Skip to main content

TEXT 17

TEXT 17

Texto

Tekst

yuktāhāra-vihārasya
yukta-ceṣṭasya karmasu
yukta-svapnāvabodhasya
yogo bhavati duḥkha-hā
yuktāhāra-vihārasya
yukta-ceṣṭasya karmasu
yukta-svapnāvabodhasya
yogo bhavati duḥkha-hā

Palabra por palabra

Synonyms

yukta — regulado; āhāra — comer; vihārasya — recrearse; yukta — regulado; ceṣṭasya — de aquel que trabaja para sostenerse; karmasu — en el desempeño de deberes; yukta — regulado; svapna-avabodhasya — sueño y vigilia; yogaḥ — práctica del yoga; bhavati — se vuelve; duḥkha- — disminuyendo los sufrimientos.

yukta — reguleret; āhāra — spisning; vihārasya — for den, hvis adspredelse; yukta — reguleret; ceṣṭasya — for den, der arbejder for at forsørge; karmasu — i udførelse af pligter; yukta — regulerede; svapna- avabodhasya — for den, hvis søvn og vågen tilstand; yogaḥ — udøvelse af yoga; bhavati — bliver; duḥkha- — det, der mindsker lidelse.

Traducción

Translation

Aquel que es regulado en sus hábitos de comer, dormir, recrearse y trabajar, puede mitigar todos los sufrimientos materiales mediante la práctica del sistema de yoga.

Den, der er reguleret i sine vaner med hensyn til spisning, søvn, adspredelse og arbejde, kan mindske alle materielle lidelser ved at følge yoga-systemet.

Significado

Purport

La extravagancia en lo que respecta al comer, dormir, defenderse y aparearse —que son exigencias del cuerpo— puede impedir el adelanto en la práctica del yoga. En lo que se refiere al comer, ello únicamente se puede regular cuando uno se acostumbra a tomar y aceptar prasādam, comida santificada. Según el Bhagavad-gītā (9.26), al Señor Kṛṣṇa se le ofrecen verduras, flores, frutas, granos, leche, etc. De ese modo, una persona con conciencia de Kṛṣṇa se adiestra automáticamente para no aceptar comidas que no son para el consumo humano, o que no se encuentran en la categoría de la bondad. En lo que se refiere al dormir, la persona consciente de Kṛṣṇa siempre está alerta en el desempeño de sus deberes de conciencia de Kṛṣṇa, y, por lo tanto, cualquier tiempo que se emplee innecesariamente en dormir, se considera una gran pérdida. Avyartha-kālātvam: una persona consciente de Kṛṣṇa no puede soportar que ni un minuto de su vida pase sin estar dedicada al servicio del Señor. Luego ella duerme lo mínimo posible. Su ideal a este respecto es Śrīla Rūpa Gosvāmī, quien siempre estaba dedicado al servicio de Kṛṣṇa, y quien no podía dormir más de dos horas al día, y, a veces, ni siquiera eso. Thākura Haridāsa ni siquiera aceptaba prasādam ni dormía ni por un momento, hasta no terminar su rutina diaria de decir con sus cuentas trescientos mil nombres. En lo que respecta al trabajo, una persona consciente de Kṛṣṇa no hace nada que no esté relacionado con los intereses de Kṛṣṇa, y, así pues, su trabajo siempre está regulado y libre de la contaminación de la complacencia de los sentidos. Como no hay ninguna posibilidad de complacer los sentidos, para una persona consciente de Kṛṣṇa no hay esparcimiento material. Y como ella está regulada en todo su trabajo, en todo lo que habla, en todo lo que duerme, en todo el período en que está despierta y en todas las demás actividades del cuerpo, para ella no hay ningún sufrimiento material.

FORKLARING: Overdrivelse med hensyn til at spise, sove, forsvare sig og parre sig, der er kropslige forlangender, kan blokere fremgang i praktiseringen af yoga. Hvad angår ens spisevaner, kan man kun regulere dem, når man har vænnet sig til at indtage og acceptere prasāda, helliggjort mad. Ifølge Bhagavad-gītā (9.26) kan man ofre Herren Kṛṣṇa grøntsager, blomster, frugt, korn, mælk osv. På den måde bliver en person i Kṛṣṇa-bevidsthed automatisk vant til ikke at indtage mad, der ikke er beregnet til mennesker eller ikke er i godhedens kvalitet. Hvad søvn angår, er en Kṛṣṇa-bevidst person altid vågen, når det kommer til at udføre hans pligter, og derfor betragtes tid, der går unødvendigt med at sove, som et stort tab. Avyartha-kālatvam (Cc. Madhya 23.18–19): En Kṛṣṇa-bevidst person kan ikke holde ud at leve så meget som et minut af sit liv uden at være engageret i Herrens tjeneste. Derfor begrænses hans søvnforbrug til et minimum. Hans ideal i denne henseende er Śrīla Rūpa Gosvāmī, der altid var engageret i Kṛṣṇas tjeneste og ikke kunne sove mere end to timer om dagen og nogle gange ikke engang det. Ṭhākura Haridāsa ville ikke engang spise prasāda eller sove så meget som et minut, før han havde afsluttet sin daglige rutine med at recitere 300.000 navne på sin bønnekæde. Når det kommer til arbejde, foretager en Kṛṣṇa-bevidst person sig intet, uden at det er forbundet med Kṛṣṇas interesse, hvilket gør, at hans arbejde altid er reguleret og ubesmittet af sansetilfredsstillelse. Da sansenydelse ikke kommer på tale, har en Kṛṣṇa-bevidst person ingen materiel fritid som sådan. Og eftersom han er reguleret i alt sit arbejde, sin tale, under søvn og i vågen tilstand såvel som i alle sine andre kropslige aktiviteter, er der ingen materiel lidelse for ham.