Skip to main content

TEXT 1

TEXT 1

Texto

Tekst

śrī-bhagavān uvāca
anāśritaḥ karma-phalaṁ
kāryaṁ karma karoti yaḥ
sa sannyāsī ca yogī ca
na niragnir na cākriyaḥ
śrī-bhagavān uvāca
anāśritaḥ karma-phalaṁ
kāryaṁ karma karoti yaḥ
sa sannyāsī ca yogī ca
na niragnir na cākriyaḥ

Palabra por palabra

Synonyms

śrī bhagavān uvāca — el Señor dijo; anāśritaḥ — sin refugiarse; karma-phalam — del resultado del trabajo; kāryam — obligatorio; karma — trabajo; karoti — ejecuta; yaḥ — aquel que; saḥ — él; sannyāsī — en la orden de renuncia; ca — también; yogī — místico; ca — también; na — no; niḥ — sin; agniḥ — fuego; na — ni; ca — también; akriyaḥ — sin deber.

śrī-bhagavān uvāca — Herren sagde; anāśritaḥ — uden at søge tilflugt; karma-phalam — hos arbejdets resultater; kāryam — obligatorisk; karma — arbejde; karoti — udfører; yaḥ — den, som; saḥ — han; sannyāsī — i den forsagende orden; ca — også; yogī — mystiker; ca — også; na — ikke; niḥ — uden; agniḥ — ild; na — ej heller; ca — også; akriyaḥ — uden pligt.

Traducción

Translation

La Suprema Personalidad de Dios dijo: Aquel que no está apegado a los frutos de su trabajo y que trabaja tal como está obligado a hacerlo, se encuentra en la orden de vida de renuncia y es el verdadero místico, y no aquel que no enciende ningún fuego ni ejecuta ningún deber.

Guddommens Højeste Personlighed sagde: Den, der ikke er knyttet til sit arbejdes frugter, men arbejder, som han er forpligtet til, befinder sig i forsagelsens orden. Det er ham, der er den sande mystiker – ikke den, der ingen ild tænder og ingen pligt udfører.

Significado

Purport

En este capítulo, el Señor explica que el proceso del sistema óctuple de yoga es un medio para controlar la mente y los sentidos. Sin embargo, esto es algo que a la generalidad de la gente le resulta muy difícil de ejecutar, especialmente en la era de Kali. Aunque en este capítulo se recomienda el sistema óctuple de yoga, el Señor recalca que el proceso de karma-yoga, o de actuar con conciencia de Kṛṣṇa, es mejor. En este mundo, todos actúan de manera de mantener a su familia y sus enseres, pero nadie trabaja sin algún interés personal, sin alguna gratificación personal, ya sea concentrada o extendida. La pauta de la perfección la marca el actuar con conciencia de Kṛṣṇa, y no el actuar con miras a disfrutar de los frutos del trabajo. Actuar con conciencia de Kṛṣṇa es el deber de toda entidad viviente, ya que, por constitución, todas ellas son partes integrales del Supremo. Las partes del cuerpo trabajan para la satisfacción de todo el cuerpo. Las extremidades del cuerpo no actúan para su propia satisfacción, sino para la satisfacción del todo completo. De igual modo, la entidad viviente que actúa para satisfacer al todo supremo y no para la satisfacción personal, es el sannyāsī perfecto, el yogī perfecto.

FORKLARING: I dette kapitel forklarer Herren, at det ottefoldige yoga-system er en måde at beherske sindet og sanserne på. Dette er dog meget svært for folk i almindelighed at praktisere, især i Kalis tidsalder. Skønt det ottefoldige yoga-system bliver anbefalet i dette kapitel, understreger Herren, at karma-yoga eller handling i Kṛṣṇa-bevidsthed er bedre. Alle handler i denne verden for at forsørge deres familie, og hvad sig dertil hører, men ingen arbejder uden en vis egeninteresse, en eller anden form for personlig tilfredsstillelse, uanset om den er selvcentreret eller bredere. Kriteriet for fuldkommenhed er at handle i Kṛṣṇa- bevidsthed uden at ville nyde arbejdets frugter. Det er alle levende væseners pligt at handle i Kṛṣṇa-bevidsthed, for vi er alle af natur uadskillelige dele af den Højeste. Kroppens dele arbejder for hele kroppens tilfredsstillelse. Kroppens lemmer handler ikke for at tilfredsstille sig selv, men for at gavne den samlede helhed. På samme måde er det levende væsen, der handler, ikke for sin egen personlige tilfredsstillelses skyld, men for at tilfredsstille den højeste helhed, den perfekte sannyāsī og den perfekte yogī.

A veces los sannyāsīs piensan artificialmente que han quedado liberados de todos los deberes materiales, y, en consecuencia, dejan de celebrar agnihotra yajñas (sacrificios de fuego); mas, en realidad, ellos tienen un interés personal, porque tienen por meta el volverse uno con el Brahman impersonal. Ese deseo es superior a cualquier deseo material, pero no deja de motivarlo un interés personal. Así mismo, el yogī místico que practica el sistema de yoga con los ojos entreabiertos y suspendiendo todas las actividades materiales, desea algún tipo de satisfacción para sí mismo. Sin embargo, una persona que actúa con conciencia de Kṛṣṇa trabaja para la satisfacción del todo, sin un interés personal. Una persona consciente de Kṛṣṇa no desea su propia satisfacción. Su medida del éxito la constituye la satisfacción de Kṛṣṇa, y, por ende, ella es el sannyāsī perfecto, o el yogī perfecto. El Señor Caitanya, el símbolo más elevado y perfecto de la renunciación, ora de la siguiente manera:

Nogle gange tror sannyāsīer kunstigt, at de er blevet frigjort for alle materielle pligter, og derfor holder de op med at udføre agnihotra- yajñaer (ildofre), men i virkeligheden er de egoistiske, for deres mål er at blive ét med den upersonlige Brahman. Et sådant ønske er afgjort bedre end noget materielt ønske, men det er ikke uselvisk. På samme måde ønsker den mystiske yogī, der følger yoga-systemet med halvåbne øjne og ophører med alle materielle aktiviteter, en form for tilfredsstillelse af sit personlige selv. Men den, der handler i Kṛṣṇa-bevidsthed, handler for at tilfredsstille helheden uden selvisk interesse. Den, der er Kṛṣṇa-bevidst, har intet ønske om selvisk tilfredsstillelse. Hans kriterium for fuldkommenhed er Kṛṣṇas tilfredsstillelse, og således er han den fuldkomne sannyāsī og fuldkomne yogī. Herren Caitanya, det højeste fuldkomne indbegreb af forsagelse, beder på denne måde (Cc. Madhya 20.29, Śikṣāṣṭaka 4):

na dhanaṁ na janaṁ na sundarīṁ
kavitāṁ vā jagad-īśa kāmaye
mama janmani janmanīśvare
bhavatād bhaktir ahaitukī tvayi
na dhanaṁ na janaṁ na sundarīṁ
kavitāṁ vā jagad-īśa kāmaye
mama janmani janmanīśvare
bhavatād bhaktir ahaitukī tvayi

«¡Oh, Señor Todopoderoso!, no tengo ningún deseo de acumular riquezas, ni de disfrutar de bellas mujeres, ni quiero tener seguidor alguno. Lo único que quiero es tener en mi vida la misericordia sin causa de Tu servicio devocional, nacimiento tras nacimiento» (Śikṣāṣṭaka 4).

“O Almægtige Herre, Jeg nærer intet ønske om at blive rig eller nyde smukke kvinder. Ej heller stræber Jeg efter en masse tilhængere. Det eneste, Jeg ønsker, er den årsagsløse nåde at være beriget med Din hengivne tjeneste i mit liv – fødsel efter fødsel.”