede lograr únicamente por la misericordia de Viṣṇu. El Señor Śiva dice: mukti-pradātā sarveṣāṁ viṣṇur eva na saṁśayaḥ, «No hay ninguna duda de que Viṣṇu es el que le otorga la liberación a todo el mundo».

Ordene mām eva er også betydningsfulde. Mām betyder til Kṛṣṇa (Viṣṇu) alene og ikke til Brahmā eller Śiva. Selv om Brahmā og Śiva er meget ophøjede og næsten på samme plan som Viṣṇu, kan sådanne inkarnationer af rajo-guṇa (lidenskab) og tamo-guṇa (uvidenhed) ikke frigøre den betingede sjæl fra māyās kløer. Både Brahmā og Śiva er med andre ord også under māyās indflydelse. Kun Viṣṇu er Herre over māyā. Det er derfor kun Ham, der kan sætte den betingede sjæl fri. Vedaerne (Śvetāśvatara Upaniṣad 3.8) bekræfter dette med udtrykket tam eva viditvā eller “frihed er kun mulig ved at forstå Kṛṣṇa”. Selv Herren Śiva bekræfter, at befrielse kun er mulig ved Viṣṇus nåde. Herren Śiva udtaler (Harivaṁśa Purāṇa 3.80.30), mukti-pradātā sarveṣāṁ, viṣṇur eva na saṁśayaḥ: “Viṣṇu er utvivlsomt den, der skænker alle befrielse.”