Skip to main content

TEXT 35

TEXT 35

Texto

Tekst

śreyān sva-dharmo viguṇaḥ
para-dharmāt sv-anuṣṭhitāt
sva-dharme nidhanaṁ śreyaḥ
para-dharmo bhayāvahaḥ
śreyān sva-dharmo viguṇaḥ
para-dharmāt sv-anuṣṭhitāt
sva-dharme nidhanaṁ śreyaḥ
para-dharmo bhayāvahaḥ

Palabra por palabra

Synonyms

śreyān — muchísimo mejor; sva-dharmaḥ — deberes prescritos de uno; viguṇaḥ — incluso con faltas; para-dharmāt — deberes señalados para otros; su-anuṣṭhitāt — hechos perfectamente; sva-dharme — en los deberes prescritos de uno; nidhanam — destrucción; śreyaḥ — mejor; para-dharmaḥ — deberes prescritos para otros; bhaya-āvahaḥ — peligroso.

śreyān — langt bedre; sva-dharmaḥ — ens foreskrevne pligter; viguṇaḥ — selv fejlagtigt; para-dharmāt — end pligter angivet for andre; su- anuṣṭhitāt — udført fuldkomment; sva-dharme — i ens foreskrevne pligter; nidhanam — ødelæggelse; śreyaḥ — bedre; para-dharmaḥ — pligter, som foreskrives for andre; bhaya-āvahaḥ — farligt.

Traducción

Translation

Es muchísimo mejor desempeñar los deberes de uno, aunque tengan sus imperfecciones, que desempeñar los deberes de otro a la perfección. Es preferible encontrar la destrucción mientras uno ejecuta su propio deber, que el dedicarse a los deberes ajenos, ya que es peligroso seguir el sendero de otro.

Det er langt bedre at gøre sine egne foreskrevne pligter, selv om de gøres mangelfuldt, end at gøre en andens pligter perfekt. At gå sin undergang i møde under udførelsen af sin pligt er bedre end at involvere sig i en andens pligter, for det er farligt at følge en andens vej.

Significado

Purport

Por lo tanto, uno debe desempeñar sus deberes prescritos con plena conciencia de Kṛṣṇa, antes que aquellos que se prescriben para otros. Los deberes prescritos en términos materiales son aquellos que se estipulan según la condición psicofísica de uno bajo el hechizo de las modalidades de la naturaleza material. Los deberes espirituales son los que el maestro espiritual ordena para el servicio trascendental de Kṛṣṇa. Mas, ya sea en términos materiales o en términos espirituales, uno debe aferrarse a sus deberes prescritos, incluso hasta la hora de la muerte, antes que imitar los deberes prescritos de otro. Puede que los deberes en el plano espiritual sean diferentes a los deberes en el plano material, pero el principio de seguir la indicación autorizada siempre es bueno para el ejecutor. Cuando uno se halla bajo el hechizo de las modalidades de la naturaleza material, debe seguir las reglas prescritas para su situación específica, y no debe imitar a los demás. Por ejemplo, un brāhmaṇa, el cual se halla bajo la influencia de la modalidad de la bondad, es no violento, mientras que al kṣatriya, el cual se halla bajo la influencia de la modalidad de la pasión, se le permite ser violento. Así pues, para un kṣatriya es mejor morir siguiendo las reglas de la violencia, que imitar a un brāhmaṇa, que sigue los principios de la no violencia. Todo el mundo tiene que limpiar su corazón mediante un proceso gradual, y no de un modo abrupto. Sin embargo, cuando uno trasciende las modalidades de la naturaleza material y se sitúa plenamente en el estado de conciencia de Kṛṣṇa, puede realizar cualquier cosa bajo la dirección del maestro espiritual genuino. En esa etapa perfecta de conciencia de Kṛṣṇa, el kṣatriya puede actuar como brāhmaṇa, o el brāhmaṇa como kṣatriya. En la etapa trascendental no se aplican las distinciones del mundo material. Por ejemplo, Viśvāmitra era kṣatriya en un principio, pero posteriormente actuó como brāhmaṇa, mientras que Paraśurāma era brāhmaṇa, pero posteriormente actuó como kṣatriya. Como ellos se hallaban en una posición trascendental, podían hacerlo; no obstante, mientras uno se encuentre en el plano material, debe ejecutar sus deberes conforme a las modalidades de la naturaleza material. Al mismo tiempo, debe tener una comprensión plena del estado de conciencia de Kṛṣṇa.

FORKLARING: Man bør derfor udføre sine foreskrevne pligter i fuld Kṛṣṇa-bevidsthed i stedet for at gøre dem, der er foreskrevet andre. Materielt set er foreskrevne pligter de pligter, som det er pålagt én at gøre i overensstemmelse med ens psykiske og fysiske tilstand under fortryllelsen af den materielle naturs kvaliteter. Åndelige pligter er dem, der beordres af den åndelige mester for Kṛṣṇas transcendentale tjeneste. Men uanset om der er tale om materielle eller åndelige pligter, bør man holde sig til sine egne anviste pligter helt op til døden i stedet for at imitere en andens foreskrevne pligter. Pligter på henholdsvis det åndelige og materielle plan kan være forskellige, men princippet om at følge den autoriserede vejledning vil altid gavne den, der udfører pligterne. Så længe man ligger under for tiltrækningen til den materielle naturs kvaliteter, skal man følge de foreskrevne regler, der gælder for ens særlige situation, og ikke efterligne andre. En brāhmaṇa er for eksempel i godhedens kvalitet og dermed ikke-voldelig, imens en kṣatriya, der arbejder i lidenskabens kvalitet, har lov til at udøve vold. Derfor er det langt bedre for en kṣatriya at blive besejret i kamp, mens han følger reglerne for voldsudøvelse, end at efterligne en brāhmaṇa, der følger principperne for ikke-vold. Man bliver nødt til at rense sit hjerte gennem en gradvis proces og ikke brat. Når man imidlertid hæver sig over den materielle naturs kvaliteter og bliver helt Kṛṣṇa-bevidst, kan man gøre hvad som helst, det skal være, under en ægte åndelig mesters vejledning. I en sådan tilstand af fuldkommen Kṛṣṇa-bevidsthed kan en kṣatriya handle som en brāhmaṇa, eller en brāhmaṇa kan handle som en kṣatriya. På det transcendentale niveau gælder den materielle verdens sondringer ikke længere. Viśvāmitra var for eksempel oprindeligt kṣatriya, men fungerede senere hen som brāhmaṇa, mens Paraśurāma var en brāhmaṇa, der senere hen handlede som en kṣatriya. Det kunne de gøre, fordi de befandt sig på et transcendentalt niveau. Men så længe man befinder sig på det materielle plan, må man udføre sine pligter i overensstemmelse med den materielle naturs kvaliteter. Samtidig skal man have en fuld forståelse af Kṛṣṇa-bevidsthed.