Skip to main content

TEXT 60

TEXT 60

Texto

Tekst

yatato hy api kaunteya
puruṣasya vipaścitaḥ
indriyāṇi pramāthīni
haranti prasabhaṁ manaḥ
yatato hy api kaunteya
puruṣasya vipaścitaḥ
indriyāṇi pramāthīni
haranti prasabhaṁ manaḥ

Palabra por palabra

Synonyms

yatataḥ — mientras se esfuerza; hi — indudablemente; api — a pesar de; kaunteya — ¡oh, hijo de Kuntī!; puruṣasya — de un hombre; vipaścitaḥ — lleno de conocimiento discriminador; indriyāṇi — los sentidos; pramāthīni — agitando; haranti — tiran; prasabham — a la fuerza; manaḥ — la mente.

yatataḥ — der bestræber sig; hi — sandelig; api — på trods af; kaunteya — O Kuntīs søn; puruṣasya — hos et menneske; vipaścitaḥ — der er fuld af dømmekraft; indriyāṇi — sanserne; pramāthīni — ophidsende; haranti — de kaster; prasabham — ved magt; manaḥ — sindet.

Traducción

Translation

¡Oh, Arjuna!, los sentidos son tan fuertes e impetuosos, que incluso arrastran a la fuerza la mente del hombre de buen juicio que se esfuerza por controlarlos.

Sanserne er så stærke og voldsomme, at de med magt fører sindet bort selv hos et intelligent menneske, der forsøger at beherske dem, O Arjuna.

Significado

Purport

Hay muchos sabios, filósofos y trascendentalistas eruditos que tratan de conquistar los sentidos, pero, a pesar de sus esfuerzos, hasta los más grandes de ellos se vuelven a veces víctimas del disfrute material de los sentidos, a causa de la agitada mente. Incluso Viśvāmitra, un gran sabio y yogī perfecto, fue inducido por Menakā al disfrute sexual, aunque el yogī se estaba esforzando por controlar los sentidos con severos tipos de penitencia y mediante la práctica del yoga. Y, por supuesto, hay muchísimos casos similares en la historia del mundo. Luego es muy difícil controlar la mente y los sentidos sin estar plenamente consciente de Kṛṣṇa. Si a la mente no se la ocupa en Kṛṣṇa, uno no puede dejar esas ocupaciones materiales. Śrī Yāmunācārya, un gran santo y devoto, da un ejemplo práctico, al decir:

FORKLARING: Der er mange lærde vismænd, filosoffer og transcendentalister, der forsøger at overvinde sanserne, men på trods af alle deres anstrengelser bliver selv de største blandt dem somme tider ofre for materiel sansenydelse på grund af et ophidset sind. Selv Viśvāmitra, en stor vismand og fuldkommen yogī, blev forledt til sexnydelse af Menakā på trods af, at yogīen anstrengte sig for at beherske sine sanser ved hjælp af strenge former for askese og yoga-udøvelse, og der er selvfølgelig mange lignende tilfælde i verdenshistorien. At beherske sindet og sanserne er derfor meget svært uden at være helt Kṛṣṇa-bevidst. Uden at engagere sindet i Kṛṣṇa kan man ikke ophøre med sådanne materielle engagementer. Et praktisk eksempel på dette har vi fra Śrī Yāmunācārya, en stor helgen og hengiven, der skriver:

yad-avadhi mama cetaḥ kṛṣṇa-pādāravinde
nava-nava-rasa-dhāmany udyataṁ rantum āsīt
tad-avadhi bata nārī-saṅgame smaryamāne
bhavati mukha-vikāraḥ suṣṭhu niṣṭhīvanaṁ ca
yad-avadhi mama cetaḥ kṛṣṇa-pādāravinde
nava-nava-rasa-dhāmany udyataṁ rantum āsīt
tad-avadhi bata nārī-saṅgame smaryamāne
bhavati mukha-vikāraḥ suṣṭhu niṣṭhīvanaṁ ca

«Desde que mi mente se ha dedicado al servicio de los pies de loto del Señor Kṛṣṇa y he estado disfrutando de un humor trascendental nuevo a cada paso, cuando quiera que pienso en la vida sexual, vuelvo la cara al instante y escupo en el pensamiento».

“Efter at mit sind er blevet engageret i tjeneste til Herren Kṛṣṇas lotusfødder, og jeg har nydt en evigfrisk transcendental sindstilstand, vender mit ansigt sig med det samme bort, så snart jeg tænker på sex med en kvinde, og jeg spytter på tanken.”

El estado de conciencia de Kṛṣṇa es una cosa tan hermosa en sentido trascendental, que automáticamente el disfrute material se vuelve desagradable. Es como si un hombre hambriento hubiera satisfecho el hambre con una cantidad suficiente de nutritivos comestibles. Mahārāja Ambarīṣa también venció a un gran yogī, Durvāsā Muni, por el simple hecho de que tenía la mente ocupada en el proceso de conciencia de Kṛṣṇa (sa vai manaḥ kṛṣṇa-padāravindayor vācāṁsi vaikuṇṭha-guṇānuvarṇane).

Kṛṣṇa-bevidsthed er sådan en transcendentalt dejlig ting, at materiel sansenydelse automatisk virker frastødende. Det er ligesom et sultent menneske, der får stillet sin sult med en tilstrækkelig mængde nærende og velsmagende mad. Mahārāja Ambarīṣa overvandt også en stor yogī, Durvāsā Munī, blot fordi hans sind var engageret i Kṛṣṇa-bevidsthed (sa vai manaḥ kṛṣṇa-padāravindayor, vacāṁsi vaikuṇṭha-guṇānuvarṇane, ŚB. 9.14.18).