Skip to main content

TEXT 32

TEXT 32

Texto

Tekst

ātmaupamyena sarvatra
samaṁ paśyati yo ’rjuna
sukhaṁ vā yadi vā duḥkhaṁ
sa yogī paramo mataḥ
ātmaupamyena sarvatra
samaṁ paśyati yo ’rjuna
sukhaṁ vā yadi vā duḥkhaṁ
sa yogī paramo mataḥ

Palabra por palabra

Synonyms

ātma — con su yo; anupamyena — mediante la comparación; sarvatra — en todas partes; samam — igualmente; paśyati — ve; yaḥ — aquel que; arjuna — ¡oh, Arjuna!; sukham — felicidad; — o; yadi — si; — o; duḥkham — aflicción; saḥ — ese; yogī — un trascendentalista; paramaḥ — perfecto; mataḥ — se considera.

ātma — med sit selv; aupamyena — i sammenligning; sarvatra — overalt; samam — ligeligt; paśyati — ser; yah — den, der; arjuna — O Arjuna; sukham — lykke; — eller; yadi — hvis; — eller; duḥkham — lidelse; saḥ — sådan; yogī — en transcendentalist; paramaḥ — fuldendt; mataḥ — anses for at være.

Traducción

Translation

¡Oh, Arjuna!, aquel que, mediante la comparación con su propio ser, ve la verdadera igualdad de todos los seres tanto en su felicidad como en su aflicción, es un yogī perfecto.

Den fuldendte yogī er ham, der ved sammenligning med sig selv ser den sande lighed mellem alle levende væsener i deres lykke og deres lidelse, O Arjuna!

Significado

Purport

Aquel que está consciente de Kṛṣṇa es un yogī perfecto; él está consciente de la felicidad y la aflicción de todos, en virtud de su propia experiencia personal. La causa de la aflicción de una entidad viviente la constituye el olvido de la relación que ella tiene con Dios. Y la causa de la felicidad la constituye el hecho de saber que Kṛṣṇa es el disfrutador supremo de todas las actividades del ser humano, el propietario de todas las tierras y de todos los planetas, y el amigo más sincero de todas las entidades vivientes. El yogī perfecto sabe que el ser viviente, quien está condicionado por las modalidades de la naturaleza material, está supeditado al triple sufrimiento material, debido al olvido de la relación que tiene con Kṛṣṇa. Como aquel que está consciente de Kṛṣṇa es feliz, trata de distribuir el conocimiento de Kṛṣṇa por todas partes. Puesto que el yogī perfecto trata de divulgar la importancia de volverse consciente de Kṛṣṇa, él es el mejor filántropo del mundo y es el servidor más querido por el Señor. Na ca tasmān manuṣyeṣu kaścin me priya-kṛttamaḥ (Bg. 18.69). En otras palabras, el devoto del Señor siempre vela por el bienestar de todas las entidades vivientes, y, de ese modo, él es en verdad el amigo de todo el mundo. Él es el mejor yogī, porque no desea la perfección del yoga para su beneficio personal, sino que se esfuerza también por los demás. Él no envidia a sus semejantes. He aquí un contraste entre el devoto puro del Señor y un yogī que solo está interesado en su elevación personal. El yogī que se ha retirado a un lugar apartado con el fin de meditar perfectamente, puede que no sea tan perfecto como un devoto que está tratando lo mejor que puede de hacer que cada hombre se vuelva hacia el cultivo de conciencia de Kṛṣṇa.

FORKLARING: Den, der er Kṛṣṇa-bevidst, er en perfekt yogī. I kraft af sin egen personlige erfaring er han bevidst om alle andres lykke og lidelse. Grunden til det levende væsens ulykke er, at han har glemt sit forhold til Gud. Og grunden til hans lykke er, at han forstår, at Kṛṣṇa er den højeste nyder af alle menneskets handlinger, at Han er ejeren af alle lande og alle planeter, og at Han er alle levende væseners mest velmenende ven. Den fuldendte yogī ved, at det levende væsen, der er betinget af den materielle naturs kvaliteter, er underlagt de trefoldige lidelser, fordi det har glemt sit forhold til Kṛṣṇa. Og siden en person i Kṛṣṇa- bevidsthed er lykkelig, forsøger han at videregive denne viden om Kṛṣṇa overalt. Eftersom den fuldendte yogī prøver at udbrede vigtigheden af at blive Kṛṣṇa-bevidst, er han verdens bedste filantrop, og han er Herrens kæreste tjener. Na ca tasmān manuṣyeṣu, kaścin me priya-kṛttamaḥ (Bg. 18.69). En hengiven tænker med andre ord hele tiden på alle levende væseners velfærd, og således er han i virkeligheden alles ven. Han er den bedste yogī, for han tragter ikke efter perfektion i yoga for sin egen skyld alene, men prøver også at hjælpe andre til at blive fuldkomne. Han er ikke misundelig på sine medskabninger. Her er der en kontrast mellem Herrens rene hengivne og en yogī, der kun er interesseret i sin egen ophøjelse. Yogīen, der har fortrukket sig til et afsides sted for at kunne meditere helt perfekt, er ikke nødvendigvis lige så fuldkommen som en hengiven, der gør sit bedste for at vende alle mennesker mod Kṛṣṇa-bevidsthed.