Skip to main content

TEXT 7

TEXT 7

Texto

Tekst

yoga-yukto viśuddhātmā
vijitātmā jitendriyaḥ
sarva-bhūtātma-bhūtātmā
kurvann api na lipyate
yoga-yukto viśuddhātmā
vijitātmā jitendriyaḥ
sarva-bhūtātma-bhūtātmā
kurvann api na lipyate

Palabra por palabra

Synonyms

yoga-yuktaḥ — dedicado al servicio devocional; viśuddha-ātmā — un alma purificada; vijita-ātmā — autocontrolado; jita-indriyaḥ — habiendo conquistado los sentidos; sarva-bhūta-ātma-bhūta-ātmā — compasivo con todas las entidades vivientes; kurvan api — aunque trabaje; na — nunca; lipyate — se enreda.

yoga-yuktaḥ — engageret i hengiven tjeneste; viśuddha-ātmā — en renset sjæl; vijita-ātmā — selvbehersket; jita-indriyaḥ — der har overvundet sanserne; sarva-bhūta — over for alle levende væsener; ātma-bhūta-ātmā — medfølende; kurvan api — selv om han er engageret i arbejde; na — aldrig; lipyate — indvikles.

Traducción

Translation

Aquel que trabaja con devoción, que es un alma pura y que controla la mente y los sentidos es querido por todos, y todos son queridos por él. Aunque esa persona siempre trabaja, jamás se enreda.

Den, der arbejder i hengivenhed og er en ren sjæl, der behersker sit sind og sine sanser, er afholdt af alle, og alle er ham kær. Skønt altid aktiv indvikles en sådan person aldrig.

Significado

Purport

Aquel que se halla en la senda de la liberación mediante el proceso de conciencia de Kṛṣṇa le es muy querido a todo ser viviente, y todo ser viviente le es querido a él. Eso se debe a su conciencia de Kṛṣṇa. Una persona de esa categoría no puede pensar en ningún ser viviente como algo separado de Kṛṣṇa, del mismo modo en que las hojas y las ramas de un árbol no están separadas del árbol. Ella sabe muy bien que, al verter agua en la raíz del árbol, el agua se distribuye por todas las hojas y ramas, o que, al suministrarle comida al estómago, la energía se distribuye automáticamente por todo el cuerpo. Puesto que aquel que trabaja con conciencia de Kṛṣṇa es sirviente de todos, les es muy querido a todos. Y como todo el mundo está satisfecho con su trabajo, él tiene la conciencia pura. Como él tiene la conciencia pura, tiene la mente totalmente controlada. Y como tiene la mente controlada, también tiene los sentidos controlados. Como él siempre tiene la mente fija en Kṛṣṇa, no hay ninguna posibilidad de que se aparte de Kṛṣṇa. Ni tampoco hay la posibilidad de que él ocupe los sentidos en cosas distintas del servicio del Señor. A él no le gusta oír nada que no trate de Kṛṣṇa, no le gusta comer nada que no se le haya ofrecido a Kṛṣṇa, y no desea ir a ninguna parte si ello no tiene que ver con Kṛṣṇa. De modo que, él tiene los sentidos controlados. El hombre que tiene los sentidos controlados no puede ser ofensivo con nadie. Uno pudiera preguntar «¿por qué, entonces, fue Arjuna ofensivo (en la batalla) con otras personas? ¿No tenía él conciencia de Kṛṣṇa?». Arjuna solo fue ofensivo externamente, porque (tal como ya se explicó en el segundo capítulo) todas las personas que estaban reunidas en el campo de batalla seguirían viviendo individualmente, pues el alma no puede ser matada. Así que, en términos espirituales, nadie fue matado en el campo de batalla de Kurukṣetra. Solo se cambiaron sus trajes por orden de Kṛṣṇa, que estaba presente personalmente. Por lo tanto, mientras Arjuna peleaba en el campo de batalla de Kurukṣetra, no estaba de hecho peleando en absoluto; tan solo estaba cumpliendo las órdenes de Kṛṣṇa con plena conciencia de Kṛṣṇa. Una persona como él nunca se enreda en las reacciones del trabajo.

FORKLARING: Den, der igennem Kṛṣṇa-bevidsthed befinder sig på befrielsens vej, er yderst afholdt af alle levende væsener, og han holder også selv af alle levende væsener. Det skyldes hans Kṛṣṇa-bevidsthed. En sådan person kan ikke se noget levende væsen som forskelligt fra Kṛṣṇa, ligesom man ikke ser bladene og grenene på et træ som forskellige fra træet. Han er udmærket klar over, at ved at hælde vand på træets rod vil vandet blive fordelt til alle bladene og grenene, eller ved at give maven mad bliver næringen automatisk fordelt til hele kroppen. Eftersom den, der handler i Kṛṣṇa-bevidsthed, er alles tjener, er han vellidt af alle. Og fordi alle er tilfredse med hans virke, er hans bevidsthed ren. Eftersom hans bevidsthed er ren, er hans sind helt under kontrol, og da hans sind er behersket, er hans sanser også beherskede. Fordi hans sind altid er fæstnet på Kṛṣṇa, er der ingen fare for, at han afviger fra Kṛṣṇa. Lige så lidt er der nogen chance for, at han vil involvere sine sanser i andet end Herrens tjeneste. Han bryder sig ikke om at lytte til andet end ting, der har med Kṛṣṇa at gøre. Han kan ikke lide at spise noget, der ikke er ofret til Kṛṣṇa, og han tager ikke gerne nogen steder hen, hvis Kṛṣṇa ikke er involveret. Derfor er hans sanser under kontrol. Et menneske med beherskede sanser gør ingen fortræd. Så kan man spørge: “Hvorfor var Arjuna da voldelig (i kamp) mod andre? Var han ikke Kṛṣṇa-bevidst?” Jo, det var han, for Arjuna var kun voldelig mod andre overfladisk betragtet, for som allerede forklaret i kapitel 2 ville alle de forsamlede personer på slagmarken fortsætte med deres individuelle eksistens, eftersom sjælen ikke kan slås ihjel. Så åndeligt set blev ingen dræbt på Kurukṣetras slagmark. Det var udelukkende deres ydre klædning, der blev udskiftet på ordre fra Kṛṣṇa, der personligt var til stede. Selv om Arjuna således tilsyneladende kæmpede på Kurukṣetras slagmark, gjorde han det i virkeligheden slet ikke. Han udførte blot Kṛṣṇas ordrer i fuld Kṛṣṇa-bevidsthed. En sådan person indvikles aldrig i arbejdets reaktioner.