Skip to main content

TEXT 11

TEXT 11

Texto

Tekst

ye yathā māṁ prapadyante
tāṁs tathaiva bhajāmy aham
mama vartmānuvartante
manuṣyāḥ pārtha sarvaśaḥ
ye yathā māṁ prapadyante
tāṁs tathaiva bhajāmy aham
mama vartmānuvartante
manuṣyāḥ pārtha sarvaśaḥ

Palabra por palabra

Synonyms

ye — todos los que; yathā — como; mām — a Mí; prapadyante — entrega; tān — a ellos; tathā — así; eva — indudablemente; bhajāmi — Yo recompenso; aham — Yo; mama — Mi; vartma — sendero; anuvartante — siguen; manuṣyāḥ — todos los hombres; pārtha — ¡oh, hijo de Pṛthā!; sarvaśaḥ — en todos los aspectos.

ye — alle, der; yathā — ligesom; mām — til Mig; prapadyante — de overgiver sig; tān — dem; tathā — således; eva — sandelig; bhajāmi — belønner; aham — Jeg; mama — Min; vartma — vej; anuvartante — følger; manuṣyāḥ — alle mennesker; pārtha — O Pṛthās søn; sarvaśaḥ — i alle henseender.

Traducción

Translation

En la medida en que todos ellos se entregan a Mí, Yo los recompenso. Todo el mundo sigue Mi sendero en todos los aspectos, ¡oh, hijo de Pṛthā!

Jeg belønner alle i forhold til deres overgivelse til Mig. Alle følger Min vej i alle henseender, O Pṛthās søn.

Significado

Purport

Todo el mundo está buscando a Kṛṣṇa en los diferentes aspectos de Sus manifestaciones. A Kṛṣṇa, la Suprema Personalidad de Dios, se lo llega a conocer parcialmente en Su refulgencia brahma-jyotir impersonal y como la Superalma omnipresente que mora dentro de todo, incluso dentro de las partículas atómicas. Pero a Kṛṣṇa solo lo llegan a comprender plenamente Sus devotos puros. En consecuencia, Kṛṣṇa es el objeto de la comprensión de todos, y, por eso, absolutamente todo el mundo es satisfecho de un modo acorde con sus deseos de tenerlo. En el mundo trascendental, Kṛṣṇa también corresponde con Sus devotos puros en la actitud trascendental, tal como el devoto quiere que Él sea. Un devoto puede que quiera a Kṛṣṇa como su amo Supremo; otro, como su amigo personal; otro, como su hijo; y aun otro más, como su amante. Kṛṣṇa recompensa a todos los devotos por igual, conforme a sus diferentes intensidades de amor por Él. En el mundo material se encuentran las mismas correspondencias de sentimientos, y el Señor los intercambia igualmente con los diferentes tipos de adoradores. Tanto aquí como en la morada trascendental, los devotos puros se asocian con el Señor en persona, y tienen la oportunidad de prestarle un servicio personal y, de ese modo, obtener una dicha trascendental con Su amoroso servicio. En lo que respecta a los que son impersonalistas y que quieren suicidarse espiritualmente aniquilando la existencia individual de la entidad viviente, Kṛṣṇa también los ayuda, absorbiéndolos en Su refulgencia. Esos impersonalistas no acceden a aceptar a la eterna y bienaventurada Personalidad de Dios; en consecuencia, no pueden saborear la bienaventuranza del trascendental servicio personal del Señor, habiéndose extinguido su individualidad. Algunos de ellos, que ni siquiera están situados firmemente en la existencia impersonal, regresan a este campo material a exhibir sus deseos latentes de realizar actividades. A ellos no se los admite en los planetas espirituales, sino que se les da de nuevo una oportunidad de actuar en los planetas materiales. A aquellos que son trabajadores fruitivos, el Señor, en Su carácter de yajñeśvara, les otorga los resultados que anhelan de sus deberes prescritos; y a aquellos que son yogīs en busca de poderes místicos, se les otorgan dichos poderes. En otras palabras, todo el mundo depende únicamente de Su misericordia para lograr el éxito, y todas las clases de procesos espirituales no son más que diferentes grados de éxito en el mismo sendero. Por lo tanto, a menos que uno llegue a la máxima perfección del estado de conciencia de Kṛṣṇa, todos los intentos permanecen imperfectos, tal como se afirma en el Śrīmad-Bhāgavatam (2.3.10):

FORKLARING: Alle søger efter Kṛṣṇa i de forskellige aspekter af Hans manifestationer. Kṛṣṇa, Guddommens Højeste Personlighed, erkendes delvist i Sin upersonlige brahmajyoti-stråleglans og som den altgennemtrængende Oversjæl, der opholder Sig i alt inklusive atompartiklerne. Men Kṛṣṇa erkendes kun fuldt ud af Sine rene hengivne. Kṛṣṇa er derfor genstand for alles erkendelse, og således vil alle blive tilfredsstillet i forhold til deres ønske om at have Ham. I den transcendentale verden udveksler Kṛṣṇa også med Sine rene hengivne, præcis som de gerne vil have Ham. Nogle hengivne vil gerne have Kṛṣṇa som deres overordnede herre, nogle vil have Ham som deres personlige ven, nogle ønsker Ham som deres søn, og igen er der dem, der gerne vil have Ham som deres elsker. Kṛṣṇa belønner alle disse hengivne ligeligt i overensstemmelse med deres forskellige grader af kærlighed til Ham. Den samme gengældelse af følelser forekommer i den materielle verden, og Herren udveksler ligeligt med de forskellige slags tilbedere. De rene hengivne, uanset om de lever her eller i den transcendentale bolig, omgås med Ham personligt og kan tjene Ham personligt, hvorved de erfarer transcendental lyksalighed i Hans kærlighedstjeneste. Hvad angår upersonalisterne, der ønsker at begå åndeligt selvmord ved at udslette det levende væsens individuelle eksistens, hjælper Kṛṣṇa også dem ved at absorbere dem i Sin stråleglans. Sådanne upersonalister er ikke villige til at acceptere Guddommens Evige Lyksalige Personlighed. Som sådan kan de ikke nyde lykken fra transcendental personlig tjeneste til Herren, fordi de har udslettet deres individualitet. Nogle af dem, der ikke engang er fast forankrede i den upersonlige eksistens, vender tilbage til denne materielle verden for at udleve deres slumrende ønsker om at være aktive. De får ikke adgang til de åndelige planeter, men gives en ny mulighed for at agere på det materielle plan. De, der er frugtstræbende arbejdere, belønner Herren i Sin form som yajñeśvara med de ønskede resultater af deres foreskrevne pligter. Og de, der er yogīer og søger mystiske kræfter, bliver belønnet med sådanne kræfter. Alle afhænger med andre ord af Hans nåde for at opnå deres respektive fuldkommenheder, og alle de forskellige åndelige processer er intet andet end forskellige grader af fuldkommenhed på den samme vej. Hvis man derfor ikke kommer til den højeste fuldkommenhed i Kṛṣṇa-bevidsthed, vil alle ens bestræbelser være ufuldkomne, som det fremgår af Śrīmad-Bhāgavatam (2.3.10):

akāmaḥ sarva-kāmo vā
mokṣa-kāma udāra-dhīḥ
tīvreṇa bhakti-yogena
yajeta puruṣaṁ param
akāmaḥ sarva-kāmo vā
mokṣa-kāma udāra-dhīḥ
tīvreṇa bhakti-yogena
yajeta puruṣaṁ param

«Ya sea que uno no tenga deseos [la condición de los devotos], o que desee toda clase de resultados fruitivos, o que se halle tras la liberación, uno debe tratar con todos sus esfuerzos de adorar a la Suprema Personalidad de Dios, para lograr la perfección completa, que culmina en el estado de conciencia de Kṛṣṇa».

“Uanset om man er helt uden ønsker [de hengivnes tilstand], ønsker alle former for frugtstræbende resultater eller tragter efter befrielse, bør man med alle sine bestræbelser forsøge at tilbede Guddommens Højeste Personlighed for at opnå fuldstændig perfektion, der kulminerer i Kṛṣṇa-bevidsthed.”