Skip to main content

TEXT 62

TEXT 62

Texto

Tekst

dhyāyato viṣayān puṁsaḥ
saṅgas teṣūpajāyate
saṅgāt sañjāyate kāmaḥ
kāmāt krodho ’bhijāyate
dhyāyato viṣayān puṁsaḥ
saṅgas teṣūpajāyate
saṅgāt sañjāyate kāmaḥ
kāmāt krodho ’bhijāyate

Palabra por palabra

Synonyms

dhyāyataḥ — mientras contempla; viṣayān — objetos de los sentidos; puṁsaḥ — de una persona; saṅgaḥ — apego; teṣu — en los objetos de los sentidos; upajāyate — desarrolla; saṅgāt — del apego; sañjāyate — desarrolla; kāmaḥ — deseo; kāmāt — del deseo; krodhaḥ — ira; abhijāyate — se manifiesta.

dhyāyataḥ — idet han tænker på; viṣayān — sanseobjekterne; puṁsaḥ — en persons; saṅgaḥ — tilknytning; teṣu — til sanseobjekterne; upajāyate — udvikles; saṅgāt — fra tilknytning; sañjāyate — opstår; kāmaḥ — begær; kāmāt — fra begær; krodhaḥ — vrede; abhijāyate — manifesteres.

Traducción

Translation

Al contemplar los objetos de los sentidos, en la persona se desarrolla el apego a ellos, de ese apego nace la lujuria, y de la lujuria surge la ira.

Når man kontemplerer sanseobjekterne, udvikler man tilknytning til dem, fra en sådan tilknytning opstår begær, og fra begær kommer der vrede.

Significado

Purport

Aquel que no está consciente de Kṛṣṇa es propenso a tener deseos materiales mientras contempla los objetos de los sentidos. Los sentidos requieren de ocupaciones reales, y si no están ocupados en el trascendental servicio amoroso del Señor, buscarán sin duda una ocupación en el servicio del materialismo. En el mundo material, todos, incluso el Señor Śiva y el Señor Brahmā, para no hablar de otros semidioses de los planetas celestiales, están sometidos a la influencia de los objetos de los sentidos, y volverse consciente de Kṛṣṇa es el único método para librarse de este enigma que es la existencia material. El Señor Śiva se hallaba profundamente absorto en la meditación, pero cuando Pārvatī lo provocó en aras del placer de los sentidos, él accedió a la propuesta, y como resultado de ello nació Kārtikeya. Cuando Haridāsa Ṭhākura era un joven devoto del Señor, fue tentado de la misma manera por la encarnación de Māyā-devī, pero Haridāsa pasó la prueba fácilmente, gracias a la devoción pura que le profesaba al Señor Kṛṣṇa. Como se ilustró en el verso de Śrī Yāmunācārya que se citó anteriormente, un sincero devoto del Señor evita toda clase de goce material de los sentidos, en virtud del gusto superior que encuentra en el disfrute espiritual que hay en la compañía del Señor. Ese es el secreto del éxito. Por lo tanto, aquel que no se encuentra en el estado de conciencia de Kṛṣṇa, por poderoso que sea en controlar los sentidos mediante la represión artificial, es seguro que finalmente fracasa, pues el más ligero pensamiento en el placer sensual lo agitará y lo llevará a satisfacer sus deseos.

FORKLARING: Hvis man ikke er Kṛṣṇa-bevidst, udsættes man for materielle begær, når man tænker på sanseobjekterne. Sanserne kræver virkelig beskæftigelse, og hvis de ikke bliver beskæftiget i Herrens transcendentale kærlighedstjeneste, vil de helt sikkert søge beskæftigelse i materialismens tjeneste. Alle i den materielle verden, Herren Śiva og Herren Brahmā indbefattet for ikke at tale om andre halvguder på de himmelske planeter, er underlagt indflydelsen fra sanseobjekterne, og den eneste måde, hvorpå man kan komme ud af denne forlegenhed i den materielle tilværelse, er ved at blive Kṛṣṇa-bevidst. Herren Śiva sad i dyb meditation, men da Pārvatī opildnede ham til sansenydelse, indvilligede han, og som resultat blev Kārtikeya født. Da en af Herrens hengivne, Haridāsa Ṭhākura, som ung på lignende måde blev fristet af selve inkarnationen af Māyā-devī, bestod Haridāsa let prøven på grund af sin uforfalskede hengivenhed til Herren Kṛṣṇa. Som illustreret i det ovenfor citerede vers fra Śrī Yāmunācārya undgår en oprigtig hengiven af Herren al materiel sansenydelse i kraft af sin højere smag for åndelig nydelse i Herrens selskab. Det er hemmeligheden bag fremskridt i denne disciplin. Hvis man ikke er Kṛṣṇa-bevidst, kan man derfor være sikker på at falde igennem, uanset hvor dygtig man ellers måtte være til at beherske sanserne med kunstig undertrykkelse, for den mindste tanke på sansenydelse vil opildne én til at tilfredsstille ens lyster.